Derfor varierer lønnen til tillidsvalgte
Fra kommune til kommune kan der være flere tusinde kroner i forskel på de tillæg, som gives til tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. På private arbejdspladser kan tillægget være 0 kr. Forstå hvorfor her
Tillidsvalgte får som regel en sum penge for at udføre de særlige opgaver og tage det ansvar, som kommer med titlen. Men tillæggene er ikke ens for alle.
I Odense får tillidsrepræsentanter med aftalekompetence 10.000 kroner i tillæg årligt, mens de i Vordingborg Kommune får knap 6000 kroner, hvis der er under 50 medarbejdere på arbejdspladsen.
På Bornholm får fællestillidsrepræsentanter 12.000 kroner, mens beløbet ligger på 15.000 i Stevns Kommune.
I Rudersdal Kommune kører honoreringen efter et fast pointsystem, hvor tillidsrepræsentanter maksimalt får 8000 kr. og minimum 4000 kr. alt efter, hvor stort et ansvar, man pålægges. Anderledes ser det ud i Hørsholm Kommune, hvor man maksimalt får 6000 kr. og som minimum får 3000 kr.
Der er altså store forskelle fra kommune til kommune, men det kan der også være fra arbejdsplads til arbejdsplads inden for samme kommune. Men hvorfor er det sådan?
Offentlige vs private arbejdspladser
Først og fremmest er der forskel på, om du er ansat i det private eller i det offentlige.
I det offentlige er det skrevet ind i overenskomsten, at der skal være et tillæg til de tillidsvalgte. Det er altså et bindende krav.
I det private er der til gengæld ingen garanti for et tillæg. Det krav er ikke skrevet ind i overenskomsten med Dansk Erhverv, og en del private arbejdspladser har slet ikke en overenskomst. Her skal et tillæg aftales og forhandles lokalt – hvis ledelsen altså er villig til at give et tillæg.
Minimumstillæg er fravalgt
Selv om der i det offentlige skal være et tillæg til de tillidsvalgte, er der ikke noget krav om, hvor stort eller småt beløbet skal være.
Ifølge forbundskassereren i Socialpædagogerne, Michael Madsen, som selv har været med til at forhandle tillæg med kommunerne som kredsformand i Kreds Sydjylland, er det med fuldt overlæg, at der ikke er en grænse for, hvor lavt tillægget må være.
– Hvis man sætter en nedre grænse, bliver det meget svært at få løftet beløbet over det niveau. Men det er også forklaringen på, at tillæggenes størrelse svinger så meget fra kommune til kommune.
– Så længe der ikke er et minimum, er det et aftalespørgsmål, som skal klares lokalt. Og det giver et meget differentieret billede på landsplan, siger Michael Madsen.
98 forskellige modeller
Det er vanskeligt at sammenligne tillæggene direkte fra kommune til kommune, fordi der er forskel på de tillidsvalgtes opgaver, hvor stort et ansvar de har, hvor mange medarbejdere der er på arbejdspladsen, antal frikøbte timer osv.
Der er også store forskelle på, hvem der forhandler tillæggene, og hvordan det bliver gjort.
I nogle kommuner står Socialpædagogerne for at forhandle tillæggene med kommunen. I andre kommuner er tillæggene de samme for flere faggrupper. Og så er der kommuner, hvor tillæggene bliver forhandlet ude på arbejdspladserne.
- Der er rigtig mange forskellige modeller. Der skal nok være 98 forskellige modeller – en for hver kommune, siger Michael Madsen.
Umuligt at gøre ensartet
Forbundskasseren kan godt forstå, hvis nogle tillidsvalgte finder det uretfærdigt, at den tillidsvalgte i nabokommunen får mere. Men det vil med al sandsynlighed fortsætte på denne måde, mener han.
– Vi må se i øjnene, at det er et lokalt anliggende. Det er en afledt konsekvens af lokal løndannelse. Hele idéen med lokalløn er, at der skal kunne forhandles individuelle og lokale aftaler udover den overenskomstberettigede løn, så det ikke kun er anciennitet og postnummeret, der har betydning for din løn, siger Michael Madsen.
Hvis du er utilfreds med forskellene, kan du forsøge at sættedig ind i, hvorfor nabokommunen giver mere i tillæg. Måske har tillidsrepræsentanten flere opgaver, eller måske er der andre forskelle, der berettiger et højere tillæg. Ellers er du velkommen til at kontakte din kreds.
Kan rejse sag
Niveauet for funktionstillægget ligger cirka på mellem 6000 og 10.000 kroner om året, mens arbejdsmiljørepræsentanterne typisk får noget mindre. Ifølge Michael Madsen vil kommunerne på trods af den manglende minimumsgrænse ikke kunne komme af sted med at give beløb som ex 100 - 500 kr. årligt.
– Hvis det skete, ville vi rejse en fagretlig sag og henvise til, hvad man får alle andre steder. Men i det private har vi ikke mulighed for at rejse en sag, så her kan man ikke gøre andet end at appellere til ledelsens sunde fornuft, lyder det.