Dybt kritisabelt at sætte 12-årige for en dommer
Regeringens udspil mod ungdomskriminalitet viser gode takter ved at styrke forebyggelsen og indtænke socialfaglige indsatser. Men det vækker stor bekymring, at en juridisk dommer skal behandle sager mod unge ned til 12 år
For at komme ungdomskriminalitet til livs, vil regeringen indføre et såkaldt ungdomskriminalitetsnævn, hvor unge ned til 12 år kan få deres sag vurderet af en dommer, en politimand og en repræsentant fra kommunen.
Ifølge Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen er det glædeligt, at der ikke længere er tale om en sænkelse af den kriminelle lavalder, som regeringen ellers havde planer om. Men desværre er også Ungdomskriminalitetsnævnet en helt forkert vej at gå, mener hun.
– Det er dybt kritisabelt. Det er meget svært at se meningen med at sætte en juridisk dommer for bordenden. Det burde i stedet være en person med socialfaglig ekspertise og viden om, hvad der vil virke over for den enkelte unge. Det er helt forkert at begynde at flytte opgaver fra kommune til politi og retsvæsen, når det handler om børn. Uanset hvor belastede børnene er, lyder det fra Verne Pedersen.
Ifølge regeringens udspil skal ungdomskriminalitetsnævnet kunne 'dømme' den unge til samfundstjeneste som at vaske brandbiler eller vedligeholde parker. Desuden skal nævnet kunne fastlægge et forløb på op til fire år, som skal skræddersys til den unge og sikre, at han eller hun kommer ud af den kriminelle løbebane.
Kommunerne forpligtes på at iværksætte og gennemføre indsatserne.
Regeringen fremlagde fredag sit udspil 'Alle handlinger har konsekvenser', som vil sætte langt tidligere ind over for unge kriminelle, som er i risiko for at begå ny kriminalitet og ende i 'den hårde kerne'.
Det er helt forkert at begynde at flytte opgaver fra kommune til politi og retsvæsen, når det handler om børn. Uanset hvor belastede børnene er.
Verne Pedersen, næstformand i Socialpædagogerne
Vænner sig til stemplet 'kriminel'
UR-MOVE er et socialfagligt tilbud, som arbejder med socialt udsatte unge syd for København. Socialpædagog Mohamed Achiban er medstifter af tilbuddet og har opbygget stor erfaring med at guide unge væk fra de kriminelle miljøer.
Han ser overordnet positivt på, at regeringen vil styrke de tidlige forebyggende indsatser på gadeplan, samt at kommunerne forpligtes på at følge indsatserne til dørs. Men i hans optik knækker filmen ved Ungdomskriminalitetsnævnet.
– Kæden hopper af for mig, når man taler om at lave en helhedsorienteret socialfaglig indsats, men at det skal ske inden for rammerne af det her nævn, der ligner en parallel til de voksnes retssystem. Det gør, at den unge meget hurtigt vænner sig til at blive stemplet som kriminel.
– Et barn skal sidde foran en sagsbehandler og en socialpædagog, som ved, hvad der virker. Ikke en politimand. Det er kun med til at stigmatisere den unge yderligere, siger Mohamed Achiban.
Bilvask giver ingen pædagogisk mening
Regeringen skelner i sit udspil mellem unge, der allerede er på vej ind i 'den hårde kerne' og unge i 'risikozonen'.
Den sidste gruppe omfatter cirka 6.000 unge, som er mistænkt for fx butikstyverier eller hærværksforsøg, hvilket kan være starten på en glidebane. De skal ikke for Ungdomskriminalitetsnævnet. Men i udspillet lægges der op til, at kommunerne skal have udvidede muligheder for at give unge mellem 12 og 17 år et pålæg om fx samfundstjeneste, hvis de er mistænkt for at have begået noget kriminelt.
I UR-MOVE arbejder Mohamed Achiban med flere unge mænd i denne risikozone-gruppe. Som eksempel nævner han en dreng i 7. klasse, som har det svært derhjemme. Hans forældre er skilt, og hans far har haft en kriminel løbebane. Drengen har svært ved at begå sig i skolen, pjækker ofte og har begået butikstyverier. Kommunen har kontaktet UR-MOVE for at samarbejde om en handleplan for ham.
I stedet for at holde øje med hans kriminalitet, så laver vi lektier med ham om aftenen og fokuserer på at styrke hans boglighed. Vi fokuserer på årsagerne til, at han har begået den her handling – ikke på selve handlingen.
Mohamed Achiban, socialpædagog
– I stedet for at holde øje med hans kriminalitet, så laver vi lektier med ham om aftenen og fokuserer på at styrke hans boglighed. Vi fokuserer på årsagerne til, at han har begået den her handling – ikke på selve handlingen. Det har styrket ham, og han har fået et mindre fravær i skolen, siger Mohamed Achiban.
For Mohamed Achiban giver det ingen mening set fra et pædagogisk synspunkt at sætte drengen til at vaske brandbiler eller feje parkarealer. Sådan en straf er hverken konstruktiv eller effektiv for en ung fyr, som egentlig kun har brug for hjælp og støtte, mener han.
Stærkt med styrket forebyggelse
Et vigtigt lyspunkt i regeringsudspillet er dets fokus på langt tidligere forebyggende indsatser med nye rammer for SSP-samarbejdet og uddannelse i kriminalitetsforebyggelse til alle SSP-konsulenter.
– Vi ved, hvad der virker, og det skal vi bruge mere af. I den sammenhæng er det godt at styrke og skabe sammenhæng via de socialfaglige indsatser og SSP-samarbejdet, siger Verne Pedersen, som bakkes op af Mohamed Achiban.
– SSP har været en fantastisk opfindelse. De informationer, vi får fra politiet og skolerne, er med til at løfte vores indsats. Hvis politiet fortæller os, at den unge er blevet set i den og den bil, så kan vi arbejde videre med det næste dag. Det er super, at vi kan kvalificere hinandens fag, lyder det.
Udspillet skal nu behandles i Folketinget. Socialpædagogerne stiller i den forbindelse gerne sin viden til rådighed for partierne.
Læs hele udspillet 'Alle handlinger har konsekvenser'.