icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Pixabay.com_wheelchair_social_worker_B.jpg
KV 2017

‘Grotesk’ mange fejl i handicap-sager

I løbet af det første halvår af 2017 har Ankestyrelsen fundet fejl og mangler i syv ud af ti klagesager på voksenhandicapområdet. Organisationer og eksperter kalder det grotesk og efterlyser større inddragelse i kommunernes sagsbehandling

Når mennesker med udviklingshæmning, hjerneskade eller andre svære mentale handicap uberettiget får frataget sin socialpædagogiske ledsagelse eller placeres i det forkerte botilbud uden den rigtige støtte – så har det store menneskelige omkostninger for borgerne.

Sådan lyder det fra Socialpædagogerne, Danske Handicaporganisationer (DH) og LEV, som tager sig til hovedet over andelen af fejl, som kommunerne begår på handicapområdet. 

Frem til kommunal- og regionsvalget den 21. november sætter Socialpædagogerne fokus på indsatsen til mennesker med handicap. Og tal fra Ankestyrelsens hjemmeside viser, at Ankestyrelsen i det første halvår af 2017 omgjorde syv ud af 10 (68 pct.) af de afgørelser om beskyttet beskæftigelse, botilbud eller socialpædagogisk støtte, som borgerne har klaget over.

Af de i alt 331 omgjorte sager blev 70 pct. hjemvist til kommunerne med besked om at behandle sagen på ny, fordi den var for mangelfuld til, at Ankestyrelsen kunne tage stilling. 30 pct. blev ændret, fordi afgørelsen var forkert. Det viser udregninger, som Socialpædagogen har lavet på baggrund af tallene fra Ankestyrelsen.

Det er grotesk. Ingen andre steder ville man tolerere så høje fejlprocenter. Tænk, hvis det så sådan ud i sundhedsvæsenet. […] Det ville aldrig blive accepteret

Anni Sørensen, formand, LEV

Voldsomme konsekvenser

I Landsforeningen LEV er formand Anni Sørensen målløs over den ‘tårnhøje’ omgørelsesprocent.

– Det er grotesk. Ingen andre steder ville man tolerere så høje fejlprocenter. Tænk, hvis det så sådan ud i sundhedsvæsenet. Tænk, hvis du hos tandlægen kunne forvente, at han syv ud af 10 gange ville bore forkert eller ramme tungen. Det ville aldrig blive accepteret, siger hun.

Ifølge Anni Sørensen kan kommunernes fejlagtige eller mangelfulde sagsbehandling have voldsomme fysiske eller sociale konsekvenser for borgerne. Et eksempel kunne være, at en kvinde med udviklingshæmning – lad os kalde hende Helle – tvinges ud af sit lille bofællesskab inde i byen, fordi kommunen vil flytte alle de udviklingshæmmede til et stort nybygget hus ude på en mark, hvor der er kortsigtede driftsbesparelser i at have 80 personer boende.

– Så kan det godt være, at Helle har nogle stærke pårørende, som klager og anker og får ret i Ankestyrelsen. Men det nytter ikke noget, for til den tid har hun boet det nye sted i syv måneder, og det gamle bofællesskab findes ikke længere, siger hun. 

Det kan også være en situation, hvor Bo i flere år har gået på et svømmehold. Men pludselig beslutter kommunen, at han ikke længere kan få bevilliget ledsagelse til svømmehallen. 

– Når Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse, er der måske gået et halvt år eller mere, hvor Bo har siddet derhjemme og er blevet mere og mere isoleret fra resten af samfundet. De venskaber og relationer, han havde på svømmeholdet, kan være svære eller umulige at genopbygge, og hans fysiske form og kondition er væk, siger hun.

Kommunerne prøver grænser af og sørger ikke for at lave en helhedsorienteret sagsbehandling. […], og vi hører ofte, at kommunerne ikke ser på alle aspekter af borgerens liv, før de giver et afslag

Thorkild Olesen, formand, DH

Mangelfuld sagsbehandling

Sidste år tog Ankestyrelsen stilling til 8.140 klagesager på hele det sociale område. I gennemsnit blev 37 pct. af sagerne enten ændret eller hjemvist til kommunen, viser en opgørelse fra Socialministeriet. En omgørelsesprocent på 68 på området for voksenhandicap er altså langt højere end på socialområdet generelt. 

I DH er formand Thorkild Olesen ærgerlig, men ikke overrasket over tallene. Han hører ofte fra medlemsorganisationerne, at der er ‘enormt store problemer’.

– Kommunerne prøver grænser af og sørger ikke for at lave en helhedsorienteret sagsbehandling. Folk føler ikke, at de bliver lyttet til eller inddraget i sagen, og vi hører ofte, at kommunerne ikke ser på alle aspekter af borgerens liv, før de giver et afslag. I sidste ende forstår man ikke den afgørelse, som er blevet truffet, siger han.

Ifølge Socialpædagogernes næstformand, Marie Sonne, bør kommunerne i langt højere grad inddrage de pårørende og de socialpædagoger, der er omkring borgeren, for at få et helt billede af den handicappedes liv og behov.

Det er jo de socialpædagoger, der kender borgeren, som er de bedste til at afdække de rigtige elementer i den pågældende sag

Marie Sonne, næstformand, Socialpædagogerne

– Sagerne bliver ofte afgjort på et skrivebord meget langt væk fra de mennesker, det handler om. Så kan det godt være, at sagsbehandleren ringer til bostedet for at få en kommentar. Men det er jo de socialpædagoger, der kender borgeren, som er de bedste til at afdække de rigtige elementer i den pågældende sag, siger hun.

Konsekvenserne bliver ifølge Marie Sonne, at det koster på alle konti. Samfundet betaler for, at sagerne skal behandles flere gange. Og borgerne betaler ved at gå i stå eller i værste fald gå to skridt tilbage. 

– Det kan medføre, at borgeren får noget helt andet, end vedkommende har brug for, eller at borgerne får et dårligere tilbud, som forringer deres livskvalitet og hæmmer eller ødelægger deres mentale eller fysiske udvikling, siger hun.

Venstre side af grafikkerne viser, hvor stor en procentdel af kommunernes sager på de tre forskellige områder, der blev omgjort af Ankestyrelsen fra 2014 til første halvår af 2017. I højre side kan du under ‘Antal sager i alt’ aflæse, hvor mange sager, som Ankestyrelsen enten har stadfæstet, ændret eller hjemvist til kommunerne. Vær opmærksom på, at værdierne for ‘Antal sager i alt’ i højre side af grafikkerne varierer fra område til område. * Ifølge Ankestyrelsen dækker ’Personlig hjælp’ i langt de fleste tilfælde over socialpædagogisk ledsagelse.
Venstre side af grafikkerne viser, hvor stor en procentdel af kommunernes sager på de tre forskellige områder, der blev omgjort af Ankestyrelsen fra 2014 til første halvår af 2017. I højre side kan du under ‘Antal sager i alt’ aflæse, hvor mange sager, som Ankestyrelsen enten har stadfæstet, ændret eller hjemvist til kommunerne. Vær opmærksom på, at værdierne for ‘Antal sager i alt’ i højre side af grafikkerne varierer fra område til område. * Ifølge Ankestyrelsen dækker ’Personlig hjælp’ i langt de fleste tilfælde over socialpædagogisk ledsagelse.

Ekspert: Kommunerne vinder

Siden 2014 er andelen af klagesager, som Ankestyrelsen vælger at ændre eller hjemvise til kommunen, steget fra 54 til 68 pct. Det skyldes, at andelen af hjemviste sager er steget med 17 procentpoint i perioden. Samtidig er andelen af konkrete ændringer faldet med fire procentpoint.

John Klausen, lektor i socialret på Aalborg Universitet, forklarer, at når en sag bliver hjemvist til kommunen, så er det fordi, kommunen har begået så alvorlige sagsbehandlingsfejl, at afgørelsen er ugyldig.

– Ankestyrelsen hjemviser ikke en sag på grund af små fodfejl og formaliteter, der ikke har betydning for afgørelsen, men fordi der er sket en tilsidesættelse af egentlige retssikkerhedsgarantier, som fx manglende partshøring af borgeren, lyder det.

Når nogle kommuner gennem flere år har en omgørelsesprocent på langt over 50, så har det ifølge John Klausen en sammenhæng med, at det er uden konsekvenser at tilsidesætte lovgivningen. Tværtimod kan det være en økonomisk fordel.

– Selv hvis borgeren får ret i sin klage, vil hjælpen i nogle situationer ikke kunne gives med tilbagevirkende kraft. Hvis en borger har fået afslag på hjemmehjælp, kan der jo ikke gøres rent med tilbagevirkende kraft. Så principielt bliver kommunerne i visse situationer belønnet for at træffe forkerte afgørelser på det her område, lyder det.

Flere omgørelser

Når Ankestyrelsen omgør en sag, betyder det, at den enten bliver hjemvist til kommunen, som skal vurdere sagen igen, eller at den bliver ændret. Ser man på andelen af omgørelser på områderne ‘socialpædagogisk ledsagelse’, ‘botilbud’ og ‘beskyttet beskæftigelse’ fra 2014 til 2017 er der sket et stigning fra 54 pct. i 2014, 55 pct. i 2015, 58 pct. i 2016, mens tallet for første og andet kvartal af 2017 er på 68 pct.

Kun toppen af isbjerget

Ifølge John Klausen er der grund til at frygte, at andelen af fejl er mindst lige så høj i de sager, som ikke ender i Ankestyrelsen. For når en borger klager over en kommunes afgørelse, så skal kommunen vurdere sagen igen. Klagen ender først i Ankestyrelsen, hvis kommunen efter at have behandlet sagen igen holder fast i sin oprindelige afgørelse, og borgeren fastholder klagen.

I 2015 lavede Ankestyrelsen en stikprøve på knap 100 sager på området for sjældne diagnoser og hjerneskade. Den viste, at 40 pct. af afgørelserne ville være blevet omgjort, hvis der var blevet klaget til Ankestyrelsen.

I DH, Socialpædagogerne og LEV er man ligeledes overbevist om, at der er et stort mørketal på handicapområdet, fordi de handicappede er afhængige af, at andre klager for dem.

– Det er fortvivlende, at retstilstanden er, som den er for en borgergruppe, som ikke kan varetage egne interesser. Hvis de ikke har stærke pårørende eller socialpædagoger, der kan hjælpe, så er de retsløse. Mange får ikke klaget. Men lige så mange får slet ikke søgt i første omgang, siger Anni Sørensen, der er formand for LEV. 

Der er ikke nogen facitliste, man kan slå op i. Det er individuelle skøn fra sag til sag, og der vil blive truffet nogle forkerte afgørelser

Thomas Adelskov, formand, Social- og Sundhedsudvalget, KL

KL: Der er ingen facitliste

Thomas Adelskov, formand for Social- og Sundhedsudvalget i KL, siger i en skriftlig kommentar, at andelen af omgjorte sager bliver taget alvorligt, og at kommunerne bør tage et grundigt kig på, hvordan sagsbehandlingen kan forbedres.

Han oplyser, at regeringen og KL i forsommeren har aftalt, at der skal gennemføres en nærmere analyse af Ankestyrelsens praksis og afgørelser for bl.a. at blive klogere på, hvorfor andelen af sager, der hjemvises til kommunerne, er stigende. Men han pointerer, at en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at kommunens afgørelse er forkert. Den nye afgørelse kan ende med at blive helt den samme igen.

En del af årsagen til, at der laves fejl, kan ifølge Thomas Adelskov være, at lovgivningen på socialområdet er meget kompleks.

– Der er ikke nogen facitliste, man kan slå op i. Det er individuelle skøn fra sag til sag, og der vil blive truffet nogle forkerte afgørelser. Man skal huske på, at Ankestyrelsens afgørelser netop har til formål at vejlede kommunerne i fortolkning af lovgivningen. Og jeg må bare sige, at det glæder mig, at andelen af afgørelser, som konkret ændres af Ankestyrelsen, faktisk er svagt faldende fra 2014 til 2017.

Det er en uretfærdig påstand, at vi skulle visitere forkert for at spare penge. En rådgivers fornemmeste opgave er få udredt, hvad borgeren har behov for, og hvad borgeren har et retligt krav på,

Tina Fendinge, myndighedschef, socialforvaltningen, Aarhus Kommune

Aarhus: Uretfærdig påstand

Aarhus er en af de kommuner, som har en omgørelsesprocenter på 74 på handicapområdet. Ud af de 27 klagesager, som Ankestyrelsen har behandlet fra Aarhus i 2017, er 11 blevet hjemvist, og ni er blevet ændret. Ifølge Tina Fendinge, som er myndighedschef i socialforvaltningen i Aarhus Kommune, kan man altid blive bedre. Men dårlig sagsbehandling er der ikke tale om, siger hun. 

Ifølge Tina Fendinge skal sagsbehandlerne være økonomisk ansvarlige. Men det passer ikke, at borgerne bliver visiteret til et dårligere tilbud for at spare penge. 

– Sagsbehandlerne skal naturligvis ikke indstille til en økonomisk dyr løsning, hvis en mindre dyr kan være lige så god for borgeren. Men det er en uretfærdig påstand, at vi skulle visitere forkert for at spare penge. En rådgivers fornemmeste opgave er få udredt, hvad borgeren har behov for, og hvad borgeren har et retligt krav på, siger hun.

Tina Fendinge er godt klar over, at andelen af hjemviste sager er stigende. Hun oplever, at Ankestyrelsen stiller højere krav til sagsbehandlingen end tidligere.

– Det er generelt blevet vanskeligere for os at forstå den linje, som Ankestyrelsen tager. Det kan eksempelvis være uklart for os, hvad problemet med en afgørelse er, fordi det ikke fremgår klart. Derfor kunne vi godt tænke os, at Ankestyrelsen lavede flere principafgørelser, som kunne være vejledende i andre, lignende sager. Det ville hjælpe os i den rigtige retning, lyder det.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Voksenhandicap­området, Forbundsnyheder