Løvinder og lune boller
Større inddragelse af familieplejerne og ordnede ansættelsesforhold kan sikre højere faglighed på familieplejeområdet. Det var budskabet fra to familieplejere, da Skanderborgs borgmester kom på arbejdspladsbesøg
Selv om duften af nybagte boller byder velkommen i familieplejer Trine Frenglers hjem, er der lagt i kakkelovnen til en helt anden ret.
Hun har nemlig inviteret borgmester Jørgen Gaarde fra Skanderborg kommune, Socialpædagogernes formand Benny Andersen og kredsformand Gert Due fra Socialpædagogerne Østjylland på besøg, for at få en snak om hverdagen som familieplejer.
Det er ikke lutter boller og varm kakao, siger Trine Frengler.
Jo, omsorg og hjemlige hygge er bestemt en del af familieplejernes liv. Men jobbet er meget andet.
De børn, der kommer, er i stigende grad børn med store vanskeligheder og flere diagnoser. Vanskelighederne kan tælle omsorgssvigt, udviklingsforstyrrelser, forskellige fysiske og psykiske handicap, ADHD, OCD, selvskadende adfærd og følger af at have været udsat for vold.
Og dét stiller store krav til familieplejerne og familielivet.
”Gamle børn”
Kollegaen Lone Smed er med til mødet, der foregår omkring køkkenbordet. Lone Smed har været familieplejer i 36 år – de seneste 17 år på fuld tid. Mange af de børn, der har været gennem Lones hjem, har hun og manden stadig kontakt til.
– De opgaver, vi får nu, er meget anderledes. Børnene har voldsomme problemer og alvorlige diagnoser, og de er ”gamle”, når vi får dem. De børn, man før sendte på specialiserede pædagogiske tilbud, sendes i familiepleje nu, siger Lone Smed.
Trine Frengler fortæller, hvordan hun har haft behov for at trække på støtte og specialviden hos den specialiserede institution Møllebækken i forbindelse med et af sine plejebørn.
- Det er den rigtige vej at gå – at få koblet familieplejerne til døgntilbud. Men det er vigtigt at koble til det rette tilbud, hvor de har netop den ekspertise, man har brug for i forhold til netop det barn og de problemer, barnet har, siger Trine Frengler.
Løvinder
Snakken går på de mange roller, som familieplejerne skal tage på sig, når plejebørnene har vanskeligheder.
– Vi råber op på vegne af børnene. Til lærere, skoleledere, kommunen osv. Vi forsøger at anbefale PPR-psykolog eller udredning, og hvad der ellers kan være behov for. Vi bliver løvinder. Vi vil kæmpe for det bedste for vores børn, og vi stiller krav, fortæller Trine Frengler.
Men hun kan samtidig være bekymret for, om hendes engagement kan give bagslag. For med den tilgang følger risikoen for at blive fundet for besværlig i kommunens øjne.
Lone Smed peger på, at der er et problem i familieplejekonsulentens dobbeltrolle, som faglig rådgiver og myndighedsperson i ét:
- Vi har behov for at kunne tage nogle problematikker op omkring barnet, uden at vi skal frygte, at vi står dårligere, set i lyset af at det er den samme person, der skal forhandle om vores løn.
”Lyt til vores faglighed”
Lone Smed rejser også problemet omkring den meget store udskiftning blandt sagsbehandlere, som gør det svært at have en dyb og grundig indsigt i barnets situation. Den indsigt har til gengæld familieplejerne, men begge kvinder oplever, at deres viden og faglighed kan gå tabt.
– Jeg oplever ikke altid, at vi bliver betragtet som faglige, professionelle sparringspartnere omkring barnet. Ikke en eneste gang i min tid som familieplejer er jeg blevet bedt om en statusrapport. Jeg kan ikke forstå, hvorfor kommunen ikke stiller større krav til vores faglighed, siger Trine Frengler.
- Nogle gange kan man godt føle man bliver talt ned til. Som familieplejer er jeg ikke del af en rigtig faggruppe og føler mig ikke anerkendt for mine faglige kompetencer, supplerer Lone Smed.
Det er nogle af de væsentlige budskaber, som de to familieplejere langer over køkkenbordet til borgmesteren, der lytter. Som et andet vigtigt forhold nævner de bedre arbejdsvilkår for familieplejerne – eksempelvis i form af en overenskomst.
- Det gør en meget stor forskel, om man er ansat eller ej. For eksempel i forhold til hvordan man bliver betragtet af omverden. I dag bliver vi betragtet sådan lidt som et eventuelt vedhæng. Vi bliver inddraget alt for lidt, siger Trine Frengler.
Familieplejerne efterlyser en ny aflønningsmodel, der tager højde for, at opgaverne omkring barnet varierer meget i omfang. Og som gør op med den omvendte incitamentsstruktur, som er indbygget i den nuværende model, hvor en god udvikling hos barnet kan resultere i færre vederlag.
Pension er også på listen over basale krav og så ønsket om at kunne holde ferie - også uden plejebarnet.
- Nogle frygter, at det vil betyde, at plejebarnet så slet ikke kommer på ferie, men vi kan sagtens både give plejebørnene en god ferie og derudover holde ferie selv. Det ene udelukker ikke det andet, forklarer Trine Frengler.
Borgmester Jørgen Gaarde har lyttet og nikket til familieplejernes oplevelser. Nu tager han ordet.
- Jeg tror, at alle kommuner har en ambition om at få det til at virke, både for børnene og familieplejerne. Vi har skabt et system, hvor det er så specialiseret et arbejde, at nogle kommuner vil få svært ved at finde tilstrækkeligt med kvalificerede folk. Udfordringen generelt – nu og fremover – er at skaffe kvalificerede og engagerede medarbejdere. Det bør være udgangspunktet, siger han.
Fleks i familiepleje
Jørgen Gaarde er lydhør over for forslaget omkring ordnede forhold omkring familieplejernes ansættelsesvilkår. Men han er bekymret for, om der er en fleksibilitet, der vil gå tabt, og om en kommunal ansættelse vil betyde noget for incitamentet til at blive familieplejer.
Det mener Gert Due og Benny Andersen ikke, han skal være bange for:
– Jeg tror ikke på, at en ansættelse vil betyde, at man bliver mindre familie og mere professionel. Blodet bliver jo ikke tyndere af den grund. Tværtimod så kan det, at der kommer ro på ansættelsesforholdet betyde, at man kan koncentrere sig 100 procent om barnet, siger Benny Andersen.
Forbundsformanden understreger, at når Socialpædagogerne taler om overenskomst for familieplejere, så er der ikke tale om et fintmasket net af arbejdstidsaftaler og alt det, der regulerer forholdene på det almindelige arbejdsmarked, men udelukkende basale rettigheder som pension, opsigelsesvarsel og ferie. Han opfordrer til, at kommunerne ser på fordelene ved at have familieplejerne ansat:
- Kommunerne vil kunne stille flere krav til familieplejerne og vil kunne bruge dem mere fleksibelt, hvis de er ansat. Ja, du mister det korte opsigelsesvarsel på en måned, som du har i dag, men til gengæld vil du kunne bruge opsigelsesperioden til akutte opgaver.
To timer er gået i Trines Frengler køkken. Forsamling omkring bordet kunne være fortsat længe endnu, for der er mange problematikker omkring anbragte børn, som kalder på bedre løsninger. Første skridt er forståelse for emnet og dialog imellem de involverede parter.