icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
OK2018_logo.png
OK2018

Socialpædagogerne klar med OK-krav

Med afsæt i en lang række medlemsmøder, hundredevis af postkort fra medlemmerne og andre aktiviteter har hovedbestyrelsen udtaget forbundets krav til de kommende OK-forhandlinger – reallønsfremgang står øverst på listen

Den korte version lyder sådan her: Der skal mere i lønningsposen: Reallønnen skal forbedres, der skal være generelle procentuelle lønstigninger, reguleringsordningen skal fastholdes, og kvalifikationslønsforløbet skal ændres og forbedres.

Men der er mere: Deltidsansatte skal sikres bedre mulighed for højere timetal, ligesom der skal strammes op, når det handler om overholdelsen af arbejdstidsaftalerne.

Tryghedspuljen skal videreføres – og det samme skal kompetencefonden, der skal tilføres nye midler, ligesom der skal kigges på betingelserne for at få støtte.

Sådan lyder nogle af de krav, som Socialpædagogerne møder op med, når forhandlingerne om OK2018 går i gang om nogle måneder. Efter en lang række medlemsmøder, en kampagne, hvor medlemmerne har kunnet sende et postkort med deres personlige ønsker til forhandlingerne, og indstillinger fra de ti kredse udtog forbundets hovedbestyrelse tirsdag kravene.

Og det er krav med stor fokus på lønnen: De generelle krav rejses gennem Forhandlingsfællesskabet, der forhandler på vegne af 51 medlemsorganisationer med i alt ca. 564.000 medlemmer. Og her er kravet, at reallønnen ikke kun skal sikres – der skal være en reallønsfremgang i den kommende OK-periode.

– Løn står først, og løn står højest på dagsordenen, konstaterede forbundsformand Benny Andersen, da hovedbestyrelsen diskuterede OK-kravene.

Når det handler om de generelle krav, skal der ud over en reallønsfremgang og generelle procentuelle lønstigninger også holdes fast i reguleringsordningen, der sikrer, at de offentlige lønninger reguleres i takt med de private. 

Løn står først, og løn står højest på dagsordenen

Benny Andersen, forbundsformand

Deltid og tryghed

Der skal også kigges nærmere på deltidsansattes adgang til højere timetal – og det er strengt påkrævet lød det fra flere sider under hovedbestyrelsens behandling, for som rammeaftalen på området er nu, er det nærmest umuligt, lød det. ’Der er tilsyneladende en opfattelse (i kommunerne, red.) af, at vi ikke ønsker fuldtidsstillinger’, sagde en med en klar understregning af, at det ikke er tilfældet. Og Benny Andersen pegede på, at det har nogle uheldige konsekvenser både ift. ligestilling og -løn og når det handler om fagets status.

Blandt de øvrige generelle krav ønsker Socialpædagogerne fokus på muligheden for at vælge flere tillidsrepræsentanter på arbejdspladser, der opdelt i afdelinger, som ligger geografisk adskilt.

Når det handler om tryghed, er kravet at tryghedspuljen – der sikrer økonomisk støtte til fx efteruddannelse, hvis man bliver fyret – skal videreføres, ligesom der skal stilles krav om længere opsigelsesvarsel, hvis man bliver fyret pga. sygdom, der skyldes en arbejdsskade.

Socialpædagogerne vil også have forbedret og sikret seniorordningerne, ligesom både det velfærdsfaglige udviklingsprojekt Fremfærd og arbejdsmiljøprojekter som fx SPARK, der har fokus på det psykisk arbejdsmiljø, skal videreføres.

Flere løntrin?

Når det handler om Socialpædagogernes egne krav – altså de specielle krav, der skal forhandles direkte med arbejdsgiverne – står løn også øverst på dagsordenen.

Her er fokus både en forhøjelse af grundlønnen og grundlønstillæggene, forhøjelse af pensionsprocenterne, etablering af fritvalgsordninger og en ændring og forbedring af kvalifikationslønsforløbet. Det sidste handler om at få føjet flere løntrin på, så man ikke som nu får det sidste løft efter 10 år – et bredt krav fra medlemmer og kredse.

Men, sagde Benny Andersen til hovedbestyrelsen, muligheden for at gå den vej, vil afhænge af, hvor mange midler der bliver at forhandle om ved eget bord – og det skifter: Ved OK-forhandlingerne i 2008 var der fx mere end 4,3 pct. (ud af et samlet OK-resultat på 12,8 pct.), mens der ved de seneste forhandlinger om OK2015 kun var 0,4 pct. (ud af en samlet ramme på 5,87 pct).

På listen er også en stribe krav, der handler om arbejdstid: Særydelserne skal forhøjes – og de skal udløse pension. Tidspunktet for udbetaling af lørdagstillæg skal fremrykkes, og deltidsansatte skal beskyttes bedre.

Og så er der behov for et ’serviceeftersyn’ af den kommunale arbejdstidsaftale, hedder det. Det blev bekræftet fra flere sider i hovedbestyrelsen, og der blev bl.a. peget på, at aftalens ’præambel (den indledende program- og formålserklæring, red.) ikke bliver respekteret, men bliver læst meget kreativt’.

Kravene går også på en ’modernisering og forbedring’ af koloniaftalen – her er forholdene ’simpelthen for ringe’, som en sagde.

Endelig indeholder listen også krav om at videreføre kompetencefondene, tilføre dem nye midler – og samtidig genoverveje kriterierne for at opnå støtte.  

Hvad sker der nu?

Efter at Socialpædagogerne har udtaget sine krav, skal de generelle krav – altså dem, der tænkt som en del af de krav, som Forhandlingsfællesskabet møder op med til de ’store’ overenskomstforhandlinger – koordineres med kravene fra de øvrige forbund. Det sker ved en forhandling d. 27. oktober, før fællesskabets krav i december udveksles med arbejdsgiverne.

Socialpædagogernes specielle krav – altså de krav, der er specifikt møntet på det socialpædagogiske område – udveksles lidt senere i december med KL og Danske Regioner.

Derefter begynder forhandlingerne – dels ved ’det store bord’ om de generelle krav gennem Forhandlingsfællesskabet, dels ved ’egne borde’, hvor Socialpædagogerne forhandler direkte med arbejdsgiverne.

Forhandlingerne skal efter planen være afsluttet med udgangen af marts 2018.

Læs mere og følg med på www.sl.dk/ok2018

De særlige krav

Listen indeholder ikke mindst en række krav, der gælder for de særlige grupper:

Det gælder de studerende, der skal have højere løn i praktikken og ret til ferie med løn og lederne, der skal have forhøjet pension og have faste og mere detaljerede parametre for at fastsætte grundlønnen.

Det gælder værkstedsområdet, der skal have løn- og pensionsforbedringer, der svarer til socialpædagog-overenskomsten og også skal have ligestillet deres rettigheder, når det handler om seniorordninger.

Når det handler om omsorgs- og pædagogmedhjælperne, skal de have både grundlønsforhøjelse og pensionsforbedringer, lyder kravet.

På lærerområdet skal der indgås en arbejdstidsaftale, der ’sikrer et afbalanceret forhold mellem undervisning og forberedelse’.

PFF’erne skal have et kvalifikations- eller garantilønsforløb, og så skal de ikke mindst have ordentlige regler for deres arbejdstidsbestemmelser – noget som en række medlemmer af hovedbestyrelsen slog ned på: Der mangler simpelthen regler, der ligger ud over lovgivningen, og flere og flere PFF’ere arbejder i døgn- og weekendvagter, og manglen på regler vækker stor frustration, lød det.

Forståeligt, sagde forbundsformand Benny Andersen og lovede både her og i andre sammenhænge at tage afsæt i de konkrete forslag fra medlemmer og kredse, når der senere i forløbet skal forhandles konkret.

 – Og så er det jo – som altid – den hidtil sværeste overenskomstforhandling, vi står over for, sagde Benny Andersen med et skævt smil, inden hovedbestyrelsen enstemmigt vedtog forbundets krav til de kommende forhandlinger.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbundsnyheder, Forbund og a-kasse, Overenskomster og aftaler