Tøjvask, humor og forhindringsløb på skemaet
I ti år har unge med særlige behov eller udviklingshæmning kunnet tage en treårig særligt tilrettelagt uddannelse – STU. Ny evaluering viser, at skolegangen øger elevernes livskvalitet
Den lille gruppe af drenge med autisme og forskellige grader af udviklingshæmning begynder skoledagen med at kigge på billeder i Metroxpress og bruge det sprog, de har, til at fortælle, hvad billederne viser.
Nogle af drengene peger og fortæller ivrigt, mens andre nøjes med at lytte, nikke og grine med. Bagefter er det tid til at hoppe over bukke og løbe rundt om kegler i den store hal for at mærke kroppen og bruge sanserne.
De seks unge mænd er i gang med den treårige uddannelse STU, særligt tilrettelagt uddannelse, på UUC Maglemosen i Ballerup. Det er én af flere end 200 institutioner, der udbyder uddannelsen.
STU er målrettet unge med særlige behov eller udviklingshæmning, som ikke har mulighed for at gennemføre en anden uddannelse. Alle, uanset graden af en eventuel funktionsnedsættelse, har retskrav på en STU.
10 år efter, at uddannelsen blev oprettet i 2007, har analyseinstituttet Epinion på vegne af Undervisningsministeriet foretaget en evaluering af den.
Den konkluderer, at eleverne og personer omkring dem oplever, at deres sociale, personlige og faglige kompetencer styrkes, og at de har en livskvalitet på linje med den generelle befolkning, når de går på STU.
Individuelle forløb
På Maglemosen er skolens 82 elever delt op i mindre klasser alt efter deres behov og grad af udviklingshæmning. 18-20 socialpædagoger er fordelt på klasserne.
For nogle af eleverne er målet videreuddannelse eller beskæftigelse. For andre er det at få flere sociale kompetencer og blive forberedt på at kunne klare en hverdag, med alt hvad det indebærer af indkøb, tøjvask og social omgang med andre.
Ena Bijedic er en af de socialpædagoger, der arbejder med den autistiske gruppe. For de drenge er forudsigelighed og struktur i løbet af dagen afgørende for, at de trives.
– Vi tilrettelægger meget individuelle forløb for hver af dem, hvor vi sætter fokus på deres ressourcer og kompetencer. Mange af dem kan rigtig meget, selvom det måske ikke er det førstehåndsindtryk, man får, siger hun.
Fakta om STU-eleverne
I 2016 var 5.810 elever tilmeldt en STU. Hvert år begynder omkring 1.800 – 2.000 nye elever på den treårige uddannelse.
Cirka 45 pct. bliver henvist til en STU på grund af generelle indlæringsvanskeligheder, og ca. 30 pct. har udviklingsforstyrrelser.
76 pct. af STU-eleverne kommer fra et specialtilbud i grundskolen. 77 pct. har kke har aflagt folkeskolens afgangsprøve i læsning, og yderligere 5 pct. har fået karakter under 2.
Ensomheden stækkes på STU’en
Det er især STU’ernes sociale og personlige kompetencer, der bliver styrket af at gå på uddannelsen.
Evalueringen viser, at halvdelen af de 678 nuværende eller tidligere elever, som har svaret på undersøgelsen, oplever en meget positiv udvikling på disse områder. En femtedel af eleverne oplever en meget positiv faglig udvikling.
I forhold til livskvaliteten er der forskel på de elever, der er i gang med uddannelsen eller har afsluttet uddannelsen, og de elever, der er droppet ud. Den første gruppe oplever en højere livskvalitet – målt ud fra WHO’s trivselsindeks. Mens gruppen, der har afbrudt STU’en, har en større andel risiko for depression eller stress.
Også ensomhed er en udbredt problematik. Unge på en STU er mere ensomme end unge i befolkningen i øvrigt. Men ensomheden er mindre under STU-forløbet end efterfølgende.
Fælles motion og caféhygge
Selvom elevernes forløb er meget individuelle på Maglemosen, samles eleverne ofte til fælles aktiviteter for at styrke det sociale sammenhold.
Fx går eleverne hver morgen fem runder i skolens store have for at få ilt til hjernen og give energiniveauet et boost. En gang om ugen er der forhindringsløb i gymnastikhallen, og mandag og torsdag er der café for hele skolen.
– Vi forsøger så vidt muligt at lave en masse fælles aktiviteter, hvor de kan komme ud blandt andre og udvikle sig socialt, siger Ena Bijedic, som også understreger vigtigheden af humor.
– Vi bruger humor meget til at skabe god stemning og sammenhold. Det kan være en fjollet kommentar, vi kan grine af sammen. Men det er selvfølgelig afstemt efter, hvad de kan forstå, så de ikke føler sig ekskluderede. Det skal altid være i deres øjenhøjde, siger Ena Bijedic.
Færre går på førtidspension
Ifølge evalueringen fra Epinion er overgangen til uddannelse og beskæftigelse på ca. 22 pct. efter en afsluttet STU. Beskæftigelse udgør 17 procentpoint, og uddannelse fem. Yderligere 30 pct. overgår til beskyttet beskæftigelse samtidig med, at de modtager førtidspension, viser svar fra forældrene.
Overgangen til førtidspension er faldet fra 55 pct. i 2011 til 34 pct. i 2016. I samme periode er overgangen til uddannelseshjælpmv.stegetfra20pct.i 2011til 35pct. i 2016. Dette kan være påvirket af reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 og kontakthjælpsreformen fra 2013, pointerer evalueringen.
Selv om evalueringen alt i alt viser, at STU har været en succes, er der også udfordringer. Blandt andet med afslutningen af STU-forløb og overgangen til den uges videre forløb. Evalueringen peger på, at især jobcentrene i højere grad kan indtænkes i STU-forløb, end tilfældet er i dag – både undervejs i forløbet og ved afslutningen.
Kompetent i eget liv
Efter frokosten, som drengene med autisme selv har været med til at forberede, går gruppen i vaskekælderen for at lære, hvordan beskidte forklæder bliver rene igen.
– Vi er ved at få indrettet et værelse som en lejlighed, så de kan få personlige erfaringer med at bo alene. Hvordan vasker man op, hvordan bruger man en støvsuger, hvad skal handles ind til morgenmad, frokost og aftensmad. De bliver uddannet i at være kompetent i deres eget liv, efter vi slipper dem her, siger Ena Bijedic.
Epinions evaluering af STU
Evalueringen er bl.a. lavet på baggrund af svar fra 678 nuværende eller tidligere elever, som har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse fra Epinion.
2765 forældre til nuværende eller tidligere elever samt 156 STU-institutioner har deltaget i undersøgelsen.
Desuden er der foretaget casestudier af otte kommuner og otte STU-institutioner.