icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Stemmehøring-1.jpg
Konference

Vi skal give stemmerne mening

Hvad er stemmehøring? Og hvordan kan man arbejde med stemmehørere i praksis og give stemmerne mening? Det var temaet i konferencens oplæg fra Trevor Eyles, som har arbejdet med stemmehøring siden 2004

Johnny er diagnosticeret skizofren, og han har hørt stemmer stort set altid. Han har fået massiv dosis medicin, op til 26 piller om dagen – alligevel hørte han stemmer lige så meget, som han altid havde gjort. Da han efter tre måneders intensiv medicinering blev spurgt, om han stadig hørte stemmer, og svaret var ja, blev den daglige dosis piller sat yderligere op.

Eksemplet her indgik i det oplæg, som Trevor Eyles holdt på fagligt selskab for mennesker med sindslidelsers medlemskonference den 26. september i Kolding. Som en illustration af, at hvis lidt medicin ikke virker mod stemmerne, ja så vil mere medicin ikke gøre en forskel.

– Mennesker, der hører stemmer, får typisk stillet en skizofreni diagnose, og så bliver de medicineret. Vi lærer ret hurtigt, at det at høre stemmer er et symptom på en sygdom, og at det skal behandles med medicin. Men faktisk hører mange mennesker stemmer, uden at de har en psykiatrisk lidelse, for vi evner alle at høre eller sanse ting uden ekstern påvirkning, lød det fra Trevor Eyles, som oprindeligt er uddannet psykiatrisk sygeplejerske men siden 2004 udelukkende har arbejdet med stemmehørere. Som stemmehøringskonsulent underviser han, holder oplæg og uddanner professionelle til at facilitere arbejdet med stemmehørere.

En gave eller en særlig evne

Ifølge Trevor Eyles er der i de seneste år sket et paradigmeskifte i den måde, vi tilgår stemmehørere på.

– Da jeg startede i 2004 med at beskæftige mig med stemmehørere, blev det mødt med stor skepsis. Man så på stemmehørere som syge mennesker. Men i dag ved mange jo, at det er langt mere nuanceret, og at der er tale om mange andre lyde og sanselige oplevelser end lige stemmer. Det kan være lyde, bankelyde, støj eller måske musik. Og i mit arbejde er overskriften at give stemmerne mening for det menneske, som oplever det, sagde han.

Det er vigtigt at anerkende oplevelsen, at snakke åbent om det, undersøge det og forsøge at finde mening i stemmerne

Trevor Eyles, stemmehøringskonsulent

Det handler altså om at finde budskabet bag stemmerne frem for at ignorere eller forsøge at abstrahere fra lydene og stemmerne, lød det fra Trevor Eyles.

– Mange mennesker går i rigtig mange år uden at fortælle nogen, at de hører stemmer. De fleste tænker måske, at det nu rabler for dem, for i vores verden er det så tabubelagt og stigmatiseret et emne. Men det interessante er jo, at det i mange andre kulturer betragtes som en gave eller en særlig evne at høre stemmer.

Ifølge Trevor Eyles hører mellem fem og syv pct. af befolkningen stemmer, og tallet er endnu højere blandt børn, hvor det ofte betragtes som en dejlig og helt normal oplevelse af have fx usynlige venner, som man kommunikerer med.

Folk kan tydeligt huske, præcis hvornår de første gang hørte stemmer. Derfor er vores opgave som fagfolk at spørge ind til, hvad der skete på det tidspunkt i stemmehørerens liv og derfor finde grundlag for at snakke og finde mening med stemmerne

Trevor Eyles, stemmehøringskonsulent

Der er altid en tricker bag stemmen

Når Trevor Eyles arbejder med stemmehørere, anvender han det såkaldte Maastricht interview, der er et spørgeskema beregnet til mennesker, der hører stemmer. Formålet er at give stemmehøreren større indsigt i vedkommendes oplevelser med at høre stemmer og af den vej gøre det lettere at forholde sig til stemmerne.

– Det er vigtigt at anerkende oplevelsen, at snakke åbent om det, undersøge det og forsøge at finde mening i stemmerne. Sidste år mødte jeg fx to, som begge udelukkende hørte musik, men de kunne ikke selv bestemme hverken genre eller volumen. Vi nåede i fællesskab frem til, at musikken blev tricket i forskellige situationer i forbindelse med forskellige følelsesmæssige tilstande. Og jeg mener faktisk altid, der er en tricker – at stemmerne er aktive, fordi de bliver tricket af en bestemt aktivitet, situation eller følelse, lød det fra Trevor Eyles.

En af hans pointer i oplægget var derfor også, at man i psykiatrien ikke altid skal spørge, hvad fejler du – men derimod hvad er der sket?

– Der er så meget evidens for, at stemmerne opstår i relation til en eller anden form for traume eller følelsesmæssig oplevelse. Folk kan tydeligt huske, præcis hvornår de første gang hørte stemmer. Derfor er vores opgave som fagfolk at spørge ind til, hvad der skete på det tidspunkt i stemmehørerens liv og derfor finde grundlag for at snakke og finde mening med stemmerne, sagde Trevor Eyles.