Vold sætter dybe spor i mange år
Når man udsættes for vold på arbejdspladsen, har det alvorlige konsekvenser også på lang sigt. Bl.a. risikerer voldsramte helt at miste fodfæste på arbejdsmarkedet, viser ny dansk forskning
Hvis man som socialpædagog oplever at blive udsat for vold i sit arbejde, følger ofte et par ugers sygemelding med smerter, angst og søvnproblemer. Men faktisk har volden også store konsekvenser på længere sigt og kan sætte sig dybe spor i flere år efter hændelsen. Det viser et nyt studie ’Stadig Ramt’ fra forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM i Region Midtjylland.
I studiet, som er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden, har forskerne fulgt en gruppe voldsramte borgere over ti år fra det tidspunkt, de selv har angivet, at de blev udsat for fysisk vold på jobbet. Formålet med studiet har været at afdække, hvor vidt vold på arbejdspladsen fx forårsager, at man mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, og om volden over tid har indflydelse på den voldsramtes helbred.
– Det er markant, hvor lang tid efter, at man kan se eftervirkninger. Vi kan se, at de mennesker, der har været udsat for vold på arbejdspladsen, oftere er at finde i sygedagpengesystemet og oftere opnår en førtidspension, når man sammenligner med borgere, der ikke har været udsat for vold, fortæller forsker Karina Friis.
Forskerne konkluderer altså, at de fysiske og psykiske ar efter vold ikke heler i løbet af uger eller måneder.
– Mange mister simpelthen fodfæstet på arbejdsmarkedet. I årene umiddelbart efter voldsepisoden, modtager mange voldsramte i højere grad sygedagpenge. Og efter otte til ti år er lidt under hver tiende gået på førtidspension, fortæller forsker Karina Friis.
Som leder skal man være opmærksom på, at det langt fra er sikkert, at en voldsramt medarbejder er ovenpå fysisk og psykisk efter 14 dages sygemelding.
Karina Friis, forsker DEFACTUM
Brug for langtidsorienteret indsats
Studiet viser også, at syv ud af ti voldsramte arbejder i sundhedsvæsenet, så sociale institutioner og i undervisningssektoren, hvor der typisk er mange kvinder ansat. Ifølge Karina Friis arbejder næsten halvdelen af dem, der indrapporterer vold, i sociale institutioner.
– Studiet viser, at de langsigtede konsekvenser af vold på arbejdspladsen er størst blandt kvinder, personer over 40 år samt personer med et højt uddannelsesniveau. Denne gruppe har større sandsynlighed for at få en helbredsrelateret overførselsindkomst i de efterfølgende år sammenlignet med personer, der ikke har været udsat for vold. Så noget tyder på, at man måske bliver mere psykisk sårbar over tid, når man har oplevet vold i sit job, siger Karina Friis.
På baggrund af undersøgelsen anbefaler forskerne, at man på voldsramte arbejdspladser ikke kun har et akut krisefokus, men at der også er fokus på en mere langtidsorienteret indsats i forhold til den enkelte voldsramte medarbejder.
– Som leder skal man være opmærksom på, at det langt fra er sikkert, at en voldsramt medarbejder er ovenpå fysisk og psykisk efter 14 dages sygemelding. Selvom de blå mærker er væk, er det vigtigt, at man så vidt muligt skåner voldsramte for situationer, hvor de risikerer at blive udsat for vold. Og så bør man også arbejde med at sikre, at voldsramte har mulighed for støtte i flere år efter hændelsen, siger Karina Friis.