Fokus på traumer skal få børn i skole
1.000 traumatiserede børn og unge er i centrum for et forsknings- og udviklingsprojekt i København og Gladsaxe
En splint i hælen får smerte til at stråle ud i hele foden, hvis den ikke bliver trukket ud. Og når man gør det, skal såret behandles korrekt. På samme måde er det med traumer hos børn – de kan ligge skjult i underhuden, men bliver de ikke behandlet, breder betændelsen sig og påvirker alle dele af livet, fx evnen til at lære og gå i skole.
Det fortæller specialkonsulent Zandra Olesen fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Hun er leder af forsknings- og udviklingsprojektet ’Styrket indlæring, bedre skolegang’. Projektet, der officielt blev skudt i gang den 31. oktober, er et samarbejde mellem Gladsaxe og Københavns kommuner. Over de næste fem år skal det via en traumefokuseret indsats sikre, at traumatiserede børn og unge fuldfører deres skole og ikke ender i eksempelvis arbejdsløshed eller kriminalitet.
Traumer påvirker en masse ting, som er væsentlige, når man går i skole – fx evnen til at regulere sig selv, at huske og at koncentrere sig. Så hvis vi arbejder med traumerne, kan vi også styrke udsatte børn og unges skolegang
Zandra Olesen, Socialforvaltningen, Københavns Kommune
– Traumer påvirker en masse ting, som er væsentlige, når man går i skole – fx evnen til at regulere sig selv, at huske og at koncentrere sig. Så hvis vi arbejder med traumerne, kan vi også styrke udsatte børn og unges skolegang. Og eftersom uddannelse er en af de væsentligste faktorer for, at de klarer sig senere i livet, så øger vi deres chancer for at bryde negative, sociale mønstre, siger hun.
Der er sat 30 mio. kr. af til projektet, som bl.a. skal bruges til opkvalificering af familiebehandlere, psykologer og socialrådgivere i forhold til at identificere, stabilisere og behandle børn med traumer, fortæller Zandra Olesen.
– Traumesymptomer ligner ofte andre problemstillinger såsom ADHD, autisme og angst. Det kan også være, at barnet eller den unge er meget udadreagerende og har problemer med misbrug eller kriminalitet. Det er vigtigt, at fagpersoner ser det som mulige symptomer på traumer og handler derefter, siger hun.
Ud over de 1.000 udsatte børn og unge i alderen 6-18 år er der 1.400 lærere, sundhedsplejersker, familiebehandlere, psykologer og socialpædagoger involveret i projektet. En af dem er Charlotte Jepsen, der er socialpædagog og familieterapeut i Gladsaxe Kommune.
– Vi arbejder med nogle nye metoder til at stabilisere børnene, deres forældre og deres hverdag, så de er klar til at modtage traumebehandlingen. Dermed kan vi tilbyde børn med traumer en kvalificeret indsats, der muliggør en effektfuld traumebehandling. Jeg føler mig mere rustet til opgaven og oplever, at projektet løfter det faglige niveau, siger hun.