icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
RB_hoeskovenB.jpg
Praksiseksperter

Fælles viden forvandlede Finn

Nyt inspirationskatalog fra Socialpædagogerne og KL giver bud på, hvordan forskningsbaseret viden kan finde vej til praksis, øge den fælles faglighed og blive til gavn for borgere som fx alkoholdemente og hjerneskadede Finn

Finn er tidligere alkoholiker og nu alkoholdement og har en hjerneskade, han har pådraget sig ved et fald. Han er kørestolsbruger og har brug for hjælp til fx at komme i seng, men hver aften reagerer han med vrede, råb, slag og spark mod personalet. Finn har meget svært ved at finde ro og falder først i søvn, når han er så udmattet, at han ikke kan holde sig vågen. Inden da slår han sit hoved og de knyttede næver ind i væggen, lader sig trille ud af sengen, kalder på hjælp – men kan ikke tage imod den, når nattevagten tilbyder den.

Finn er i konstant alarmberedskab, og det samme er personalet på botilbuddet Attruphøj i Vodskov. Det er psykisk belastende at arbejde med Finn, og flere ansatte er endda bange for ham.

Så hvad gør man? Jo, på Attruphøj, hvor man arbejder ud fra en neurofaglig forståelse af hjernen, har ledelse og personale lavet en model, der i fire trin betyder, at man kan omsætte tilgængelig viden og forskning til hverdagens praksis:

Først går man tilbage til forskningen og teorien: Hvad siger den om de ændringer i adfærd, der fx er typiske hos Finn, og hvad kan inspirere til at gentænke indsatsen? Den teoretiske viden har personalet brugt til at sammensætte et opslagskatalog, der suppleret med egne observationer beskriver de forskellige former for adfærd, som en erhvervet hjerneskade kan udløse. 

Hvilken viden bruger I?

Som en del af undersøgelsen bag inspirationskataloget blev de 37 medvirkende botilbud spurgt til deres brug af teorier og metoder.

  • 78 pct. anvender en navngiven teori eller metode.
  • 51 pct. benytter tilgange/metoder baseret på erfaringer fra andre kommuner.
  • 30 pct. benytter tilgange/metoder baseret på erfaringer fra udlandet.

Finns forvandling

Dette katalog er så grundlaget for en socialpædagogisk analyse af den enkelte borger på botilbuddet, og det kan bruges til at gå tilbage i den forskningsbaserede viden og hente de redskaber, der passer til den type adfærd, borgerne hver især har. Og på den baggrund kan personalet så med afsæt i fælles faglig viden lægge en konkret socialpædagogisk strategi og en plan for den daglige indsats, fordi det både bliver tydeligt, hvad borgeren har behov for, og hvad det kræver af ressourcer.

I Finns tilfælde fører det til en ny opdeling af ugens dage i overskuelige sekvenser, anvendelse af billedsymboler, der tydeligt viser Finn, hvad der skal ske, færre personaleskift, mere en til en-tid og mest mulig opmærksomhed fra nattevagten. Indretningen i Finns lejlighed forenkles, og ja, så er hans ønske om at sove med tøj og sko på, så han på den måde føler sig klar til flugt, blevet accepteret.

Den ændrede praksis betyder, at Finn nu er rolig, glad og afslappet, og personalet ser nu en mand et glimt i øjet, der ikke længere har selvskadende adfærd, og som personalet nu er trygge ved, også når de er alene med ham. Så Finn er glad, og personalet bruger ikke længere så mange ressourcer på ham – hverken mentalt eller timemæssigt.

Praksiseksperterne

Eksemplet med Finn er hentet fra ‘Vidensbaseret praksis i botilbud’, et nyt inspirationskatalog, der gennem en lang række eksempler viser, hvordan man helt konkret kan bruge forskningsbaseret viden i hverdagen ude på landets bosteder.

Kataloget, der netop er blevet præsenteret på KL’s store Handicap- og Psykiatrikonference, er resultatet af et samarbejde mellem Socialpædagogerne og KL, og det er udarbejdet af velfærdsforskere på VIVE  – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Pointen er altså netop at se på, hvordan viden om metoder og indsatser bliver til socialpædagogisk praksis i hverdagen. To af overskifterne på de små indledende afsnit lyder ‘Inspireret af forskning’ og ‘Kvalificeret af praksis’ – og det var altså netop, hvad der skete på Attruphøj.

I alt har 37 botilbud fra 20 forskellige kommuner medvirket til at skabe kataloget, og et af de andre deltagende botilbud er Bo- og Naboskab Vordingborg-Møn, som du kan læse om i artiklen ‘Fra 350 til nul magtanvendelser’ på side 7. 

Inspirationskataloget er i det hele taget fyldt med meget konkrete eksempler på, hvordan man kan gå til sagen på den enkelte arbejdsplads. Og det giver rigtig god mening af tage afsæt i netop arbejdspladserne og deres praksis, understreger Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, i katalogets forord:

‘For os er det vigtigt, at vores medlemmer har bidraget til inspirationskataloget. De er praksiseksperter og ved lige præcis, hvor skoen trykker, og hvad der skal til for at fremme vidensbasering af praksis.’

Vil I i gang?

Inspirationskataloget kan hentes her

På VIVE’s hjemmeside finder du også katalogets refleksionsspørgsmål, som kan printes ud, en powerpoint-præsentation om inspirationskataloget, som kan tages med på personalemøder, samt to små film om vidensbasering i botilbud. 

Find det hele på VIVE's hjemmeside

Fem fokusområder

Anbefalingerne i kataloget tager afsæt tidligere forskning samlet i rapporten ‘Lovende praksis på det specialiserede socialområde’. Kataloget er inddelt i fem afsnit, der hver især indeholder både konkrete redskaber til at komme i gang, praksiseksempler, som det med Finn, samt en række refleksionsspørgsmål, der kan bruges ude på arbejdspladserne – på personalemøder og udviklingsdage mv. – til at afdække, hvor styrkerne i hverdagens praksis ligger, og hvor der er plads til og brug for forbedring og et udviklingspotentiale.

Katalogets fem dele, der både er henvendt til ledere og medarbejdere, giver bud på, hvordan man kan:

  1. Styrke vidensgrundlaget for praksis gennem teori og viden.
  2. Skabe udvikling og velfærd for borgerne ved brug af mål og dokumentation.
  3. Anvende faglig refleksion som base for vidensdeling.
  4. Kvalificere praksis via relationelt samarbejde.
  5. Øge borgernes ejerskab gennem en individuel tilrettelæggelse.

Kollega-klaner

Ud over de nævnte praksiseksempler indeholder katalogets fem afsnit også udsagn fra lederne på nogle af de medvirkende tilbud. 

På Midgårdhus i Ribe har man fx haft fokus på at udvikle praksis gennem relationelt samarbejde ved at etablere såkaldte vidensteam, der består af en række tværfaglige og tværprofessionelle grupper, der varetager centrets videnskompetencer på en række forskellige faglige områder – som fx seksualitet, vold og livsstilsproblematikker. Her siger lederen:

– Brug af vidensteams gør, at medarbejderne engagerer sig i egen praksis – at vi får skabt en ’kollega-klan’, så man faktisk har et forum, hvor det er tilladt at eksperimentere og prøve nogle ting af og bruge sine kompetencer på en ny måde.

På den led læner inspirationskataloget sig op ad forskning, som viser, at inddragelse af medarbejderne i processen ‘er den væsentligste faktor for, at resultater fra forskning bliver anvendt i praksis’. 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Voksenhandicap­området, Socialpædagogisk praksis