Høj faglighed løfter arbejdsmiljøet

Man risikerer let at blive sat skatmat, hvis det pædagogiske arbejde er funderet på, at medarbejderne siger, ’jamen sådan gør jeg, for det har jeg gode erfaringer med’. Altså hvor man hver især bruger sin egen hjemmestrikkede model i arbejdet. Derfor er det vigtigt at blive enige om en fælles faglig tilgang

Bjarne Møller, projektleder, Vold som Udtryksform

Husk at lytte til borgerne

Vold som Udtryksform arbejder med at forebygge trusler og vold på arbejdspladser primært på social- og sundhedsområdet. Her viser erfaringerne ifølge Bjarne Møller, at man når længere med fx forebyggelse af vold og konflikter, når medarbejderne har et fælles sprog og en fælles faglig tilgang i arbejdet.

– Man risikerer let at blive sat skatmat, hvis det pædagogiske arbejde er funderet på, at medarbejderne siger, ’jamen sådan gør jeg, for det har jeg gode erfaringer med’. Altså hvor man hver især bruger sin egen hjemmestrikkede model i arbejdet. Derfor er det vigtigt at blive enige om en fælles faglig tilgang, siger Bjarne Møller.

En pointe, som næstformand i Socialpædagogerne Marie Sonne bakker op om.

– Der findes så mange forskellige metoder, teorier og principper inden for det felt, vi arbejder i, samtidig med at vi på mange arbejdspladser har flere forskellige faggrupper. Derfor er det vigtigt, at man bliver enige om en fælles holdning til, hvordan man arbejder med borgerne, så alle arbejder ud fra de samme grundprincipper, siger hun.

Og når man nu skal i gang med at udvikle en fælles faglighed på arbejdspladsen, er det en god idé at inddrage borgerne mest muligt, lyder det fra både Marie Sonne og Bjarne Møller. For med en høj grad af borgerinddragelse i det pædagogiske arbejde oplever man færre konfrontationer, konflikter og arbejdsulykker.

– Når man eksempelvis får visiteret en ny borger til et tilbud, kan man jo tage en snak med borgeren og spørge: ’Hvordan reagerer du, når du bliver rigtig vred? Og hvordan kan vi bedst hjælpe dig, så du undgår at ende der?’ Her findes der jo flere anerkendte metoder, man kan vælge at bruge – også for udviklingshæmmede borgere, som måske ikke har et sprog. Pointen er, at når man har en faglig tilgang og husker at inddrage borgeren selv, så når man rigtig langt, lyder det fra Bjarne Møller.

Man kan opdrage børn på rigtig mange forskellige måder. Men det er jo vigtigt at sikre, at det ikke er forskelligt hele tiden. Det samme kan man sige om forebyggelse af vold og konflikter

Anika Liversage, seniorforsker, VIVE

Lidt som børneopdragelse

Da SFI (det nuværende VIVE) tidligere på året udgav rapporten ’Voldsforebyggelse på botilbud og forsorgshjem’, blev høj faglighed, relationsarbejde og fokus på arbejdsmiljøarbejdet fremhævet som nogle af de elementer, der har allerstørst betydning for, om man på et botilbud eller et forsorgshjem lykkes med at forebygge vold.

Forfatteren bag rapporten, seniorforsker Anika Liversage, slår da også fast, at selvom der ikke findes nogen enkel vej til at forebygge vold og udadreagerende adfærd på bl.a. socialpædagogiske arbejdspladser, så er et godt arbejdsmiljø kombineret med en høj faglig bevidsthed noget af det, der kan virke.

– På arbejdspladser, hvor man har en høj faglighed, og hvor medarbejderne er bevidste om, hvad der det rigtige at gøre, der formår man ofte at deeskalere konflikter. Det handler om at have de rigtige værktøjer og være enige om en tilgang, som medarbejderne er trygge ved – og som gør, at også borgeren kan føle sig tryg, siger hun og sammenligner det med børneopdragelse.

– Man kan opdrage børn på rigtig mange forskellige måder. Men det er jo vigtigt at sikre, at det ikke er forskelligt hele tiden. Det samme kan man sige om forebyggelse af vold og konflikter. Også her er det vigtigt med en form for fælles fagligt sprog, så man arbejder i forlængelse af hinanden uanset hvilken faggruppe, man tilhører, siger Anika Liversage, som i dag arbejder i VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Faglighed er ikke bare noget, man går rundt og bærer alene og med sig selv, det er noget, man deler i fællesskab og med hinanden – og det gør man jo bedst i et godt arbejdsmiljø

Karen Albertsen, arbejdsmiljøforsker, Team Arbejdsliv

Hinandens forudsætninger

Selvom der ikke findes overvældende meget dansk eller international forskning specifikt omkring sammenhængen mellem arbejdsmiljø og faglighed, så er det for en faggruppe som socialpædagoger helt afgørende, at man tænker de to elementer sammen. Sådan lyder vurderingen fra arbejdsmiljøforsker i Team Arbejdsliv Karen Albertsen.

– For de fleste mennesker er det jo vigtigt at lave et godt stykke arbejde i hverdagen. Og for jeres medlemmer er kerneopgaven i høj grad at skabe gode liv for de borgere, I arbejder med. Kan man ikke det, fordi man ikke har ressourcerne, kompetencerne eller fagligheden til at løfte opgaven, er det en stor belastning i arbejdslivet, siger hun.

Men det går begge veje, pointerer hun – for man kan ikke sige, at det er enten arbejdsmiljøet eller fagligheden, der kommer først.

– De to skal ses i en sammenhæng. Faglighed er ikke bare noget, man går rundt og bærer alene og med sig selv, det er noget, man deler i fællesskab og med hinanden – og det gør man jo bedst i et godt arbejdsmiljø, siger Karen Albertsen og fortsætter:

– Hvis man kun fokuserer på trivsel og på, hvordan vi går og har det med hinanden på arbejdspladsen, så bliver det for meget et sideprojekt, der ikke er knyttet til kvaliteten i arbejdet. Vi går jo ikke på arbejde for at hygge os og have det godt – vi skal levere noget kvalitet baseret på høj faglighed. Og god kvalitet i arbejdet smitter igen af på motivationen og arbejdsglæde, så det hele hænger jo sammen.