Hver femte har store skolehuller
En femtedel af landets 11.000 anbragte børn og unge går ikke i skole i op til flere måneder, viser ny rapport fra Egmont Fonden
– Der var på et tidspunkt, hvor jeg kom hjem – grædende faktisk. Jeg var rigtig ked af det, fordi jeg følte mig som den eneste i klassen, der ikke kunne finde ud af noget.
Sådan fortæller 12-årige Victoria Bøger om sin skolegang til P1 morgen. Hun er anbragt uden for hjemmet og har skiftet skole fire gange. Hun er samtidig en del af en nedslående statistik inden for anbringelsesområdet: 20 pct. at landets anbragte børn og unge har i en eller flere perioder slet ikke været indskrevet på en skole. Det samme gælder for fire pct. af de ikke-anbragte. I gennemsnit varer skolepausen knap fem måneder.
Tallene kommer fra en særkørsel, som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har foretaget for Egmont Fonden.
– De nye tal er alarmerende, og de animerer til handling. Skolepauser er problematiske – både fagligt og socialt.
Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration
Anbragte børn og unge mister et fællesskab, når de ikke går i skole – og de kommer bagud fagligt, siger hun.
Skolepauserne opstår typisk, når barnet anbringes første gang eller flyttes fra et anbringelsessted til et andet, forklarer professor Inge Bryderup fra Aalborg Universitet til Politiken.
– Der er sådan en underlig tendens i kommunerne til, at man tænker, at det vigtigste er at finde et godt anbringelsessted og få givet støtte til børnene og de unge på følelsesmæssige områder. Og så kommer skolen i anden række. Men skolen er disse børns bedste chance for at klare sig godt i fremtiden og på sigt blive selvforsørgende, siger hun.
Lær af de unge
En måde at finde løsninger på problemet kan være ved at spørge børnene og de unge selv. En af dem, der selv har været anbragt flere forskellige steder, siden han var syv år – og gået på syv forskellige skoler – er David Adrian Pedersen, formand for De Anbragtes Vilkår.
Han ser de nedslående skolestatistikker som et produkt af, at viden og erfaringer på anbringelsesområdet ikke bliver samlet op.
– Jeg mener, der er et politisk ansvar for at kvalificere viden om anbringelser på en bedre måde
David Adrian Pedersen, formand for De Anbragtes Vilkår
Vi bliver nødt til at stille nogle krav både til indsatserne, men også ude i kommunerne om at opsætte et bedre system til at samle den viden ind, som ligger ude i den enorme erfaringsbank, som tidligere anbragte er. Min erfaring er, at de tidligere anbragte rigtig gerne vil bidrage med den viden, siger han til P1 Morgen.
Arbejdet med vidensopsamling er allerede i gang, mener Socialminister Mai Mercado (K). Hun ser gerne, at plejefamilieområdet får et løft, så de kan støtte børnene bedst muligt.
– Skal vi løfte børnene, skal vi sætte ind både i og uden for skolen. Hvis plejefamilierne får den supervision, hjælp og støtte, de skal have, så har de også fokus på at hjælpe barnet bedst muligt, siger hun til P1 Morgen.