icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
javier-martinez2.jpg
Bander

Javier Martinez slap ud i tide

Javier Martinez var på nippet til at blive optaget i en bande. Men gennem Homies Empowerment lærte han om sociale strukturer og besluttede at få en videregående uddannelse

Mens han var teenager, boede 23-årige Javier Martinez i et område i det østlige Oakland, Californien, som banden Norteños havde et stærkt greb om.

– Uden at ønske det blev jeg knyttet til Norteños-medlemmer, da jeg gik i de ældste klasser i folkeskolen og i gymnasiet – simpelthen fordi de var mine venner. Jeg var sammen med dem og oplevede ubehagelige ting, og så blev jeg pludselig betragtet som bandemedlem. Det gav en vis risiko i forhold til Border Brothers, den anden bande i kvarteret, fortæller Javier Martinez.

Selvom det var meget tæt på, blev han dog aldrig optaget som Norteños-medlem. I givet fald skulle han enten have udført ‘et stykke arbejde’ – at dræbe eller tæve et Border Brothers-medlem – eller trækkes igennem et meget barskt optagelsesritual.

– Dengang havde jeg ingen forestillinger om livet som voksen. Jeg kunne ikke se fem år frem. Jeg havde intet mål. Jeg var mest optaget af at tilfredsstille forventningerne hos kammerater, der var kommet ind på et forkert spor, siger han.

Ved at deltage i Homies Empowerment blev jeg opmærksom på mine rødder. Jeg blev mere selvbevidst. Jeg fik øjnene op for visse strukturer i samfundet

Javier Martinez

Man sænker paraderne

Javier Martinez fik nys om Homies Empowerment og begyndte at deltage i de ugentlige aftenarrangementer. Han erkender, at det de første gange oplevedes som meget mærkeligt at skulle være sammen med unge fra den rivaliserende bande.

– Det var skørt. Ingen havde gjort det før. Den første middag var da heller ikke fred og kærlighed. Men efterhånden tænker man, at vi er sammen her, og vi har det ok med det. Man sænker paraderne. Og man tænker – shit! – ham fyren på den anden side af bordet, hvorfor er jeg vred på ham? Ofte optræder bandemedlemmer, som om de er superseje. Men det er en maske. Vi har alle den samme slags problemer, siger Javier Martinez.

– Jeg er meget optaget af social retfærdighed. Jeg vil gerne udrette noget til gavn for Oakland. Jeg vil undersøge, hvordan vi kan få flere steder at mødes i fritiden om sport og andre fredelige aktiviteter

Javier Martinez

Han roser César Cruz for at ignorere bandeaspektet. Tankegangen er, at når unge i Homies Empowerment er ude i noget snavs, skyldes det formentlig, at de kommer fra en splittet familie og oplever problemer med narko, vold eller andet. De har svært ved at slippe ud af den onde cirkel. Banden bliver deres familie, deres fællesskab. Homies Empowerment ville etablere et andet fællesskab.

– Mad er kultur, så vi var sammen om kulturen. Og når man er mæt, er man ikke så vrissen, konstaterer han.

Vigtigt at kende identitet

Javier Martinez fortæller, at det, der gjorde størst indtryk på ham til arrangementerne, var indslagene om latino-kultur og latino-historie.

– I skolen lærte man, at Columbus sejlede over det blå verdenshav og opdagede Amerika. Men man får ikke at vide, at der allerede levede mennesker i Amerika. Ved at deltage i Homies Empowerment blev jeg opmærksom på mine rødder. Jeg blev mere selvbevidst. Jeg fik øjnene op for visse strukturer i samfundet. Det var vigtigt at blive præsenteret for positive rollemodeller. Det fik mig til at tænke, at jeg selv bør sætte mig mål i livet, siger Javier Martinez.

Han mener, at Homies Empowerment gav ham ballasten til at beslutte at fortsætte i college efter gymnasiet. Han er ved at færdiggøre en professionsbachelor i kinesiologi – og er også blevet familiefar og har en søn på syv uger.

– Jeg er meget optaget af social retfærdighed. Jeg vil gerne udrette noget til gavn for Oakland. Jeg vil undersøge, hvordan vi kan få flere steder at mødes i fritiden om sport og andre fredelige aktiviteter, siger Javier Martinez.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Marginaliserede, Socialpædagogisk praksis