icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
OK-logoB.jpg
OK 2018

Kravene er udvekslet, kampen er i gang

Mens KL og regeringen vil have bremset den offentlige lønudvikling, møder lønmodtagersiden op til forhandlingerne om OK 2018 med krav om reallønsfremgang – og med krav om en markant indsats for ligeløns- og lavtlønsområdet

Der er ikke noget med højtidlige håndtryk og blitzende pressefotografer. Udvekslingen af krav mellem lønmodtagere og arbejdsgivere på det offentlige område op til de kommende måneders OK-forhandlinger sker såmænd bare på mail. Men trods den nøgterne forretningsgang er kravsudvekslingen startskuddet på de reelle forhandlinger om OK 2018.

Ganske vist har parterne følt hinanden på tænderne i de tekniske sonderinger og de mange forberedende møder og udvalgsarbejder, men nu kan der for alvor bides til bolle: Nu ved parterne også officielt, hvad modparten går efter.

Regeringen og KL møder op med et krav om at tøjle lønudviklingen på det offentlige område, som ifølge deres beregninger siden 2008 er løbet fra udviklingen på private område. Både regeringen og KL vil derfor have en større del af lønnen aftalt lokalt, og KL vil have lønmidlerne rettet mod områder, hvor der er særlige problemer med at rekruttere medarbejdere.

Når man lige vælger at bruge 2008 som udgangspunkt, er det for at få vist en lønudvikling, der passer ind i Finansministeriets udgiftspolitiske dagsorden om at finde besparelser i den offentlige sektor. Men det holder ikke – det er usagligt og usandt

Benny Andersen, formand, Socialpædagogerne

Men påstanden om, at de offentligt ansatte skulle være ’overlønnet’, afviser Socialpædagogernes formand Benny Andersen pure:

- Det, der skete dengang var jo, at vi som offentligt ansatte i kommuner og regioner efter mange års lønefterslæb indhentede lønudviklingen i den private sektor, så vi i dag har en lønudvikling, der faktisk følges ad. Når man lige vælger at bruge 2008 som udgangspunkt, er det for at få vist en lønudvikling, der passer ind i Finansministeriets udgiftspolitiske dagsorden om at finde besparelser i den offentlige sektor. Men det holder ikke – det er usagligt og usandt, siger han.

Forhandlingsfællesskabet – og dermed Socialpædagogerne – møder på sin side op med krav om at forbedre reallønnen og sikre, at de offentlige lønninger fortsat netop følger de private.

’Den økonomiske krise er ovre. Det skal afspejles i OK18-resultatet. Ved OK-18 skal der aftales generelle procentuelle lønstigninger, der forbedrer reallønnen for alle ansatte. Desuden skal der aftales midler til et ligeløns- og lavtlønsprojekt’. Sådan lyder indledningen på kravsbrevet fra Forhandlingsfællesskabet til KL, der også taler om et fokus på at sikre attraktive arbejdspladser for at sikre, at det offentlige også skal kunne rekruttere og fastholde medarbejdere i fremtiden.

Ligeløn – et første skridt

Mens kravet om generelle lønstigninger næppe kommer bag på nogen, er den sidste sætning om ’ligeløns- og lavtlønsprojektet’ i kravsbrevet værd at bide mærke i.

’Intet mindre end historisk’ – så store var ordene fra Socialpædagogernes formand Benny Andersen, da det først i december stod klart, at Socialpædagogerne sammen med FOA, BUPL og Sundhedskartellet, der repræsenterer Dansk Sygeplejeråd og ti andre fagforbund, er blevet enige om at stille et krav om en særlig ligelønspulje ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Målet er at gøre op med den skæve lønstruktur på arbejdsmarkedet – dvs. gøre lønforskellen mellem de traditionelle mandefag og kvindefag mindre.

Skal vores døtre nogensinde opleve reel ligeløn på arbejdsmarkedet, kræver det, at også politikerne tager ansvar og griber ind og bidrager til at få knækket kurven, så vi opnår reel ligeløn. Det er på tide, at der bliver handlet

Benny Andersen, formand, Socialpædagogerne

Lønmodtagersiden har med forslaget om puljen aftalt at skævvride deres del af pengeposen, sådan så lavtlønsfagene får en forholdsmæssigt større del af de generelle lønstigninger.

Beløbsmæssigt er kravet som sådan ikke noget, der fylder så meget i den samlede pulje, der er at forhandle om. Men signalet om solidaritet mellem fagforbundene på tværs af fag, sektorer og nu også køn bør mane til eftertanke på Christiansborg, påpeger Benny Andersen:

– Nu har vi fra lønmodtagernes side taget det første vigtige skridt. Men skal vores døtre nogensinde opleve reel ligeløn på arbejdsmarkedet, kræver det, at også politikerne tager ansvar og griber ind og bidrager til at få knækket kurven, så vi opnår reel ligeløn. Det er på tide, at der bliver handlet, siger han.

Allerede i september i år sendte de fire organisationer en fælles appel til Folketingets medlemmer om fra Christiansborg at afsætte en særlig ligelønspulje.

Ingen aftaler, hvis ikke…

Kravet om en særlig indsats på ligeløns- og lavtlønsområdet er et af elementerne i den ’musketered’, som lønmodtagersiden møder op med denne gang.

Den omfatter ikke mindst også et krav om, at arbejdsgiverne skal gå ind i reelle forhandlinger om lærernes arbejdstidsaftale. Aftalen, der under stor ballade blev gennemført ved lov i forbindelse med OK 2013, har været genstand for fortsat kritik, og de 51 fagforbund i Forhandlingsfællesskabet er enige om, at ingen af dem indgår nogen aftaler, før der er gang i reelle forhandlinger om arbejdstidsaftalen. 

Endelig vil Forhandlingsfællesskabet også have den betalte frokostpause skrevet ind i overenskomsten som en del af arbejdstiden på de arbejdspladser, som hidtil har haft betalt frokostpause. Dette er en reaktion på, at statens arbejdsgivere tidligere på året luftede tanker om at sløjfe den betalte frokost.

I de kommende dage begynder OK-forhandlingerne på forskellige fronter. For Socialpædagogerne er første skridt en nærmere gensidig præsentation af kravene d. 21. december, hvor både Forhandlingsfællesskabet og Socialpædagogerne mødes med KL.

Læs mere om OK 2018 og følg forhandlingsforløbet her

Tidsplan for OK-forhandlingerne

Der er lagt en køreplan for de kommende måneders OK-forhandlinger. Men den kan selvfølgelig blive ændret, hvis forhandlingerne går i hårdknude eller udvikler sig uventet.

Mellem de politiske forhandlinger ved ’det store bord’ er der parallelt løbende kontakter og forberedende arbejde mellem parternes embedsmænd, ligesom de enkelte organisationer forhandler løbende på endnu ikke fastlagte datoer.

De kendte datoer er:

12. december: Kravsudveksling mellem lønmodtager og arbejdsgivere – både de generelle krav de specielle krav fra Socialpædagogerne og de øvrige forbund.

21. december: Kravspræsentation: Socialpædagogerne, Forhandlingsfællesskabet og KL mødes og uddyber deres respektive krav over for hinanden.

5. januar: Første politiske forhandling mellem KL og Forhandlingsfællesskabet

12. januar: Første politiske forhandling mellem Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet

26. januar: Anden politiske forhandling mellem KL og Forhandlingsfællesskabet

2. februar: Anden politiske forhandling mellem Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet

14. februar: De ’store forhandlinger’ mellem KL og Forhandlingsfællesskabet forventes afsluttet

20. februar: Forhandlingerne mellem Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet forventes afsluttet

28. februar: Alle forhandlingerne mellem KL og Regionerne på den ene side og Forhandlingsfællesskabet og dets organisationer på den anden forventes afsluttet. Er det ikke sket, #kan# der varsles konflikt fra 1. april.

Primo marts: TR-stormøde om OK-resultatet

Primo-ultimo marts (uge 10-12): Urafstemning om OK-resultatet

28. marts: Socialpædagogernes hovedbestyrelse godkender afstemningsresultatet.

1. april: Såfremt de godkendes af parterne, træder de nye overenskomster i kraft.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Overenskomster og aftaler, Forbundsnyheder, OK 2018, Forbund og a-kasse, Udvalgte temaer