icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Projekt

Litteratur skal styrke sårbare unge

Hvordan kan læsegrupper og litteratur styrke udsatte unge? Det skal et projekt afdække

Et stigende antal unge har svært ved at finde fodfæste i et samfund, hvor der stilles større og tidligere krav til uddannelses- og jobparathed. Mange unge kæmper med alvorlige sociale og psykiske problemer – og mange af dem ender derfor på førtidspension grundet psykiske lidelser.

Det er baggrunden for et nyt projekt, der skal afdække, hvordan litteratur og læsegrupper kan styrke udsatte og sårbare unge. 4,4 mio. kr. har Velux Fonden bevilget til projektet, der skal bidrage til at styrke de unges livskvalitet og øge deres mulighed for at få handekraft i eget liv.

Det er Læseforeningen og Aarhus Universitet, der står bag forskningsprojektet ’Fælleslæsning – Et humanvidenskabeligt laboratorium for litteratur og social intervention’. Her undersøger forskerne, hvordan læsegrupper drevet efter metoden ’guidet fælleslæsning’ både kan give de unge et frirum, hvor man mødes om litteratur – og give de unge en uddannelse i selv at etablere og drive frivillige læseklubber.

Guidet fælleslæsning metoden går ud på, at man læser højt samme i en læsegruppe, aldrig hjemmefra – hvilket giver mulighed for at dele den umiddelbare undren og begejstring, der opstår, når man læser en tekst for første gang.

Ifølge Mette Steenberg, som er forskningsansvarlig og formand for Læseforeningen, giver projektet en unik mulighed for at forske i litteratur og udvikle nye sociale indsatser.

Relaterede artikler