icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
RM_benny-andersenB.jpg
Stress

Søvnløshed og stress rammer offentligt ansatte

'Meget alarmerende tal,' siger Benny Andersen. Ansatte i den offentlige sektor plages af stresstegn som følge af arbejdspres. Det viser en stor undersøgelse, der afslører sammenhæng mellem faglig medbestemmelse og trivsel.

Alt for mange offentligt ansatte oplever, at deres nattesøvn bliver ødelagt, eller at de udvikler andre symptomer på stress, fordi de føler sig pressede på arbejdet. Det viser en undersøgelse gennemført af Megafon blandt 2.851 offentligt ansatte fra 25 vidt forskellige faggrupper.

Således melder 40 procent af de adspurgte, at de inden for det seneste halve år har ligget søvnløse på grund af arbejdsrelateret stress. Imens har hver tredje oplevet hukommelses- og koncentrationsbesvær og spændingshovedpine. En lige så stor del melder, at de har nedprioriteret sociale relationer af samme årsag.

- Det er nogle meget alarmerende tal, som peger på et vigtigt problem – nemlig at der mange steder på de offentlige arbejdspladser er for få ressourcer til at løse opgaverne. Og det får man det som medarbejder skidt af, for vi går jo allesammen på arbejde for at kunne bruge vores faglighed og se den virke til gavn for en masse mennesker, siger forbundsformand Benny Andersen.

Denne undersøgelsen er også et vink til lederne ude på arbejdspladserne.

Benny Andersen, forbundsformand

Ifølge undersøgelsen har graden af stress en tæt sammenhæng med, hvor gode muligheder, de ansatte oplever, de har for at udfolde deres faglighed og hvor stor indflydelse, de har, på forandringer på arbejdet. Jo mere indflydelse og råderum, desto færre stresssymptomer.

87 procent af den gruppe, der oplever, at de ikke har indflydelse på forandringer, har haft symptomer på stress. Det samme kun gælder godt halvdelen af dem, der oplever en høj grad af indflydelse.

Af dem, der oplever slet ikke at have råderum til deres egne faglige skøn, er det samtlige 100 procent, der har oplevet symptomer på stress.

- Denne undersøgelsen er også et vink til lederne ude på arbejdspladserne. For der ligger en vigtig ledelsesopgave i at sikre, at de ansatte inddrages og kan bruge deres faglighed. Det tjener både arbejdspladsen, borgere og samfundet som helhed, siger Benny Andersen.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbundsnyheder, Arbejdsmiljø