Vold er ikke nok til tvangsflytning
En borger skal være til fare for sig selv, hvis vedkommende skal tvangsflyttes. Det slår Ankestyrelsen fast i ny principafgørelse
En borger med diagnosen paranoid skizofreni ryger ind og ud af landets psykiatriske hospitaler – både frivilligt og med tvang. Han sælger stoffer ud af vinduet på sit botilbud, og når personalet går ham imod, truer han eller slår.
Til sidst bliver det for meget for medarbejderne på det pågældende bosted, og kommunen går med til at tvangsplacere borgeren på et andet tilbud. Men det vil borgeren ikke – og nu slår en principafgørelse fra Ankestyrelsen fast, at hvis ikke borgeren selv samtykker til en tvangsflytning, så kan kommunen ikke flytte vedkommende.
I afgørelsen, som er omtalt i dk.nyt, står der, at en borger skal være til fare for sig selv, hvis han eller hun skal kunne tvangsflyttes.
Samarbejde er afgørende
Det er borgerens kommune, som har klaget til Ankestyrelsen over en afgørelse i Statsforvaltningen, hvor man slog fast, at borgeren ikke kunne flyttes mod sin vilje. Kommunen mente dog, at borgeren pga. betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne og et behov for personlig, praktisk og socialpædagogisk hjælp er omfattet af den gruppe personer, som man godt kan tvangsflytte fra ét botilbud til et andet.
Men ifølge Ankestyrelsens afgørelse holder den ikke i det konkrete tilfælde. Begrundelsen lyder bl.a., at fordi borgeren ikke er til fare for sig selv, og fordi borgeren samarbejder omkring sin antipsykotiske behandling og frivilligt deltager i metadonbehandling – og fordi han sagtens selv kan både lave mad og styre sin økonomi, så kan den pågældende borger ikke flyttes, hvis ikke han selv vil.