icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
socialpsykiatri.jpg
psykiatri

Appel om massiv hjælp til psykiatrien

I en ny, fælles appel opfordrer Socialpædagogerne - sammen med 32 andre organisationer – folketinget til at vedtage en ny samlet plan for det psykiatriske område

  • / Foto: Rasmus Baaner

Psykiatrien i dagens Danmark er på et niveau, hvor der er behov for et massivt løft. Alt for mange borgere får ganske enkelt ikke den behandling, de har krav på, og det er en situation, der har konsekvenser for de pårørende, psykiatribrugerne – og ikke mindst resten af samfundet.

Sådan lyder det fælles budskab, som 33 organisationer samlet i Psykiatrialliancen i dag har sendt til de ansvarlige politikere på Christiansborg. Socialpædagogernes næstformand, Verne Pedersen, mener, at der er stærkt brug for et bedre tværfagligt samarbejde og at socialpsykiatrien skal have en central placeting i en ny psykiatriplan.

 - Alt for mange meget syge mennesker bliver for hurtigt udskrevet fra behandlingspsykiatrien til socialpsykiatrien. Vi skal sikre, at vi har tilbud, der imødekommer borgernes behov. For uden den rette faglige indsats kan psykisk syge mennesker blive farlige både for dem selv og for andre, siger Verne Pedersen.

Hun understreger, at der skal satsets forebyggende, så man får den rette indsats fra starten, og så skal der fokus på den socialpædagogiske faglighed.

– Der er virkelig brug for, at der er de rette faglige kompetencer i psykiatrien, og det indebærer både en socialpædagogisk faglighed og en sundhedsfaglig, som kan indgå i et tværfagligt samarbejde, siger Verne Pedersen.

Læs Psykiatrialliancens appel

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogerne mener, Forbundsnyheder, Marginaliserede, Sindslidelser