Ingen skal låses inde, fordi de har et handicap
Der skal være nok faglighed og ressourcer omkring mennesker med handicap, så vi både undgår og forebygger brug af magtanvendelser.
De fleste mennesker låser døren til deres hjem, når de går i seng. Vi låser også hoveddøren, hvis vi for eksempel har små børn, der løber omkring. Det er en simpel beslutning. Den er bare knap så simpel, når det drejer sig om mennesker med udviklingshæmning, og det er aktualiseret i en sag fra Sølund, som TV2 i dag bringer.
Sagen sætter fokus på de dilemmaer, socialpædagoger arbejder med, når de går på job, forklarer forbundsformand Benny Andersen. For hvor går grænsen mellem personlighed frihed og omsorg for et menneske, der måske ikke er i stand til at overskue konsekvensen af for eksempel at gå ud ad døren.
“Man skal aldrig låse mennesker inde, fordi de har et handicap. Det kan i yderste konsekvens være nødvendigt at bruge særlige døråbnere, hvis der er perioder, hvor borgerne er til fare for sig selv eller andre. Men det må aldrig være en løsning, der står alene. Det skal være ud fra en faglig vurdering, og man skal have nøje afdækket, hvorfor behovet opstår,” siger Benny Andersen.
Han peger på, at socialpædagoger har til job at finde ud af, om det er andre elementer eller ressourcer i menneskets liv, der kan erstatte behovet for fx lysten til at gå ud om natten. Netop derfor er det så vigtigt med faglighed omkring disse mennesker med udviklingshæmning, siger han:
“For de er først og fremmest mennesker – og ikke handicappede. Det er vores opgave med vores faglighed at sikre deres personlige frihed, tryghed og værdighed. Vi har omsorgspligt – og det kan nogle gange betyde, at vi i perioder må bruge særlige døråbnere eller sætte alarmer på.”
Omsorgspligten hænger nøje sammen med de rammer, der er for arbejdet. For der skal være de rette antal timer til det enkelte menneske, og den skal være de rette handleplaner, som tager højde for, at de tildelte timer passer med det behov, der er, forklarer forbundsformanden.
“Det betyder ganske enkelt, at der ude i forvaltningerne skal laves et grundigt arbejde. Man kan kun lave den rette visitering ud fra et kik på det enkelte menneske. Der skal være nok faglighed og ressourcer omkring mennesker med handicap, så vi undgår og forebygger brug af magtanvendelser. Vi ser mange fejl i handicapsager ude i kommunerne.”