Pris: 720.000 kr. på ti år
En deltidsansat på 30 timer tjener på ti år det samme, som en fuldtidsansat tjener på blot otte år. Det er helt urimeligt, når vi ved, at mange er ufrivilligt på deltid, siger forbundsformand Benny Andersen, som frygter for konsekvenserne
Er du en af de socialpædagoger, der har vanskeligt ved at få en fuldtidsstilling, er det ikke så underligt, hvis du kan mærke det i budgettet. For arbejder du 30 timer om ugen, tjener du på ti år to årslønninger mindre end en fuldtidsansat.
Det viser et simpelt regnestykke fra Socialpædagogerne, som sammenligner indkomsten for deltidsansatte og fuldtidsansatte medlemmer.
– Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at en deltidsansat socialpædagog på bare ti år går glip af to årslønninger, når vi nu ved, at mange socialpædagoger er ufrivilligt på deltid, siger Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.
I sidste nummer af Socialpædagogen bragte vi nyheden om, at ca. hver tredje socialpædagog på deltid ønsker at komme op i tid. Det viser en stor stikprøve blandt medlemmerne. Blandt socialpædagoger er 40 pct. på deltid. Ifølge Benny Andersen kan et stigende antal deltidsbeskæftigede på sigt være med til at undergrave arbejdsmarkedet.
– Vi ender med at få det, vi allerede ser i landene omkring os, nemlig de såkaldte working poor, som er ansatte, der får så lav en løn, at det ikke er muligt at leve for den, siger han.
Som deltidsansat socialpædagog på 30 timer tjener du i gennemsnit 24.500 kr. i løn før skat, hvorimod en fuldtidsansat tjener ca. 30.500 kr. før skat. Det giver en forskel på 72.000 kr. årligt – altså 720.000 kr. over en tiårig periode.
Også pensionsopsparingen bliver mere slunken efter ti år på deltid, viser regnestykket. Deltidsansatte på 30 timer indbetaler 408.000 kr. til pension over ti år, mens en fuldtidsansat har indbetalt knap 100.000 mere, nemlig 504.000 kr.
Deltidsaftale forpligter arbejdsgiveren
Aftalen om deltidsansattes adgang til højere timetal har det formål, at deltidsansatte, der ønsker det, får mulighed for at arbejde på fuld tid eller at få flere timer.
Aftalen, der senest er forhandlet i 2011, forpligter arbejdsgiveren til at tilbyde deltidsansatte ledige timer, inden de bliver udbudt til andre.
Der skal dog være tale om permanente timer og altså ikke tidsbegrænsede ledige timer som ved fx ved sygdom, barsel og lignende.
Tvinges til at tage flere job
Ifølge Janne Gleerup, som er lektor i arbejdsliv på Roskilde Universitet og har forsket i atypiske ansættelser og ligestilling, er ufrivilligt deltidsarbejde og dermed lavere lønninger et stigende problem i den offentlige sektor.
Hun peger ligesom Benny Andersen på, at vi ser tendenser til flere usikre og midlertidige ansættelser, som vi ser det i langt mere alvorlig udstrækning i fx Spanien, Italien, Tyskland og USA.
– Flere og flere bliver tvunget på deltid, og flere af stillingerne har kortere og kortere timetal, i nogle tilfælde helt ned til 7-15 timer, siger hun.
Konsekvensen bliver ifølge Janne Gleerup, at folk tvinges til at tage flere job på forskellige arbejdspladser for at få en indkomst, de kan forsørge familien for.
– Det er en destabilisering af den normale fuldtidsfaste ansættelsesform, som har været grundnormen for arbejdsmarkedet, og som den danske model er bygget op omkring. På den måde er det fra en medarbejdersynsvinkel og en faglig synsvinkel en rigtig problematisk udvikling, siger hun.
Hun påpeger, at det også er et ligestillingsproblem, fordi det i høj grad er de traditionelle kvindefag inden for omsorg, pleje og relationsarbejde, som er præget af en gennemgribende deltidskultur.
– Det er et strukturelt og kulturelt problem, som stammer tilbage fra dengang, hvor kvinders løn blot skulle supplere mandens. Den enkelte kvinde kan ikke overvinde problemet på egen hånd. Det kræver en kollektiv indsats – en principiel og politisk diskussion – at få ændret så indgroet en samfundsnorm, siger hun.
Hvem gælder deltidsaftalen for?
Aftalen gælder fastansatte medarbejdere på deltid, som er ansat inden for den overenskomst, som de ledige timer er fastlagt til. Den gælder også tidsbegrænset ansatte, som er på deltid, hvis deres ansættelsesforhold har en varighed på mere end en måned.
Aftalen gælder ikke deltidsansatte, der kun i kort tid ønsker at komme op i tid.
Aftalen er kommet i stand på baggrund af trepartsaftalen fra 2008 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. I 2011 blev aftalen genforhandlet af Forhandlingsfællesskabet (dengang KTO) og KL.
Reglerne findes allerede
Ifølge Benny Andersen kan deltidskulturen få den konsekvens, at det bliver vanskeligt at tiltrække kompetente socialpædagoger, fordi deltidsarbejde har så store konsekvenser – både økonomisk og fagligt.
– Det er altså en alvorlig situation, også for de borgere, der har brug for støtten. Derfor skal der selvfølgelig gøres noget ved det. Og det starter ude på den enkelte arbejdsplads, hvor man som medlem skal kontakte sin tillidsrepræsentant, hvis man oplever problemer med at komme op i tid, siger han.
Han understreger, at der allerede eksisterer helt klare regler, som giver ret til at komme op i tid, når fx en kollega stopper, og der er ledige timer (se faktabokse).
– Nogle kommuner og regioner bør mindes om disse regler, siger han.
Helt konkret arbejder Socialpædagogerne sammen med flere andre forbund på at få ændret overenskomsten, så det bliver mindre attraktivt for kommuner og regioner at ansætte medarbejdere på deltid. Fx bør deltidsansatte have overarbejdsbetaling for de timer, de arbejder ekstra. Det får de kun i særlige tilfælde i dag. Et andet krav går på, at offentligt ansatte, som tvinges til at gå ned i tid, skal have indbetalt det samme i pension, som da de arbejdede fuldtid.