icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
marie-sonneB.jpg
Arbejdsmiljø

183 mio. kr. mindre til arbejdsmiljøets vagthund

Arbejdstilsynet er blevet beskåret med 183 mio. kr. over de sidste godt ti år, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet. En stærkt bekymrende udvikling, lyder det fra Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne

Mere end hver fjerde medarbejder har Arbejdstilsynet måtte vinke farvel til siden 2007. Den primære årsag er, at bevillingen til tilsynet over de godt ti år er faldet fra, hvad der svarede til 543 mio. kr. i 2007 til 360 mio. kr. i 2018. Et fald på i alt 183 mio. kr., skriver LO i en pressemeddelelse.

Tallene stammer fra en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet efter spørgsmål fra folketingsmedlem Lennart Damsbo-Andersen (S) til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

I Socialpædagogerne er næstformand Marie Sonne bekymret over udviklingen.

– Vi er i en tid, hvor man fra politisk side gerne vil have folk til at blive længere på arbejdsmarkedet - og hvor det forventes, at medarbejderne yder mere med færre ressourcer. Samtidig ved vi jo, hvor stor en betydning et godt arbejdsmiljø har for den enkelte medarbejdes trivsel. Derfor giver det ingen mening, at man vælger at skære ned på så vigtig en funktion som Arbejdstilsynet, siger hun.

Det er klart, at det vil kunne mærkes ude på arbejdspladserne og på arbejdsmiljøet, når der er færre til at føre tilsyn med, om det går godt

Marie Sonne, næstformand Socialpædagogerne

40 pct. færre tilsynsførende

En af de vigtigste opgaver for Arbejdstilsynet er, at føre tilsyn med arbejdsmiljøet på landets arbejdspladser. Men i perioden fra 2007 til 2018 er antallet af fuldtidsmedarbejdere i tilsynet faldet fra 784 i 2007 til 493 i 2018. Ifølge LO er der sket en reduktion i antallet af tilsynsførende på næsten 40 pct.

– Det er klart, at det vil kunne mærkes ude på arbejdspladserne og på arbejdsmiljøet, når der er færre til at føre tilsyn med, hvordan det går. Og vi må jo erkende, at der stadig er problemer mht. arbejdsmiljøet også inden for det socialpædagogiske område, hvor især vold og trusler og hele det psykiske arbejdsmiljø er en udfordring for mange af vores medlemmer. Derfor er det bekymrende, at politikerne med deres besparelser underkender et system som Arbejdstilsynet, lyder det fra Marie Sonne. 

Ifølge den seneste landsdækkende arbejdsmiljøundersøgelse ’Arbejdsmiljø og Helbred’ fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er andelen af danskere, der har været udsat for vold og trusler, stigende. Derudover er andelen af lønmodtagere, der oplever arbejdsrelaterede sygdomme, depressive symptomer, træthed, søvnproblemer og et generelt dårligere mentalt helbred, steget de seneste år.

Arbejdsmiljø under pres

I et skriftligt svar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, som er omtalt i Jyllandsposten, siger han, at man ikke alene skal se på antallet af medarbejdere og tilskuddets størrelse, når man vil vurdere Arbejdstilsynets rolle.

– Jeg vil gerne slå fast, at det i forhold til indsatsen for et forbedret arbejdsmiljø ikke er tilstrækkeligt alene at se på udgifter. Det handler også om den måde, man indretter tilsynsindsatsen på, sådan at tilsynsindsatsen får størst mulig effekt, og vi kan få mere for pengene, lyder det fra ministeren. 

Til det svar har Marie Sonne følgende kommentar:

– Det er meget muligt, at vi ikke alene skal se på udgifterne, men også på effekten af tilsynets arbejde. Men i den forbindelse skal vi jo ikke glemme, hvad besparelserne betyder for selve Arbejdstilsynets arbejdsmiljø. For det spiller jo også ind på mulighederne for at sikre god effekt af tilsynets arbejde.

 

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbundsnyheder, TR og AMR, Arbejdsmiljø