Jeg tror på dialog

Hvorfor blev du tillidsrepræsentant?

Jeg havde ikke været på arbejdsmarkedet i ret mange år, og jeg havde ikke været fagpolitisk aktiv, da jeg blev opfordret af kolleger til at stille op. Jeg ville rigtig gerne arbejde med at finde balancen som TR mellem at samarbejde med ledelsen og samtidig være mine kollgers talerør og kunne stå inde for deres rettigheder. Tidligere skulle man måske som TR sparke døre ind og råbe højt, men i dag arbejder jeg for gode løsninger på arbejdspladsens udfordringer gennem samarbejde og dialog med ledelsen.

Hvornår har du gjort en forskel som TR?

Gennem dialog og samarbejde bliver ledelsen også mere åben og rækker hånden ud til mig og medarbejderne. Vi blev udtaget til konflikt (i forbindelse med OK 2018, red.), og der prøvede jeg på ikke at behandle ledelsen som fjende og modpart. Og samtidig signalere klart til arbejdsgiverne, at de jo skal kunne mærke strejken. Jeg prøvede at være åben omkring, hvordan jeg forestillede mig, vi kom godt igennem. Jeg gav dem alle informationer og indbød til løsninger og dialog. Ledelsen kvitterede med at være åbne og gøre det så nemt og overskueligt som muligt for mig, da jeg skulle lave nødberedskab, så vi kunne finde den bedste løsning, hvor patienter og medarbejdere blev mindst muligt berørte, og vi kunne se hinanden i øjnene bagefter.

Hvad er det vigtigste, du har oplevet som TR?

Konflikten var jo den store ilddåb. Jeg havde været TR i under et år, da telefonen ringede, og jeg fik at vide, at vi var udtaget. Jeg skulle pludselig manøvrere i et spændingsfelt mellem at informere kolleger med en masse spørgsmål, en fagforening, der blæste til kamp, som de skal, og så at bevare et godt forhold til lederne. Det var spændende at sidde med til vigtige samtaler og forsøge at forholde sig køligt til en sag – og som ung var det en personlig udfordring at påtage mig den nødvendige autoritet over for både kolleger og ledelse.

Hvem er dit forbillede?

Lars Mogensen, der er forfatter, foredragsholder og konflikthåndterings-guru. Hans pointer har jeg kunnet bruge som fagperson og særligt som TR og privatperson. Jeg har især forholdt mig til hans definition af rummelighed. Det handler ikke om at rumme den andens adfærd, men om at rumme de følelser, som den anden skaber hos en. Det handler altså ikke om at acceptere eller sige stop over for den anden, men om at rumme sig selv. Bliver jeg fx vred over noget, som én siger til mig, så skal jeg forholde mig til den vrede, behandle den og finde ud af, hvordan jeg kommer videre. Det er ikke modparten, der skal løse det for mig. 

Hvad er det sidste, du har grinet af?

Jeg har lige joket med en af mine patienter fra vores e-sports behandlingsgruppe. Vi har mange interne jokes om, hvem der er dårligst til counter strike.  

Mød flere TRIO-medlemmer på socialpaedagogen.sl.dk/trio