Gå til indhold
Socialpædagogernes logo
Mit SL

Efterlysning

Socialpædagogen skriver om vendepunkter

Blev mødet med dig til et vendepunkt i en andens liv? Så hører fagbladet Socialpædagogen gerne fra dig. Vi bringer en ny artikelserie om medlemmer af Socialpædagogerne, der har gjort en afgørende forskel i et udsat menneskes liv

7. august 2018

Artikel
SK_walidB.jpg

Forfatter: Maria Rørbæk

Foto: Søren Kjeldgaard

’Jeg troede ikke på, at jeg ville blive til noget, og at jeg ville få min afgangseksamen. Det var der heller ikke andre, der troede på. Jeg har altid fået at vide, at jeg ikke kunne noget. Men Walid sagde, at jeg skulle tro på mig selv.’
Sådan fortæller Sami om sin støttekontaktperson, Walid El-Mohammad (billedet), i artiklen ’Sami trådte væk fra kanten,’ der handler om mødet mellem en udsat ung og en socialpædagog. Et møde, der fik afgørende betydning i Samis liv og førte til en vej væk fra kriminalitet.

Artiklen er en del af serien ’Vendepunkt’, hvor fagbladet Socialpædagogen sætter både borger og socialpædagog stævne i et dobbeltinterview om det møde og den relation, der blev et vendepunkt i et ellers skrøbeligt liv.

Skriv til os

Har mødet med dig også været et vendepunkt i en andens liv? Så hører vi meget gerne fra dig og den borger, der fik ændret sit liv. Borgeren får mulighed for at være anonym, men du skal være klar til at stå frem. I får begge mulighed for at læse artiklen inden, den offentliggøres.
Skriv et par stikord til journalist Maria Rørbæk på mrk@sl.dk

Du kan også læse vendepunkts-historien ’I dag kan Heidi smøre en rugbrødsmad,’ der handler om mødet mellem socialpædagog Michael Petersen og Heidi Jensen, der lider af depression og angst.
- Der var noget helt fra dag ét, fra Michaels første besøg hos mig, der bare føltes helt rigtigt. Jeg kan så meget mere i dag end for halvandet år siden. Jeg er kommet så langt. Vi er kommet så langt.

Bliv medlem