Ekspert: Mere tid og bedre betingelser
Pædagoguddannelsen skal være tættere på praksis - og vi skal have mere tid til det stof, vi har, lyder det fra Tim Vikær Andersen, lektor på Københavns Professionshøjskole
Hvad står øverst på din ønskeliste for en bedre pædagoguddannelse?
Flere undervisningstimer og vejledningstimer – vi har for lidt tid til alt det stof, vi har. Genindførelse af fag, hvor de studerende introduceres til teori, begreber og metode. I dag er fagene forsvundet, og undervisningen er mere som et kludetæppe af forløb, hvor jeg savner en faglig systematik. Og så bør det første studieår – fællesdelen inden specialisering – sætte mere fokus på det specialiserede socialområde. Mange studerende oplever desværre, at det primært er det almene område, som de introduceres til.
Hvorfor er det ikke tilstrækkeligt med den specialisering, uddannelsen har haft siden 2014?
Pædagoguddannelsen er og skal først og fremmest være en uddannelse rettet mod den praksis, der venter efter uddannelsen. Og den er meget anderledes i socialpædagogikken end i dagtilbuds- og skolefritids-pædagogikken. Med specialiseringen i 2014 er det reelt kun praktikken, der er udvidet i forhold til før. Vi savner stadig undervisning målrettet det specialiserede socialområde. Vi har behov for plads til ordentlig fordybelse i den komplekse social- og specialpædagogiske virkelighed, der beskæftiger sig med mennesker fra vugge til krukke, som har mange forskellige og komplekse behov og udfordringer. Det kræver, at uddannelsen har tid og rammer til at sætte en både dyb og kompleks viden i spil i forhold til de mange forskelligartede og specialiserede målgrupper og tilbud inden for det specialiserede socialområde.
Hvad mangler der på den specialiserede del af uddannelsen?
Jeg synes, vi gør det rigtig godt under de betingelser, vi har. Men vi skal bl.a. blive bedre til at inddrage den professionspraksis, der venter de studerende. De senere år er der kommet mange nye målgrupper, nye former for tilbud, nye metoder – og nye former for samarbejder med fx civilsamfundet og pårørende. Samtidig har vi at gøre med en anden lovgivning inden for specialområdet med fx konventioner, serviceloven, retssikkerhedsloven og beskæftigelsesloven. Og ikke mindst er der nye vigtige praksisser og begreber om noget så forskelligartet som velfærdsteknologi, dokumentation, konflikthåndtering og medicinhåndtering. Alt sammen noget, som de studerende skal forholde sig til og lære om. Her har uddannelsen en gang imellem svært ved at følge med. Vi har ganske enkelt ikke tid og betingelser til at sikre, at de studerende kan arbejde i dybden med den praksis, der er i spil i professionsfeltet.