Guide: Sådan støtter du anbragte børn under corona

Anbragte børn og unge er særligt sårbare i en tid, hvor situationen med corona udvikler sig dag for dag, og hvor myndighederne har lukket store dele af landet ned. Det giver socialpædagoger og familieplejere nogle særlige udfordringer.

Hos Børns Vilkår modtager man lige nu mange opkald fra bekymrede børn. Bente Boserup, der er seniorkonsulent i Børns Vilkår og tidligere chef for BørneTelefonen, har syv råd til, hvordan man støtter børn under corona og dermed også anbragte børn og unge.

1. Lav alternativt samvær
Hvis kommunen har besluttet, at samvær med de biologiske forældre skal udsættes eller aflyses, er det vigtigt at hjælpe barnet eller den unge med at have kontakt til mor eller far på en anden måde, fx i form af telefonopkald eller møder over Skype, Facetime e.lign.

– Det kan være en god idé, at man som familieplejer eller socialpædagog på forhånd vejleder forældrene i, hvordan de kan tale med børnene om corona, og hvordan de ikke bør tale. Det handler om at sikre, at forældrene ikke får skabt mere frygt hos børnene, siger Bente Boserup.

2. Hold øje med mor og far
Mange børn er bange for, at deres forældre eller bedsteforældre bliver syge. Ikke mindst anbragte børn, fordi deres udsatte forældre kan være i en særlig risikogruppe. Og har man fra en tidlig alder været vant til at tage sig af sin mor og far, kan det være særligt svært for barnet at være fysisk på afstand af forældrene lige nu.

– Man kan som familieplejer eller socialpædagog holde jævnlig kontakt med forældrene og forsikre barnet om, at man nok skal sige til, hvis der sker noget med mor og far. Det centrale er, at vi som voksne respekterer, at barnet gerne vil passe på sin mor eller far, men at vi samtidig forsøger at sætte barnet fri ved sikre, at barnet har tillid til, at vi voksne passer på det og overtager ansvaret, siger Bente Boserup.

3. Tal om fortiden
Mange anbragte børn har allerede voldsomme erfaringer med sig og har set katastrofer ske. Den nuværende situation med coronavirus kan få fortidens minder til at blusse op.

– Det nytter ikke at lyve for dem om den nuværende situation eller at feje deres bekymringer væk. Tal i stedet med barnet eller den unge om, hvad det helt konkret er bange for, siger Bente Boserup.

– Som socialpædagog eller familieplejer har man måske indsigt i barnets fortid og kan tale om, hvad det var, der skete, dengang mor fx blev indlagt, eller hvad det nu måtte være, der fylder – så de får hjælp til at sætte ord på det, der fylder, siger Bente Boserup.

4. Lyt til børnene
For voksne er det ikke altid indlysende, hvad det er for nogle informationer, børn bider mærke i og bekymrer sig om. Tag derfor udgangspunkt i, hvad de fortæller, at de er bange for.

– Samtidig kan børn let aktivere hinanden - det den ene ikke er bange for, er den anden bange for - og derfor kan de let overføre deres frygt til hinanden. I en plejefamilie med flere børn eller på en døgninstitution kan det derfor være en idé at tage en gruppesnak om, hvad de er bange for, så det bliver en mere styret samtale frem for, at de får hidset hinanden op, siger Bente Boserup.

5. Sæt struktur på hverdagen
Alle børn har brug for struktur. Det kan derfor være en god idé at bevare en form for hverdagsstruktur, selvom hverdagen er sat i stå.

– Man kan sætte sig med børnene og planlægge, hvad der skal ske den næste uges tid. Hvordan ser formiddagen og eftermiddagen ud, hvornår skal skolebørnene lave skolearbejde via digitale fora, hvilke dage skal de hjælpe med at lave mad, hvad har de selv lyst til at lave osv., siger Bente Boserup.

6. Bevar sociale fællesskaber
Ifølge Bente Boserup skal man være åben for mere tid på de sociale medier, fordi der kan være nogle gode og vigtige fællesskaber dér. Hvis alle fællesskaber derimod sættes på standby de kommende uger, er de anbragte børn og unge ekstra sårbare, når de vender tilbage til hverdagen.

– Hvis man kan få dem inddraget i virtuelle fællesskaber med fx klassekammerater, kan det række positivt ind i hverdagen, når vi er på den anden side af corona. Det kan også være nogle online spil, som er værd at opsøge på barnets vegne, som de kan deltage i. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, hvad der sker i de digitale fællesskaber og spørge ind til, hvem barnet eller den unge møder der, siger Bente Boserup.

7. Sørg for daglige successer
Fritidsaktiviteten kan være der, hvor anbragte børn og unge høster succesoplevelser. Derfor kan det være rigtig svært, når fodbold- eller svømmeklubben pludselig er lukket.

– De voksne har et stort ansvar for at sikre, at de anbragte børn én gang om dagen foretager sig et eller andet, hvor de tænker ’yes!’. For ellers har vi et stort opsamlingsarbejde bagefter, siger Bente Boserup.

Situationen omkring coronavirus udvikler sig løbende. Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, der rejser sig for dig som som socialpædagog eller familieplejer.