Hjælp anbragte børn ved at stille krav

Når udsatte børns forældre ikke kan, skal samfundet tage over. Det er derfor, vi har et velfærdssystem.

Børn skal sikres den bedste start på livet – og her er nøgleordene tryghed, stabilitet og kontinuitet, så børn kan trives, få venner, grine og få oplevelsen af, at verden er et godt sted

Men vi skal også have fokus på skoler og indlæring. Forskning peger på, at den stærkeste beskyttelsesfaktor for, at børn og unge får et godt liv som voksne, er en god skolegang. Og der har vi som samfund svigtet, for kun ca. 50 pct. af anbragte – eller børn med forebyggende foranstaltning – gennemfører 9. klasse eksamen. Tallet for ikke-udsatte elever i 9. klasse er 94 pct.

Dét er ikke godt nok! Vi skal som samfund være ambitiøse på de børns vegne. Manglende lyst til at gå i skole skyldes ikke nødvendigvis uvilje eller dårlig begavelse – det kan ofte forklares med dårlig ’arbejdshukommelse’ pga. kronisk stress i barndommen. De børn skal vi hjælpe ved at udarbejde handleplaner, som retter sig særligt imod at skabe gode rammer og vilkår for skole og læring. Vi skal arbejde med medindflydelse, som tager udgangspunkt i barnets mentale alder – og sikre, at udsatte og anbragte børn og unge også tilbydes fritidsaktiviteter og fritidsjobs. 

De børn har ganske enkelt andre forudsætninger for at nå deres mål i livet, og dét skal vi hjælpe dem med.  Derfor skal vi stille krav. Både til kvaliteten – og til de kommuner, der anbringer dem.