Ny forskning sikrer vigtig viden om døgnanbringelser
Efter at have kortlagt familieplejeområdet kaster professor Inge Bryderup sig nu over et stort forskningsprojekt, der sætter indsatsen til børn og unge anbragt på døgninstitution eller opholdssted under lup. Her er socialpædagogernes bidrag helt afgørende
Hvilke døgninstitutioner og opholdssteder findes der i Danmark? Hvilken uddannelse har medarbejderne? Hvad er deres pædagogiske tilgang? Og hvordan passer den sammen med udfordringerne, som netop de børn, der er anbragt dér, kommer med?
De spørgsmål – og mange flere – kan ingen på tværs af døgnanbringelsesområdet svare på. Men det skal der laves om på nu.
Målet er bedre anbringelser
Derfor er professor i socialt arbejde Inge Bryderup og Sofie Aggerbo Johansen fra Aalborg Universitets Institut for Sociologi og Socialt Arbejde i samarbejde med Signe Hald Andersen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed nu i gang med et stort forskningsprojekt, der undersøger indholdet og ’virkningerne’ af indsatserne til børn og unge anbragt på døgninstitution eller privat opholdssted.
– Der er jo ingen, der ved, hvordan institutionslandskabet ser ud i Danmark, og det er ikke prioriteret ret højt forskningsmæssigt. Til gengæld er der rigtig mange, der har en politisk mening om det, siger Inge Bryderup og fortsætter:
– Det må være fortvivlende at arbejde inden for et område, hvor en tredjedel af alle anbringelser bryder sammen, og hvor vi ser eksempler på børn og unge, der har været anbragt både fire, fem og seks gang. Det har alvorlige konsekvenser for børnene. Derfor håber jeg, at den viden, vi producerer, medvirker til at skabe nogle bedre og mere stabile anbringelser.
Kortlægning af hele området
I 2017 udgav Inge Bryderup resultaterne af et stort forskningsprojekt baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 3.000 familieplejere. Hendes nuværende undersøgelse af døgnanbringelsesområdet lægger sig i forlængelse af den og består også af spørgeskemaundersøgelser blandt ledere og kontaktpersoner på institutionerne – ét spørgeskema med fokus på karakteristika hos de børn og unge, der anbringes netop der, og ét spørgeskema med fokus på karakteristika ved institutionen.
Derudfra kortlægger forskerne de forskellige typer af anbringelsestilbud og undersøger ’matchet’ mellem tilbud og barn. Målet er at få en svarprocent på 75 pct. og dermed viden om næsten 3000 anbragte børn. En høj svarprocent giver desuden mulighed for at sammenligne resultaterne med undersøgelsen af familieplejeområdet fra 2017, der havde en tilsvarende svarprocent.
– Dermed har vi tilsammen en omfattende viden og kortlægning af anbragte børn og unge og af hele anbringelsesområdet i Danmark, siger Inge Bryderup.
Jeg håber, at folk vil afsætte den tid, der skal til, så både fagfolk og politikere får den systematiske og grundige viden
Verne Pedersen, forbundsnæstformand.
Længe ventet
Forarbejdet til undersøgelsen er blevet kvalificeret af en følgegruppe – bestående af Socialpædagogerne, Selveje Danmark, Foreningen af Døgn og Dagtilbud (FADD) og Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) –ud fra deres viden om praksis. Blandt andre forbundsnæstformand Verne Pedersen, der håber, at rigtig mange socialpædagoger vil bakke op om undersøgelsen.
– Vi mangler i den grad viden på området til at planlægge de indsatser, som de her børn, unge og deres familier har brug for, og til at sikre det rette match. Det er jo helt afgørende for, at de får det rette tilbud, og at vi undgår sammenbrud. Så jeg håber, at folk vil afsætte den tid, der skal til, så både fagfolk og politikere får den systematiske og grundige viden, siger hun.
For Verne Pedersen at se vil undersøgelsen kunne bruges til rigtig mange ting: Kommunerne kan udvikle anbringelsesområdet, sagsbehandlere kan bruge viden til visitation, politikerne kan indrette lovgivningen ud fra eksakt viden, og socialpædagoger og uddannelsesinstitutioner får grundlag for faglige diskussioner.
– Der er mange antagelser på området. Nu får vi viden at stå på, siger hun.
Alle døgninstitutioner og opholdssteder modtager spørgeskemaerne i midten af august måned og er blevet orienteret om undersøgelsen. Forskningsprojektet løber over de næste to år, men allerede om et halvt år vil forskerne formentlig kunne lave de første analyser.