icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Dilemma_web_#07_2021.jpg
Dilemma

Giver navne-beskyttelse tryghed?

Et borgerforslag, som vil beskytte offentligt ansatte mod trusler og chikane, foreslår, at dit fulde navn fremover erstattes af et tjeneste­nummer i journalerne. Men opvejer fordelene ulemperne? Socialpædagogerne Claes Reinhardt og Ole Bramsen har hver sit synspunkt

JA

Claes Reinhardt, socialpædagog, Socialpsykiatrien Hovedstaden

Desværre bliver vi nogle gange mødt med trusler i arbejdet med borgere – trusler, som kan række langt ind i privatsfæren via sociale medier og lignende. Når jeg træder ind på mit arbejde, er jeg i en setting, hvor jeg er rustet til at håndtere et udfordrende miljø. Men når jeg kører hjem, er jeg privatperson og ikke længere omfattet af de trygge rammer, som er på arbejdet. Hvis jeg i journaliseringssystemet fremgår med fornavn og tjenestenummer i stedet for mit fulde navn, vil jeg være bedre beskyttet imod, at en borger lynhurtigt kan slå mine private oplysninger op med henblik på chikane, stalking eller anden uønsket opmærksomhed imod mig og min familie. Jeg mener ikke, at et tjenestenummer giver grønt lys til magtmisbrug, da ledelsen stadig ved, hvem der har dokumenteret i journalen. Faglige vurderinger og beslutninger skal vi altid kunne stå på mål for, men med et tjenestenummer undgår man, at borgeren i vrede eller affekt kaster sin frustration på medarbejderen – men derimod følger den korrekte klagegang, hvis det ønskes. I mit daglige arbejde vil jeg jo stadig være Claes og møde borgerne ansigt til ansigt, det ændrer et tjenestenummer ikke på, da det kun går på dokumentationen.

BEDRE BESKYTTELSE

  • Skaber tryghed for medarbejderne
  • Ingen taber på forslaget

NEJ

Ole Bramsen, socialpædagog i børne- og ungdomspsykiatrien

Det er at skyde gråspurve med kanoner. Jeg oplever også borgere blive vrede indimellem, men dem, der truer i situationen, gør sjældent alvor af det. Frustrationen er ikke rettet mod mig som person, men som repræsentant for systemet. Med navnebeskyttelse fjerner vi os fra dem, vi har med at gøre. Det underminerer den ligeværdighed i relationen, vi prøver at opbygge. De vil stå med oplevelsen af, at vi kan skjule os bag en anonymitet. Der er jo en grund til, at de bliver utilfredse – det er det, vi skal fokusere på. Det andet er symptombehandling. Når jeg står med mit fulde navn i journalen, sikrer det også, at jeg skriver mine faglige vurderinger så professionelt og velunderbygget som muligt og forklarer mig ordentligt.

Desuden er navnebeskyttelse en falsk tryghed. Dem, der for alvor gerne vil have fat i mig, de skal nok finde mig alligevel. På den måde løser det ikke problemet. Vi må anerkende, at når man er på et skærmet psykiatrisk sengeafsnit, så er der en risiko. Det er en del af verden, og det skal vi ikke bilde nogen ind, at det ikke er.

DET ER SYMPTOM­BEHANDLING

  • En falsk tryghed
  • Skaber distance til borgerne

Borgerforslag om navnebeskyttelse

Offentligt ansatte skal kunne gå sikkert på arbejde og kunne føle sig trygge når de har fri. Derfor er navnebeskyttelse en nødvendighed.

Sådan lyder essensen i et borgerforslag, der foreslår, at alle offentligt ansatte medarbejdere bliver registreret med et tjenestenummer, både i log-visningen i patientjournalen og ved dokumentation i en patientjournal.

Se hele borgerforslaget på borgerforslag.dk 

STÅR DU I ET FAGLIGT DILEMMA?

Står du i et fagligt dilemma? Så skriv til os på nyhedsrum@sl.dk

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Dilemma