Regnemodel kan koste milliarder i tabte lønkroner

Det mulige lønefterslæb hænger sammen med reguleringsordningen – den ordning, der sikrer, at offentlige og private lønninger følges nogenlunde ad. Ifølge Krakas analyse får man forskellige resultater alt efter, hvilken beregningsmetode, man lægger til grund for reguleringsordningen.

To forskellige regnestykker
Siden 1984 har man brugt det såkaldte implicitte lønindeks som grundlag for reguleringsordningen. Men Danmarks Statistik har siden 2018 offentliggjort et nyt lønindeks kaldet det standardberegnede lønindeks. Havde man brugt det som grundlag for reguleringsordningen i årene 2016-21, havde de offentligt ansatte samlet set haft 5 mia. kr. mere i løn, end tilfældet er i dag. Ifølge Politiken kunne en anderledes beregningsmetode have betydet mellem 5.000 og 11.000 kr. mere i løn til medarbejderne.

Forskellen skyldes, at det standardberegnede lønindeks - i modsætning til det implicitte lønindeks - tager højde for sammensætningen af medarbejdere.

- Når der, som det har været tilfældet i de senere år, bliver ansat flere på relativt lav løn i det private, påvirker det regnestykket negativt for de offentligt ansatte, som får begrænset deres lønstigning. Imens kan lignende medarbejdergrupper i det private fortsætte med højere lønstigninger, siger seniorøkonom i Kraka Niels Storm Knigge til Politiken.

 Ind i lønkomiteen
Socialpædagogerne har i Forhandlingsfællesskabets regi igennem længere tid arbejdet med et nyt og mere retvisende lønindeks som udgangspunkt for de offentlige ansattes lønudvikling, og Krakas analyse bekræfter nu, at det er med god grund, mener forbundsformand Benny Andersen.
 
- Noget tyder på, at vi har ret, når vi har sået tvivl om, hvorvidt reguleringsordningen baseres på det rigtige grundlag. Det er helt afgørende, at den nedsatte lønstrukturkomite tager det med ind i sit arbejde. Og det, har vi nu også fået lovning på, sker. Det kan betyde temmelig mange penge, siger han.

Lønstrukturkomiteen, som blev nedsat i forlængelse af seneste overenskomstforhandling, skal først og fremmest granske uligelønnen på arbejdsmarkedet, men reguleringsordningen og det nye lønindeks bliver også en del af komiteens arbejde.

- Det er godt, at det bliver en del af grundlaget for lønstrukturkomiteens arbejde. Komitéen må sørge for et retvisende billede af lønudviklingen, siger Benny Andersen.

Han understreger samtidig, at lønskævhederne langt fra er løst med et nyt grundlag for reguleringsordningen. For Socialpædagogerne er det særligt vigtigt, at lønstrukturkomitéen også har fokus på at se på løn i forhold til uddannelsesniveau.

- Det bliver afgørende, at komitéen kommer med anbefalinger, der gør, at vi kan påbegynde arbejdet med at rette op på lønnen for socialpædagoger og andre med en mellemlang videregående uddannelse. Og det bliver også afgørende, at der følger penge med, sådan at vi som overenskomstparterne kan lave aftalerne.