Børnebreve får livshistorien til at hænge sammen

Børnene vælter

Peter er en fiktiv person. Men han kunne ifølge psykolog Rikke Yde Tordrup lige så vel være virkelig.

Rikke Yde Tordrup har sin egen praksis og superviserer fagfolk – bl.a. familieplejere – der arbejder med anbragte og sårbare børn. Tidligere har hun været intern psykolog på flere døgninstitutioner.

I sit virke har Rikke Yde Tordrup mødt mange børn, der har ønsket adgang til deres egen sagsmappe. Det er et naturligt behov, som ofte opstår i teenagealderen, fordi børnene mangler et samlet billede af deres livsforløb, forklarer hun. Desværre ’vælter’ mange børn efter at have læst i deres sagsmappe. Og risikoen for, at de ryger tilbage i gamle, uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, er stor, fortæller hun.

En model til formålet

Da Rikke Yde Tordrup fik øjnene op for den mekanisme, besluttede hun sig for at forsøge at komme den til livs. I ti år har hun derfor arbejdet på at udvikle en model til formålet. Og i foråret udgav hun bogen ’Barnets perspektiv. Sådan sikrer man god børneinddragelse i socialsager, undersøgelse og behandling’.

– Jeg har mødt så mange børn, der har været anbragt, som det er lykkedes at arbejde så meget med, at de har fået tillært en ny indre arbejdsmodel. De er begyndt at tænke om sig selv, at de er gode nok og værd at holde af på trods af alle de svigt, de har været udsat for. Men den dag, børnene får indsigt i deres sagsmappe, vender det hele, siger hun og fortsætter:

– For deri læser de statusbeskrivelser, som er grufulde. Det skal de selvfølgelig også være, for de ligger til grund for tiltag som bl.a. tvangsfjernelser. Men problemet er, at børnene efterfølgende går i stykker. De har læst en masse sider om alt det, de ikke er i stand til og om, hvor problematisk en adfærd, de har haft. Og det er udsagn fra lærere, familieplejere og pædagoger, som de måske ellers har haft et positivt indtryk af, siger Rikke Yde Tordrup.

Breve skaber tilknytning

I sin nye bog redegør Rikke Yde Tordrup for børnebevidning som metode. Metoden tager udgangspunkt i såkaldte børnebreve – breve, som voksne fagprofessionelle, der har været tæt på barnet, skal skrive. Brevene skal skrives ud fra et barneperspektiv med det formål at understøtte det enkelte barns forståelse af sin egen livssituation, hvorefter brevet skal lægges i barnets sagsmappe.

Brevene skrives i et sprog, som barnet forstår, og Rikke Yde Tordrup har færdigudviklet skabeloner for, hvad brevene skal indeholde.

– Børnebrevene er med til at sikre den sekundære trygge tilknytning for de her børn. Jo flere breve, jo bedre – ud fra tanken om, at mange bække små gør en stor å. De skal være en bevidning af det liv, barnet har haft. Det er ikke kun en sød hilsen, men også et arbejdsredskab, som skal komme barnet til gode. Vi kan se, at børnene bliver utrolig glade for dem, og de læses flittigt – særligt når de skifter miljø, siger hun.

Også for plejefamilier

Det er oplagt for plejefamilier at benytte sig af børnebreve, mener Rikke Yde Tordrup. Ud over, at familierne selv kan bidrage med et brev, når et barn forlader familien, kan de også opfordre fx sagsbehandlere, lærere og pædagoger, som barnet kommer i berøring med, til at skrive børnebreve.

Hun peger på, at børneinddragelse er lovpligtigt, men at man i det offentlige system generelt har været for dårlig til at sikre, at den finder sted. Hun tror på, at børnebreve kan være det tiltag, der kan ændre det.

– Det handler om at passe på barnets psykiske udvikling med disse breve. Hvis et barn har været omsorgssvigtet i sine første år, så ser det sig selv som dumt og uønsket. Det har ingen idé om, at det kan være anderledes i andre familier. Barnet går ud i verden med en arbejdsmodel, der siger, at det vil blive kasseret, når det laver fejl, siger hun og fortsætter:

– Derfor er det vigtigt, at plejefamilien igen og igen bekræfter barnet i, at sådan hænger det ikke sammen, og at familien gerne vil barnet, selvom det fejler. Når det lykkes, kan barnets indre negative arbejdsmodel overtrumfes af en tillært positiv arbejdsmodel. Men alt det arbejde, plejefamilien har gjort, risikerer at blive ødelagt det øjeblik, barnet åbner sin sagsmappe og udelukkende ser en masse voldsomme og triste beskrivelser af sig selv og sit liv.

Gør en stor forskel

Rikke Yde Tordrup håber, at børnebreve som metode bliver så udbredt, at alle børn, der er i kontakt med systemet, hvad enten det er i sager om anbringelser eller undersøgelser i forbindelse med forældremyndighedssager, vil opleve at få børnebreve lagt i deres sagsmappe.

– Min drøm er, at hver eneste gang et barn går videre i systemet, så sørger man for at vedlægge et børnebrev. Det samme, når der laves en anbringelse – så skal det være naturligt, at der skrives en børneoversættelse af, hvad der ligger til grund for anbringelsen. Jeg synes, vi har udviklet metoden, så den er let at gå til, og jeg oplever, at fagfolk gerne vil, siger Rikke Yde Tordrup.