Gå til indhold
Socialpædagogernes logo
Mit SL

OK23

Sådan er du stillet, hvis der bliver konflikt

Forhandlingerne om overenskomsterne på det private område er i gang. Som oftest finder parterne frem til en aftale. Men hvis forhandlingerne går i hårdknude, kan det ende i konflikt. I så fald har medlemmer ret til konfliktunderstøttelse

9. januar 2023

Artikel
konflikt.gif

Forfatter: Malene Dreyer

Strejke eller lockout
Begge parter i forhandlingerne kan udløse konflikt.

Lønmodtagerne kan varsle strejke. Det indebærer, at medlemmerne af en fagforening kollektivt opsiger deres arbejde over for arbejdsgiveren til en bestemt dato. Strejkende møder ikke på arbejde og modtager ikke løn fra deres arbejdsgiver under strejken.

Arbejdsgiverens modsvar til strejke er en lockout. Arbejdsgiverne udsender et lockoutvarsel for de ansatte, som fra en bestemt dato dermed ikke skal møde på arbejde og ikke får løn for de dage, de er lockoutede.

Medlemmer får konfliktunderstøttelse
Hvis Socialpædagogerne bliver omfattet af enten strejke eller lockout vil de berørte medlemmer modtage konfliktunderstøttelse fra Socialpædagogernes strejkekasse. Konfliktunderstøttelsen svarer til medlemmernes almindelige løn.

Sidste frist for indmeldelse
Man skal have været medlem af forbundet i mindst en måned for at være berettiget til konfliktunderstøttelse. Er man ikke allerede medlem betyder det, at man skal melde sig ind i Socialpædagogerne senest d. 28. februar 2023, hvis man skal være sikker på at være omfattet af en eventuel strejke i forbindelse med OK23.

Her kan du melde dig ind: Bliv medlem

Bliv medlem