Følelsen af familie
Duften af nybagt brød. Hjemmelavet mad og fællesspisning. Fravær af skilte og overfaldsalarmer. Inddragelse i, hvordan huset skal indrettes og bruges – og masser af sang og kram. Det er nogle af de elementer, der skaber hjemlighed for beboerne på Mette Mariehjemmet i Vanløse
I en familie samles man typisk om måltidet, om det gode tv-program – eller om andre fælles aktiviteter. Det samme gør medarbejderne og beboerne på Mette Mariehjemmet – et socialpsykiatrisk botilbud i Vanløse, hvor 16 beboere og 8 fastansatte medarbejdere holder til i en gammel ejendom midt i et villakvarter.
Bofællesskabet er indrettet i en stil, der mest af alt minder om et rummeligt 70’er-kollektiv – og når der står et akvarium midt i fællesstuen, hvor gardinerne er skriggrønne og lænestolen en halvgammel lædersag, eller når havens orangeri fyldes med nye tomatsorter og blomster, så er det, fordi det er sådan, beboerne har ønsket det.
– I alt, hvad vi foretager os, prøver vi at inddrage beboerne mest muligt. Det er jo deres hjem. Ingen skal føle, at de bare er plantet her af kommunen, så arbejdet med at skabe hjemlighed er et fundament for al trivsel og tryghed, fortæller forstander Marlene Kryger Engel, som tilføjer, at fællessang, masser af krammere, traditionsrige fødselsdage med lagkage og flag – og fredagshygge med sodavand, slik og ’Vild med dans’ – også er med til at skabe en fælles følelse af at være hjemme og høre til.
Den gode modtagelse
Det første skridt mod hjemlighed tages allerede den dag, hvor en ny beboer flytter ind.
– De små signaler er vigtige. Det med, at der er en nøgle klar, at der er navneskilt på postkassen og blomster på værelset giver beboerne en følelse af, at der er nogen, der venter på dem, siger Marlene Kryger Engel.
Beboerne på Mette Mariehjemmet er sindslidende mennesker med misbrug – og fordi mange af dem aldrig har haft et rigtigt hjem eller bærer på dårlige minder fra de hjem, de har haft, har medarbejderne rigtig mange snakke med den enkelte om, hvad der er vigtigt i forhold til at skabe et nyt hjem.
– Hvis du har sovet i en container eller på gaden, er det jo et stort skridt at tage en tur i Jysk og selv vælge en madras, en dyne og en hovedpude. Og når de mest basale ting er på plads, er næste skridt for os at være nysgerrige på, hvad der betyder noget for beboeren. Er der mon nogle særlige ting, der vækker gode minder fra barndommen? Så er det jo det, vi skal have fat i, siger Marlene Kryger Engel.
De små signaler er vigtige. Det med, at der er en nøgle klar, at der er navneskilt på postkassen og blomster på værelset giver beboerne en følelse af, at der er nogen, der venter på dem.
Marlene Kryger Engel, forstander Mette Mariehjemmet
Respekt for privatlivet
Ud over de fysiske rammer og indretningen i Vanløse-villaen bygger begrebet hjemlighed på Mette Mariehjemmet i høj grad på den pædagogiske tilgang. Og her er respekt afgørende, fortæller forstanderen.
– Hvis beboerne skal føle det som et hjem, skal vi som medarbejdere respektere, at de måske har en dårlig dag og ønsker at trække sig fra fællesskabet – og at de har egne regler og selv bestemmer i egen bolig. Så vi banker altid på og spørger, om vi må komme indenfor, ligesom vi gør meget ud af ikke at rende rundt med overfaldsalarmer og nøgler hængende om halsen, fordi det jo netop signalerer institution og noget ikke-hjemligt.
Også andre ting er med til at give beboerne en hjemlighedsfølelse. Som fx at knivene hænger frit fremme i køkkenet, at alle døre står åbne og ulåste – og at bostedet ikke har en masse skilte med regler og restriktioner hængende.
– Selvom vi arbejder med voldsomt psykisk syge mennesker, så har vi et klart værdigrundlag, der bygger på, at vores beboere aldrig skal mødes med frygt. Og det er helt sikkert med til at give dem følelsen af, at de er hjemme, lyder det fra Marlene Kryger Engel.
Hvor føler du dig hjemme?
Det spørgsmål blev beboerne på Mette Mariehjemmet stillet for et par år siden, hvor de hver især blev udstyret med et engangskamera og bedt om at tage et billede af, hvad de så som deres hjem.
– Nogle fotograferede yderdøren og indgangen til huset. Nogle tog et billede af fællesstuen, af et vigtigt møbel eller af en særlig krog i haven. Samlet viste billederne os, at det både var det fælles, der virkelig betød noget for vores beboere, men også at mange af dem så deres hjem som et sted, hvor de kunne have deres ting i fred – et hjem, som de selv havde nøglen til, fortæller forstander Marlene Kryger Engel.
6 pointer om hjemlighed på botilbud
VIVE udgav i 2021 rapporten ’Kortlægning af god kvalitet i praksis på botilbud’. I kortlægningen fremhæves seks opmærksomhedspunkter i forhold til at arbejde med hjemlighed på botilbud:
- At bo et sted, der føles som et rart og trygt hjem, giver en oplevelse af at have en værdi og adgang til at høre til. For nogle borgere måske for første gang i lang tid.
- Det at føle sig hjemme knytter sig både til de fysiske rammer og til det sociale miljø. Derfor består arbejdet i at skabe noget, der føles som et hjem både pga. fokus på indretning samt fokus på opbygning af fællesskaber og relationsarbejde.
- Oplevelsen af at føle sig hjemme knytter sig både til den enkelte borgers mulighed for at have et socialt liv og privatliv. Fx i eget værelse eller lejlighed og på fællesarealerne.
- Følelsen af, at botilbuddet er et hjem, er tæt forbundet med både indflydelse og selvbestemmelse. Det betyder noget, om borgerne har adgang til at være med til at forme hverdagslivet, fx indretning, typen af aktiviteter, de daglige gøremål som fx madlavning, hvem der ansættes, hvem af medarbejderne man skal samarbejde med m.m.
- Det er nødvendigt at arbejde aktivt med det vilkår, at botilbuddet er den enkeltes hjem, men samtidig et fællesskab, som den enkelte ikke nødvendigvis selv har valgt. Fællesskabet kan være givende, men også belastende for den enkelte.
- Hjemlighed knytter sig derfor også til spørgsmålet om tryghed og dermed til spørgsmålet om konflikthåndtering og gode rammer for at være sammen – både borgere imellem og i borger-medarbejder-relationen.
Kilde: vive.dk