Praksischok får mange socialpædagoger til at forlade faget tidligt
Socialområdet mangler allerede socialpædagoger. Og nu viser en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at 35 pct. af yngre socialpædagoger forlader faget inden fem år. En del af forklaringen er praksischok, siger Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, og kalder på styrket uddannelse, så nyuddannede er bedre klædt på til praksis
– Det største chok er overvægten af, hvor følelsesmæssigt belastet man kan blive af at være socialpædagog. Man bliver udtømt af de psykiske krav (…) Man bliver bare ikke rustet godt nok til den enkelte målgruppe. Diversiteten ind i specialiseringen er så bred, at en egentlig specialisering ikke er til stede.
Sådan har socialpædagog og TR Tim Nøraa tidligere fortalt til fagbladet Socialpædagogen. Og han er langt fra den eneste, der har oplevet den svære overgang fra uddannelse til virkelighed, der for mange ender i et regulært praksischok. Det viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Ifølge rapporten har mere end hver tredje yngre socialpædagog under 35 år forladt socialområdet inden for fem år. For socialpædagoger i aldersgruppen 46 til 55 år gælder det for lidt mere end hver femte.
I forvejen mangler der socialpædagoger, hvilket går ud over kvaliteten og fagligheden i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne samt mennesker med handicap og psykiske lidelser
Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne
Uddannelsen ruster dem ikke
Det kunne ifølge AE tyde på, at yngre socialpædagoger oplever et andet arbejdsliv, end de havde forventet. Et billede Socialpædagogernes formand Benny Andersen genkender.
– Vi ser alt for ofte, at nyuddannede socialpædagoger bliver ramt af såkaldt praksischok, når de kommer fra skolebænken og ud på landets bosteder og sociale tilbud. Og at det er så alvorligt, at de forlader faget. Det er virkelig trist, at nyuddannede må forlade det fag, de har læst til i tre og et halvt år, inden de nærmest er kommet i gang, fordi de ikke oplever at være tilstrækkeligt klædt på til virkeligheden, siger Benny Andersen.
Han henviser samtidig til en medlemsundersøgelse fra juni 2022. Her svarer mere end 7 ud af 10, der er uddannet på pædagoguddannelsens social- og specialpædagogiske retning, at pædagoguddannelsen ikke har rustet dem ordentligt til arbejdet med udadreagerende borgere.
I den nye rapport har AE undersøgt socialpædagogers bevægelse og fastholdelse på det specialiserede socialområde i perioden fra 2016 til 2021.
Mangler allerede socialpædagoger
Den nye analyse peger på, at der allerede i dag mangler socialpædagoger på det specialiserede socialområde. Under halvdelen af medarbejderne på socialpædagogiske tilbud – til mennesker med autisme, flere psykiske lidelser eller svær hjerneskade blandt andre – er uddannede socialpædagoger. Derfor ærgrer Benny Andersen sig ekstra meget over de nye tal fra AE.
– I forvejen mangler der socialpædagoger, hvilket går ud over kvaliteten og fagligheden i arbejdet med udsatte og mennesker med handicap og psykiske lidelser. Så vi har overhængende brug for, at dem der uddanner sig til socialpædagoger, bliver på området. Derfor understreger den nye rapport behovet for at styrke pædagoguddannelsen, så de nyuddannede socialpædagoger i langt højere grad end i dag er klædt på til praksis, siger han.
Til gavn for udsatte borgere
Introduktionsstillinger er en anden relevant måde at forebygge praksischok hos nyuddannede unge socialpædagoger, mener Benny Andersen. Gode introforløb på bostederne kan nemlig være med til at klæde de nyuddannede på til et arbejde med høje faglige og følelsesmæssige krav.
LÆS MERE om en række østjyske arbejdspladser, der har udviklet særlige uddannelsesstillinger
– Det specialiserede socialområde er ekstremt komplekst. Det kræver tid at forstå det enkelte menneskes udfordringer og behov for at kunne give den rigtige støtte. Den opgave kan virke overvældende, når man er nyuddannet. Men introduktionsstillinger på bosteder og andre sociale tilbud kan sikre bedre tid og mulighed for faglig sparring. Og på den måde være med til at afværge praksischok, siger han.
Socialpædagogerne foreslår:
- Styrk uddannelsen ved at øge den socialpædagogiske specialisering fra to et halvt til tre år. Det vil også gøre uddannelsen mere attraktiv, så flere har lyst til at søge ind.
- Forebyg praksischok ved at styrke sammenhængen mellem undervisning og praktik, herunder tættere samarbejde mellem praktikvejleder og uddannelsessted.
- Udbred introstillinger til nyuddannede socialpædagoger.
- Sæt fokus på tilrettelæggelse og planlægning af arbejdet. Så medarbejderne har mulighed for restitution og faglig sparring i løbet af arbejdsdagen samt adgang til supervision.
Sådan undgår du praksischok
Som nyuddannet socialpædagog kan mødet med arbejdslivet være overvældende. Men hvad kan man selv gøre for at undgå praksischok?
I denne guide har vi samlet gode råd til dig, som er hhv. nyuddannet, leder eller kollega.
Hvis du er nyuddannet:
Forsøg først at sikre dig, at de vilkår, du bliver ansat under, er rimelige. Det er okay at forvente en vis omsorg og medinddragelse på din arbejdsplads. Vær opmærksom på, om der er en lydhør ledelse, gode kolleger, og om der tages hensyn til, at du er nyuddannet. Bed evt. om en overgangsperiode, der sikrer dig tid til at kigge dig omkring, falde til på arbejdspladsen – og stille alle de dårlige spørgsmål.
Hvis du er leder:
Nyuddannede kan opleve praksischok, hvis de bliver tænkt ind i vagtplanen uden en ordentlig indkøring. Tænk over, hvordan du som leder og kollegerne kan tage imod en ny kollega. Italesæt eksisterende udfordringer på en måde, der gør det overskueligt og åbner muligheder for den nye. Du kan medvirke til en god kollegial dialog om, hvilke kompetencer den nyuddannede kan bidrage med. Men du kan også sørge for, at der gives tid og rum til, at den nye kollega falder på plads og finder sine egne veje i hverdagen.
Hvis du er kollega:
En nyuddannet kan ikke løfte den samme arbejdsbyrde og ansvar som dig. Så du kan hjælpe med at skabe en dialog omkring, hvordan man gør tingene på jeres arbejdsplads – og hvorfor. Mød din nye kollega med åbenhed. Ønsker du at gå forrest for at forhindre, at en ny kollega føler sig overset og overbebyrdet, kan du melde dig til at være ansvarlig for, at der bliver skabt nogle gode kollegiale relationer. Den gode kollegarelation er nemlig især vigtig i situationer, hvor man er presset, og hvor tiden er knap.
Kilde: Steen Baagøe Nielsen, Ph.d. og forsker i pædagogik ved Roskilde Universitet