Det vigtige møde med virkeligheden

• Email
• Print

Allerede når den kommende praktikant kommer på besøg på arbejdspladsen første gang, er der en plan for, hvordan hun eller han skal modtages på Perronen, et dagtilbud for voksne med funktionsnedsættelser i Middelfart, hvor socialpædagog Kamilla Busch er AMR.

– Ved forbesøget taler jeg med den studerende om praktiske ting og om, hvordan vi arbejder. Jeg sørger for, at der er tid til, at den studerende kan nå at være lidt sammen med den gruppe, hun eller han skal være i, så de kan se borgerne an og møde dem, de skal arbejde sammen med, siger hun.

Når selve praktikforløbet starter, får den studerende udleveret et notat med alle de praktiske ting i huset lige fra brandgennemgang til handleplaner i forhold til borgere med udadrettet adfærd.

– Når den studerende starter, laver vi en forventningsafstemning og gennemgår de ting, de skal vide, så de er klædt på til at håndtere fx situationer med udadreagerende adfærd og se nogle af tegnene tidligt. Vi snakker om indberetninger og om hvornår, hvorfor og hvordan vi gør. Og så kommer vi også omkring alt det praktiske med fx tavshedspligt, sygemeldinger og telefonnumre, siger Kamilla Busch.

Første møde med plejeopgaver
Hun har tydeligst sin AMR-hat på, når hun gennemgår stedet med SOS-mappen i hånden. Den indeholder retningslinjer for, hvad der skal ske, hvis nogen kommer til skade, og der fx er brug for at tilkalde en krisepsykolog.  Men da Kamilla Busch både er AMR og praktikvejleder, er hun den oplagte person at gå til med stort set alt.

Hendes erfaring er, at rigtig mange studerende i første praktik møder en socialpædagogisk arbejdsplads for første gang. Dermed er mange af de arbejdsopgaver, der relaterer sig til pleje og fysisk nærkontakt, også nyt for de studerende.

– Nogle er lidt bange for plejeopgaver. Er man helt ny, kan bare tanken om at røre ved et fremmed menneske være grænseoverskridende. Men når de så lærer borgerne at kende og oplever, at borgerne finder nærkontakten helt naturlig, så falder det falder også de studerende naturligt at hjælpe dem, siger hun.

Fordi den fysiske side af sagen jo er en del af arbejdet som socialpædagog, er det vigtigt, at de studerende hurtigt føler sig trygge, forklarer Kamilla Busch, som derfor tager mange snakke om de plejeopgaver, der ligger i jobbet lige fra at give et kram til at hjælpe med at pudse næse eller fjerne en splint.

Og der er hjælp at hente for praktikanten, understreger hun;

– Er der behov for det, så gør vi det sammen de første lange stykke tid, siger Kamilla Busch.

Et konstruktivt skub
En anden del af praktikforløbet handler om lære at være en aktiv og deltagende kollega. For når man er praktikant, er det ikke nok at være observerende. Det kræver deltagelse.

– Vi taler meget om at være en aktiv kollega, og hvordan man finder sin plads og tager ejerskab. Det er vigtigt hurtigt føle, at de studerende er en rigtig del af hverdagen og ikke en flue på væggen. Alle opgaver skal udføres, for at tandhjulene kører – og pleje er også en del af det, ligesom det at tømme opvaskemaskinen og sætte kaffe over også er en del af arbejdet som socialpædagog, siger Kamilla Busch.

Hun oplever, at de studerende er meget dygtige til det teoretiske, men at de til gengæld har tendens til at forholde sig noget passivt, når det kommer til de praktiske opgaver.

– Jeg prøver at få dem til at tage del i det praktiske og ikke blot være observerende. De er ikke altid så gode til lige at tage fat på eget initiativ – de skal skubbes lidt frem, siger Kamilla Busch, som på den måde sammen med kollegerne på Perronen er med til at løfte den vigtige opgave, der ligger i at uddanne fremtidens socialpædagoger, hvilket også er målet med at tage studerende i praktik.

– Vores opgave er også at vurdere dem i forhold til, hvor gode kolleger de vil være, og vi gør en indsats for, at de får en god og lærerig praktik, så de bliver stærke fagligt. Det er derfor, vi er praktiksted, fordi vi gerne vil tage vores del af ansvaret, siger hun.