Beskæftigelsespolitik handler også om socialpolitik
Det nuværende beskæftigelsessystem skubber desværre ofte udsatte mennesker længere ud i problemer ved at stille krav, som kræver de ressourcer, de mangler. Derfor er det godt, at regeringen har bebudet et opgør med beskæftigelsessystemet, siger forbundskasserer Michael Madsen
Da Socialpædagogerne for nogle uger siden holdt Socialpolitisk Topmøde, gik ét ord igen i flere oplæg og debatter: værdighed. Fra Sara Emil Baaring, handicapordfører i Socialdemokratiet, lød det fx, at værdighed burde være overskrift i forhold til politikudvikling for de mest socialt udsatte. Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte, fulgte senere op, da hun sagde, at forudsætningen for en værdig socialpolitik er, at vi som samfund ikke accepterer, at man er socialt udsat i årevis. Det handler fx om at møde udsatte mennesker med helhedsorienterede tilbud, som ikke kun lapper på deres udfordringer, men også bidrager til at flytte dem væk fra udsatheden.
Det nuværende beskæftigelsessystem skubber desværre ofte udsatte mennesker længere ud i problemer ved at stille krav, som kræver netop de ressourcer, de mangler. Det er både uværdigt og et spild af alles tid og indsats. Derfor er det godt, at regeringen har bebudet et opgør med beskæftigelsessystemet. Foreløbig arbejder en ekspertgruppe på forslag til nytænkning, som skal fremlægges til sommer næste år.
Det ser vi frem til i Socialpædagogerne. Vi har allerede sammen med FH fremsat et bud på en ny beskæftigelsesindsats med overskriften ’Frihed, Tillid, Værdighed’. Forslaget lægger op til, at a-kasserne tager ansvar for de jobparate ledige, så kommunerne får rum til at tilrettelægge den individuelle og helhedsorienterede indsats, som mennesker med komplekse problemer har brug for.
Det giver mening, at opgaven løses i fællesskab. For der skal forskellige kompetencer i spil, hvis vi skal lykkes bedre for alle i fremtiden.