Ekspert: Tag digital chikane alvorligt

– Som oftest kommer der to forsigtige fingre i vejret. Men når jeg stiller samme spørgsmål efter mit foredrag, rækker markant flere hånden op. De var ikke klar over, at vrede henvendelser fra borgerne i form af fx sms’er, opkald om natten eller omtale på sociale medier faktisk er digital chikane, fortæller Abelone Glahn, som er kommunikationsrådgiver, forfatter og gennem mange år har beskæftiget sig med digitale trusler og chikane af medarbejdere som fx socialpædagoger.

Og det viser, understreger hun, at man på arbejdspladserne er nødt til at tale åbent om, hvad digital chikane er – og at det faktisk ikke er acceptabelt, at man som medarbejder bliver kaldt inkompetent, en dum kælling eller det, der er værre, på nettet eller sociale medier.

– Mange steder undervurderer man digital chikane. Men min erfaring er, at det kan føles lige så voldsomt at blive hængt ud på nettet som at få en lussing eller blive verbalt truet af en borger, siger hun.

Læs, hvordan socialpædagogen Laila blev udsat for digital chikane af en borger

En klar handleplan

Derfor bør arbejdspladser forholde sig til digital chikane, som de forholder sig til fx overgreb som vold og trusler, anbefaler Abelone Glahn. For under arbejdsgiverens pligt til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø hører også forebyggelse af digital chikane:

– På de fleste socialpædagogiske arbejdspladser ved alle, hvad de skal gøre, hvis en borger smækker en medarbejder en på kassen. De ved, hvordan trusler og fysisk chikane skal håndteres. På samme måde skal man også have en politik for, hvad der sker, hvis en medarbejder bliver hængt ud på sociale medier eller bliver svinet til af en borger på fx messenger eller sms. For den form for chikane er et lige så stort overgreb, siger hun.

Tavsheden – og det med, at man mange steder siger, at sådan er det at arbejde her, spænder ofte ben for, at alvorlige situationer bliver diskuteret.

Abelone Glahn, ekspert i digital chikane

En åben kultur

Abelone Glahn har en række konkrete råd til arbejdspladser, hvor digital chikane er en risiko – og det første er, at man skaber en kultur for at tale åbent om problemet:

– Tavsheden – og det med, at man mange steder siger, at sådan er det at arbejde her – spænder ofte ben for, at alvorlige situationer bliver diskuteret. Så mit første råd er at få skabt en kultur, hvor man tager episoderne op og taler åbent om dem. Også om den her form for krænkelser. Og så bør der naturligvis være nultolerance – også over for den form for chikane, siger hun.

Et andet råd handler om at dokumentere de digitale krænkelser.

– Hvis man som medarbejder bliver chikaneret med sms’er, opslag på sociale medier eller andet, skal det dokumenteres. Så husk at tage screenshot af det, også selvom det er ubehageligt. Man skal ikke slette det, selvom det er det, man har mest lyst til.

Faste procedurer

Og så skal man følge Abelone Glahn have faste rutiner for, hvad man gør i den akutte situation.

– Det kan fx være rutiner for, hvordan man deler oplevelsen med sin leder, TR, AMR og kollegerne, og hvordan man sikrer debriefing som et rum, hvor man kan fortælle, hvad man har oplevet, og hvad det gør ved en. Det vigtige er, at det aldrig er den enkeltes ansvar. Det er arbejdspladsens ansvar at beskytte medarbejderne mod digital chikane, ligesom det er ledelsens ansvar at sørge for, at der bliver samlet op på hændelsen.

Til det formål skal man have et fast registreringssystem:

– Ligesom man registrerer en lussing fra en borger, skal man også registrere en dum sms. Og det skal man gøre hver gang, det sker. For måske er det sms nummer 20, der får medarbejderen til at knække. Man kan fx udvikle et system, hvor man har en fælles mail, som alle skriver til og registrerer, hvad de er udsat for. En mailadresse man passende kunne kalde chikane@ og så arbejdspladsens navn, siger Abelone Glahn.