icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close

Leder søges til kombineret dagbehandling/daginstitution

Eksperimentalinstitutionen er netop blevet kåret til Årets dagtilbud af Børne- og Socialministeriet. Til efteråret går vores leder på pension, og vi søger en ny, der kan holde det høje faglige niveau i en unik institution med 23 ansatte og 62 børn i alderen 0-6 år.

eksperimentalinstitutionen.gif

Sted:

København

Ansøgningsfrist:

7. august 2017 kl. 12:00

Stillingen ønskes besat pr. 15. oktober 2017.

Eksperimentalinstitutionen er noget særligt fordi:

  • Her er alle medarbejdere uddannede pædagoger.
  • Halvdelen af børnene er henviste basisbørn med psykosociale problemer, resten er lokale børn.
  • Vi har over 30 års positiv erfaring med inklusion.
  • Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i teorier og ideer om tilknytning og relationer.
  • Personalet er meget veluddannet med fælles uddannelsesforløb og løbende supervision.
  • Alle børn har en primærpædagog, og der er tæt samarbejde med forældre.
  • Institutionen er også kompetencecenter for inklusion i Københavns kommune.

Du kan læse mere om os, vores værdier og pædagogik på hjemmesiden www.eksper.dk

Som ny leder får du ansvaret for institutionens drift, pædagogiske udvikling samt børnenes og personalets trivsel. Du bliver også ansvarlig for institutionens kompetencecenter for inklusion. Derudover har du en vigtig opgave i at være institutionens ambassadør udadtil.Du kommer til at indgå i et ledelsesteam med institutionens souschef.

Vi søger en person, der:

  • Har pædagogfaglige kompetencer på et højt niveau, herunder praktisk erfaring med og teoretisk viden om institutionens målgruppe.
  • Har relevant ledelseserfaring og videreuddannelse.
  • Har en involverende, lyttende og anerkendende ledelsesstil præget af høj personlig integritet.
  • Kan støtte, udfordre og inspirere til fortsat udvikling af Eksperimentalinstitutionens pædagogik.
  • Kan indgå i et tæt samarbejde med forældre, herunder forældre med store psykosociale udfordringer.
  • Er stærk i skriftlig såvel som i mundtlig formidling.
  • Er en dygtig forhandler, der kan fungere som bindeled til forvaltningen på alle niveauer.
  • Kan være tovholder i tværfagligt samarbejde. 

Løn efter aftale. 

Ansøgning vedlagt relevante bilag og referencer sendes elektronisk til formand for den selvejende institution Ulla Liberg, ullaliberg@gmail.com senest den 7 august kl.12.00. Ansættelses samtaler forventes afholdt slut august. Yderligere oplysninger og evt aftale om besøg kan fås ved henvendelse til leder Jane Weltz på telefon 32591950.