icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close

Pædagoger - autismeområdet

Er du god til at anvende din faglighed; følge beslutninger og indgå i samarbejde med andre faglige medarbejdere herom? Så er det dig, vi leder efter. Vi søger to pædagoger med autismeerfaring, nysgerrighed og engagement og sans for teamsamarbejde med faglig ledelse.

lyngby-taarbaek.gif

Sted:

Lyngby-Taarbæk

Ansøgningsfrist:

4. august 2017 kl. 12:00

På bostedet Chr. X’s Allé bor 50 unge og voksne med autisme fordelt i 8 huse. Den fælles pædagogiske tilgang på bostedet er at beboerne er medspillere og medskabere i eget liv i og udenfor bostedet.

Vi har erfaret, at det gøres bedst ved at have værktøjskassen i orden. Du må derfor gerne vide noget om principperne fra TEACCH, visuelle støtteredskaber som fx PECS og/eller endvidere redskaber som KAT-kassen og sociale historier.  

Alle beboere har et aktivt liv både i og udenfor bostedet med forskellige grader af pædagogisk støttebehov. I de to huse, der p.t. søger pædagoger, er der dagtilbud for 2 af borgerne. Der er i begge huse et noget større støttebehov til personlig pleje. Du skal udover den pædagogiske opgave derfor have tænkt dig selv ind i også den del af arbejdet med unge voksne.

Vi tilbyder:

  • Ansættelse i en organisation, der har fokus på læring og udvikling
  • Struktureret faglig sparring og supervision samt mentorforløb
  • Autismeefteruddannelse 
  • Et kulturhus for beboerne, der om dagen er dagbeskæftigelse for p.t. 4 borgere
  • Tværgående samarbejde med både ledelse og medarbejdere

Vi forventer:

  • At du har en pædagog uddannelse og har kendskab til autisme i praksisfeltet
  • I stand til at reflektere, kommunikere og dokumentere i it systemer
  • Dit fokus er at udvikle beboernes selvstændighed - deres sproglige, sociale og adfærdsmæssige kompetencer i et samarbejde om kerneopgaven.

Du arbejder på skiftende arbejdstider, dag og aften med rådighedsvagter samt weekendarbejde. Løn og ansættelse er på 37 timer og sker efter gældende overenskomst med SL og KL.  For den ene stilling gælder, at der i arbejdsplanen er en vekselvirkning mellem at arbejde i et hus og i vores interne dagbeskæftigelse.

Ansøgningsfrist: den 4. august2017 kl. 12.

Vil du vide mere om os – så besøg vores hjemmeside www.bostedetchrx.dk.

Send din ansøgning via dette link http://www.ltk.dk/ledige-stillinger?hr=show-job/19536&locale=da_DK