icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close

Bostøtteteam tilbyder to spændende stillinger i socialpsykiatrien

Vi søger to medarbejdere til Bostøtteteamet, som arbejder ud fra § 85 eller § 82 b i Serviceloven. Vi arbejder med voksne borgere, primært i eget hjem eller som støtte til eller fastholdelse i job. Vi udfører også mentoropgaver for jobcentre, jf. lov om aktiv beskæftigelse.

Broenby

Sted:

Brøndby

Ansøgningsfrist:

18. december 2017 kl. 8:00

Vi søger en uddannet socialpædagog eller socialrådgiver til hhv. en fast stilling samt en midlertidig stilling på to år. 

Begge medarbejdere indgår i et tæt projektsamarbejde med jobcentret om forløb efter metoden Critical Time Intervention (CTI). Vi tilbyder uddannelse og sparringsforløb i metoden CTI som led i din ansættelse. 

Du bliver en del af et udviklingsorienteret team på 14 kollegaer, hvor vi i de kommende år afprøver evidensbaserede metoder og online bostøtte i nye og tættere samarbejder på tværs i kommunen.

Ansvar og opgaver: 

  • Give målrettet og afgrænset støtte og vejledning til borgeren – bl.a. som led i CTI-forløb
  • Samarbejde med borgeren omkring målsætning, strategi og perspektiver
  • Hjælpe til afklaring af den enkelte borgers behov og formidle den rette hjælp
  • Støtte borgeren i forhold til beskæftigelse og mestringsstrategier til en hverdag med job
  • Støtte til at udvikle socialt netværk, fritidsbeskæftigelse og andre aktiviteter
  • Støtte og vejledning til administration af økonomi, post og personlige papirer
  • Have bisidderfunktion i kontakten til sociale myndigheder, læger m.v.

Din profil:

Du arbejder ud fra en rehabiliterende/recoveryorienteret tilgang og:

  • Du er psykisk robust, har et godt overblik og er omstillingsparat
  • Du har empati, erfaring med og forståelse for pædagogisk tilgang til psykisk sårbare mennesker samt mennesker med misbrug
  • Du har ikke svært ved at sætte grænser og være tydelig
  • Du er handlingsorienteret og beslutningsdygtig
  • Du kan arbejde selvstændigt, men også indgå loyalt i teamet
  • Du er tydelig i mundtlig og skriftlig formidling
  • Du kan opsøge og indgå i relevant samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere

Vi tilbyder: 

  • Stor indflydelse og tilrettelæggelse af eget arbejde
  • Et godt arbejdsmiljø med god kollegial og faglig sparring
  • En spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor det forventes, at du har lyst til at videreudvikle dig gennem faglig sparring, kurser og supervision
  • En arbejdsplads med meget afvekslende arbejdsopgaver
  • En arbejdsplads i stærk udvikling med engagerende kollegaer, hvor du har mulighed for at få indflydelse på flere nye tiltag

Løn- og ansættelsesforhold:

Stillingerne er begge på 37 timer pr. uge og ønskes besat den 1. februar 2018 eller hurtigst muligt. Skriv i ansøgningen om du ansøger den faste eller den 2-årige stilling.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem SL og Brøndby Kommune.

Ved ansættelse i stillingen skal ren straffeattest afleveres.

Ansøgningsfrist:

Mandag den 18. december 2017 kl.8.00. Der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag den 19. december.

Yderligere oplysninger:

Nærmere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til kontaktperson Anne-Marie Sørensen telefon 40 14 92 72 eller Isabella Maria Augustinus telefon 30 45 42 72. 

Stillingen skal søges elektronisk på Brøndby Kommunes hjemmeside