icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close

Vil du som pædagog arbejde med hjemløseproblematikker?

På Blå Kors Pensionat Taastrup søger vi en ny kollega, der vil være med til at give vores beboere de bedste muligheder for at forberede sig på det liv, de ønsker.

Tilbage
Logo-Taastrup-P-til-web2.jpg

Sted:

Høje-Taastrup

Ansøgningsfrist:

21. januar 2018 kl. 23:59

Det er en fuldtidsstilling som pædagog med skiftende arbejdstider i et leve-bo miljø med faste rammer og menneskelighed.

Kan du lide at se mennesker udvikle sig? Vil du gerne arbejde i en kultur, hvor mennesker trives og løfter hinanden ved sparring og gode relationer? Så er du måske den kollega, vi søger til, at kunne indgå i en personalegruppe, hvor der er et stort ansvar for helheden og for, at beboerne kan leve det liv, de gerne vil efter et ophold på pensionatet. Du skal være god til at samarbejde og vide, at det er i samarbejdet, vi kan løfte godt og tilstrækkeligt.

Vi søger en person med en uddannelse som pædagog eller lignende. Kendskab til udsatte- og botilbud er en fordel.

Hvem er vi?

Vi er et botilbud for personer med hjemløseproblematikker. Konceptet er en blanding af at være til stede for akut opståede udfordringer, sociale aktiviteter og at holde rammen. Vi tager udgangspunkt i beboernes behov og mål og arbejder inden for pensionatets formål. Vi arbejder med kontaktpersonsordning, hvor samtaler og målsætning er i fokus.

Ansættelse og ansøgning

Jobbet er en fuldtidsstilling med start snarest muligt eller pr. 1. marts 2018. Løn og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og SL. Der er tale om en treårig stilling i forbindelse med, at en kollega er involveret i et projekt.

Arbejdstiden ligger primært mellem kl. 7.30 – 22.30 med arbejde hver 4. weekend med bagvagt.

Ansøgningsfristen er 21. januar 2018 kl. 23.59. Vi forventer at gennemføre samtaler den 25. januar og anden runde den 30. januar. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Ole Hjuler på tlf. 43 32 64 66 eller mail: olehj@htk.dk  

Læs mere og søg stillingen elektronisk på Blå Kors Danmarks hjemmeside