icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Synspunkt 3

Forebyggende paedagogik - under forandring

Den forebyggende pædagogik er ved at ændre kurs og relateres til de nye samfundsmæssige vilkår skriver kronikøren som er forfatter til den nye bog om "Forebyggende pædagogik" - en grundbog for pædagoger.

  • AF KAJ STRUVE
  • 19-1999 /

Globalisering er en proces, hvor kapital, information og handel flyder frit over hele jorden. Konsumvarer, kulturelle tegn, viden og information er i stigende grad kendetegnet ved en cirkulation med tiltagende hastighed. Professor i sociologi Zygmunt Bauman mener, at for eliten betyder globaliseringen frihed og social mobilitet. For alle andre betyder det lige det modsatte, stavnsbinding.

Globalisering har sin modsætning i en proces, man kunne kalde lokalisering - eller stavnsbinding. Den rammer folk, der lever på samfundets bund. Globaliseringen vil i stigende grad smitte af på det nationale, hvilket påvirker de marginaliserede og udstødte i Danmark. Stadig flere marginaliserede grupper vil udelukkes fra arbejdsmarked, boligmarked og uddannelsesinstitutioner. Produktionen af en underklasse leder til andre former for social udstødning.

Den relative fattigdom
Den relative fattigdom indebærer vurderinger af, hvad der er tilstrækkelig for den normale levevis i et samfund. Det er ikke tilstrækkeligt, at de materielle ressourcer er til stede. Det skal også være muligt at udnytte disse ressourcer. Mennesket er ikke kun et væsen med fysisk behov for mad, bolig, klæder, men er også et socialt væsen, hvis behov er bestemt af, at det skal fungere i en række socialt krævende roller som f.eks. arbejder, samfundsborger og forældre.

Relativ fattigdom opstår derfor, når individer og grupper ikke har tilstrækkeligt mulighed for at kunne indgå i disse roller. Man er relativt fattig, når man ikke har et valg.

Modtagerne af dagpenge og kontanthjælp har fået færre penge til forbrug de seneste fem år. Tal fra direkroratet for arbejdsløshedsforsikringen viser at dagpenge og kontanthjælp er er steget med 8 procent siden skattereformen trådte i kraft i 1994. I samme periode er forbrugspriserne steget med 11 procent viser tal fra Danmarks statistik. De fattige er blevet fattigere samtidig med at lønmodtagerne er blevet rigere.

De marginaliserede familier har det svært i det moderne samfund. De ryger lettere ud af det "pæne" fællesskab, end de gjorde tidligere, fordi samfundet er blevet for effektivt. Den sidste sociale lov vil tage højde for dissse tendenser. I Lov om social service fastslås, at den forebyggende indsats skal styrkes. Der skal sættes fokus på de svage gruppers behov. Der skal ydes en aktiv socialpolitik m.m. Loven indeholder dog ikke nogen form for sikkerhed af, at forebyggelse foregår.

Enhver, som har lidt historisk viden, kan gennemskue, at kommunerne ikke vil/kan leve op til de pæne intentioner. Hanne Reintoft formulerer det således: "markedskræfterne frie spil, har krævet sin sociallovgivning". Den moderne fattigdomsudvikling vil sandsynligvis stille risikofamilier i meget vanskelige livssituationer.


Den medicinske tankegang
I kommunerne blev der i løbet af 1980erne og 90erne stillet krav om besparelser på det sociale område. Mennesker blev vurderet ud fra, om det kunne betale sig. Det gik hårdt ud over det forebyggende arbejde, hvis værdi er svær at måle. I denne periode var der tendens til at "objektgøre klienten". Den forebyggende pædagogik tog sit afsæt i lægeverdenen.

Ifølge den medicinske terminologi handler det om at finde fejl, finde symptomer på uhensigtsmæssig udvikling. Defekter eller svage sider hindrer en social - og uddannelsesmæssig integration af mennesket i samfundet. Derfor skulle disse sider hos individet "trænes op", så det kunne komme ind i det normale samfund.

Metoden har et cementeret begrebsapparat, teori og regelsæt (regeltænkning), der overvejende tilhører et statisk samfund, hvor normer og værdier havde sin almene samfundsmæssige gennemslagskraft. I dette system var (er) den forebyggende pædagogik et af socialpolitikkens svar på uløselige sociale problemer.

Den forebyggende pædagogik har fokuseret på defekterne og de svage sider, uden at inddrage den sammenhæng og den kommunikation, hvor igennem afvigelserne skabes. Metoden er brugt uden succes både i daginstitutioner og skoler og i de øvrige samfundsmæssige institutioner. Når normalinstitutionerne har givet op er behandling, straf, og resocialisering tre nødvendige elementer for at hjælpe mennesker.


Udvikling af de menneskelige ressourcer
Den forebyggende pædagogik lever med gamle metoder og systemer under ændrede samfundsforhold. Den er stadig drevet af resultater på relativt snævre områder. Problemet er, at mennesket generelt ikke ændrer adfærd og bryder et socialt mønster med de metoder, man hidtil har anvendt. Det forebyggende arbejde må derfor ændre kurs og tage udgangspunkt i de nye samfundsmæssige vilkår.

Den forebyggende pædagogik er både en generaliseret hjælp, og et arbejde med børn og deres familiers potentialer og kompetencer - med mennesket som subjekt. Afvejning af disse to elementer skal hele tiden diskuteres konkret i den enkelte sag og i socialpolitikken.

Risikobørn er dem, som er i fare for ikke at kunne få udviklet deres potentiale tilstrækkeligt. Udvikling af et potentiale er grundlaget for al senere læring, en afgørende rolle for, hvordan barnet klarer sig senere i livet. Derfor handler pædagogikken om at tænke i potentialer og kompetencer fremfor hele tiden at fokusere på det, barnet ikke kan. Heri ligger så grundlaget for den forebyggende pædagogik.

Kaj Struve er ansat i folkeskolen som rådgiver og vejleder af personale- og forældregrupper primært omkring det forebyggende arbejde i indskolingen.

Kaj Struve: Forebyggende Pædagogik -en grundbog for pædagoger. Semi - Forlaget