krav og temaer klar til kongres
Stor medlemsdeltagelse op til udtagelsen af SL's overenskomstkrav forud for den ekstraordinære kongres den 24. oktober
Hovedbestyrelsen gav den 10. oktober grønt lys for de krav og temaer til de kommende overenskomstforhandlinger, der skal behandles på SLs ekstraordinære kongres i Odense den 24. oktober.
Forud har der været en stor medlemsdeltagelse på de generalforsamlinger og medlemsmøder, hvor kravene er blevet diskuteret og formuleret. Derfor føler forbundsformand Kirsten Nissen sig godt klædt på forud for behandlingen på kongressen og i det videre forløb i forhandlingsfællesskaberne med de øvrige forbund.
- For det er jo sådan, at vi skal koordinere vores generelle krav såvel i Det Kommunale Kartel under LO som i forhandlingssammenslutningen KTO, inden vi forhandler dem med arbejdsgiverne, siger Kirsten Nissen.
De generelle krav er de krav, som vedrører alle de ansatte i amter og kommuner, mens de specielle krav er krav, SL forhandler specielt for sine medlemmer direkte med arbejdsgiverne.
Kravene
De generelle krav, som bliver fremlagt til vedtagelse på den ekstraordinære kongres er:
1. Generelle procentuelle lønforhøjelser
2. Reguleringsordningen videreføres og forbedres
3. Forhøjelse af særydelser
4. Krav til aftalen vedrørende Ny Løndannelse
a) Styrket adgang i forhold til budgetforhold
b) Opstramning af frister og procedure
c) Alle løndele skal være pensionsgivende
d) Forbedret tvistsystem
5. Udbygning af pensionsordninger for alle medlemsgrupper
6. Forbedrede TR-vilkår på tid, uddannelse og løn
7. To ekstra feriefridage
8. Der opstilles krav om mere forpligtende rammeaftaler i forhold til seniorpolitik, det sociale kapitel og kompetenceudvikling specielt i forhold til aftaleforhold og økonomi på amt, kommune og institutionsniveau
9. Der stilles forslag om et tværgående KTO leder/mellemlederprojekt
10. Der stilles forslag om et tværgående KTO ligelønsprojekt
11. Afsættelse af puljemidler til specielle forhandlinger
Skal tages alvorligt
Kirsten Nissen understreger, at SL stiller krav til såvel Ny Lønaftalen som rammeaftalerne, fordi de skal gøres mere forpligtende for arbejdsgiverne.
- Hvis vi ser på Ny Lønaftalen så er arbejdsgivernes holdning til at leve op til aftalen virkelig problematisk mange steder, siger Kirsten Nissen.
- Der er arbejdsgivere, der mener, at løntrin 26 er sluttrin for eksempelvis assistenter. Det er det ikke. Det er her vi forhandler ud fra. Løntrin 26 er faktisk den mindste løn, man kan være på, når man har været ansat i 10 år. Og hvis arbejdsgiverne ikke kan forstå det, er det udtryk for, at de ikke selv accepterer det lønsystem, de i sin tid gik ind for.
- SL kræver, at arbejdsgiverne nu tager skeen i den anden hånd. Ellers sker der ikke nogen udvikling i systemet, fordi vi i så fald ikke vil være med til at putte flere penge i det. Så bolden ligger nu på arbejdsgiverens banehalvdel, fastslår Kirsten Nissen.
Hun fremhæver, at SLs mellemledere også er betænkt ved udtagelsen af kravene - både i de generelle og senere, når SL skal forhandle de specielle krav.