Livsværdier og ny faglighed
Af Ditte Sørensen, socialfaglig konsulent i Socialpædagogernes Landsforbund
Livsværdier og ny faglighed er titlen på en bog, som udkom i slutningen af 2001. Bogen er et resultat af et samarbejde mellem Odense Socialpædagogiske Seminarium og Minibo - et amtskommunalt, decentralt bo,- aktivitets- og aflastningstilbud til personer med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Samarbejdet har været organiseret som et udviklingsprojekt, hvor formålet har været at problematisere og diskutere servicelovens konsekvenser for det pædagogiske arbejde.
Inspirerende læsning
Projektets ide var at give nogle bud på fremtidens pædagogik i forhold til mennesker med nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne. Et formål - som en læsning af bogen tydeliggør, og som projektet efter min opfattelse til fulde lever op til. Bogen er inspirerende læsning, ikke mindst fordi det er socialpædagogerne selv, der beskriver deres overvejelser om praksis og ændringer af og udfordringer i denne praksis.
I bogen bliver der sat fokus på borgernes rettigheder og pligter, som har stor betydning for, hvordan vi som professionelle forstår hjælpen til mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Det er medborgerskabet, der er i fokus.
At være medborger betyder, at man hører til i samfundsfællesskabet. Medborgerskab handler for det første om de rettigheder, man har som borger, og som de politiske institutioner skal sikre. For det andet handler det om de forpligtelser, som borgerne har over for hinanden og det samfundsmæssige fællesskab (Krogstrup 1999: Det handicappede samfund: om brugerinddragelse og medborgerskab).
Denne forståelse medfører, at personer med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, har de samme grundlæggende rettigheder som alle andre borgere i det danske samfund - også selv om det ofte ikke ser sådan ud. Men det, at et menneske ikke umiddelbart kan benytte sig af/eller kan udleve sine rettigheder, betyder ikke, at mennesket er frataget disse.
Samme ret til alle borgere
En konsekvens af medborgerorienteringen er, at alle borgere har samme ret til at kunne benytte samfundets serviceydelse - uanset om de behøver en særlig støtte og service. Dette stiller særlige krav til samfundets institutioner og til den socialpædagogiske indsats. Samfundets institutioner må i kraft af øget fleksibilitet og tilnærmelse til det enkelte menneske tilpasse sig de behov, som mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsevne har.
Skal borgeren, med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne reelt have adgang til medborgerskabet, må han eller hun have adgang til og få opfyldt en række grundlæggende rettigheder. Disse omfatter retten til:
- at træffe beslutninger om eget liv
- at bo i egen bolig
- at komme omkring og have kontakt med andre
- at have arbejde/aktivitet i hverdagen
- at få undervisning/uddannelse
- at dyrke interesser
- at få råd og vejledning
- at have mulighed for at modtage behandling
- at have en økonomi
(Adolph et al 2000: Kvalitet i socialpsykiatrien).
En række af disse rettigheder er der formelt skabt grundlag for gennem de sociale love for eksempel gennem deres betoning af sektoransvaret, ved adskillelsen mellem bo- og servicetilbud, ved bestemmelserne om tildeling af individuel tilpasset hjælp og gennem skærpede krav om brugerinddragelse, men reelt er der fortsat store udfordringer.
Konkrete eksempler
I forhold til det socialpædagogiske arbejde og mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne rejser det mindst følgende spørgsmål:
- Hvad bliver socialpædagogens opgave i forhold til dette medborgerperspektiv?
- Hvordan socialpædagoger kan være med til at sikre bevægelsen frem mod medborgerskab for alle?
- Hvilken betydning har bestræbelserne på at sikre mennesker med nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne de basale rettigheder for forståelsen af socialpædagoger rolle?
Det er disse spørgsmål, som artiklerne i bogen beskæftiger sig med. Pædagogerne, der har deltaget i projektet, giver konkrete eksempler på deres forsøg på omstilling til ny faglighed. I bogen diskuteres en professionalitet, der fastholder betydningen af at yde støtte og samtidig respektere brugerens integritet og myndighed over eget liv. Der peges på, at de socialpædagogiske metoder skal tage udgangspunkt i respekt for og accept af det enkelte menneske. Og der peges på, at udfordringen ligger i at udvikle professionelle forholdemåder således, at socialpædagogerne bliver dygtigere til at:
- Vejlede uden at overtage styringen.
- Rådgive uden at moralisere.
- Tilkendegive holdninger og værdier uden at diktere.
Gribe ind uden at overtage ansvar.
Bogen er et konkret bud på, hvilke muligheder dannelsen af et nyt fælles, fagligt sprog - et fælles fagligt afsæt i forhold til kommende praksis - bliver grundlaget for den fremtidige faglige bevidsthed - den faglige kultur. En fremtid, hvor først og fremmest intentionerne i serviceloven står for at skulle implementeres i den socialpædagogiske praksis, men også en fremtid som uvilkårligt vil føre til mange nye udfordringer og nye faglige dilemmaer.
Livsværdier og ny faglighed af Ida Schwartz (red), Semi-forlaget 2001