flaskehalsen peger på
Regeringen har bedt amterne om at spare. Det eneste sted, vi kan det, er på udgifterne til handicappede og børn og unge, svarer amterne. Men det afviser socialministeren. Alt tyder dog på, at SLs kerneområder må holde for i den kommende tid, mener næstformanden i SL
Alt tyder på, at det er de handicappede og børn og unge med problemer, som må betale prisen for at amterne kan overholde deres sociale budgetter. Og så nytter det ikke meget, at regeringen i sin tiltrædelsesaftale ellers lovede de svageste i samfundet, at de ville få mere hjælp.
Regeringen er nemlig utilfreds med, at amterne i år overskrider deres budgetter med 0,5 milliard kroner og har derfor pålagt dem at spare så meget, at budgetterne bliver overholdt. Amterne skal selv finde besparelserne, dog ønsker regeringen ikke, at der bliver sparet på sygehusområdet, som er en af dens mærkesager.
Amterne har svaret igen med, at der kun er ét sted at spare, nemlig på det sociale område. Og det betyder, at det går ud over de handicappede, samt børn og unge med massive problemer.
Men det kan kun lade sig gøre, hvis regeringen laver serviceloven om, mener næstformand i Amtsrådsforeningen, amtsborgmester i Viborg Amt, Bent Hansen (A):
- Den nye finansieringsreform (grundtakstmodellen red.) betyder, at udgifterne er steget mere end beregnet. Desuden er der sket en realvækst på 5-10 procent på det sociale område, så derfor er det illusorisk at tale om, at amterne skal overholde budgetterne.
Bent Hansen henviser til, at finansieringsreformen er ny, og derfor er der for alle parter en del usikkerhed omkring udgifterne. Hvor dyr bliver den for eksempel for amterne og for kommunerne.
- Finansieringsreformen bygger på tal fra 1998, og de har vist sig ikke at holde. Og det er amterne uden skyld i.
Han gør opmærksom på, at amterne havde en aftale med den forrige regering om, at reformen blev vurderet efter et år, så man kunne se, om pengene passede. Den nye regering vil imidlertid ikke vente til året er omme, men vil have besparelser her og nu.
- Vi kan kun hente besparelserne på amternes sociale udgifter, da det for eksempel er umuligt at finde pengene ved at spare på hospitaler og gymnasier.
- Når regeringen ønsker, at vi for enhver pris skal holde budgetterne, bliver vi nødt til at få at vide, om der skal ske en massiv forringelse af de grupper, som amterne står for. Det kan ikke lade sig gøre at finde besparelser uden at overskride serviceloven, og den beslutning vil amterne ikke tage alene. Det må regeringen tage stilling til.
- Vi ønsker hverken at forringe forholdene for de multihandicappede eller på børne- og ungeområdet, men det er det eneste sted, pengene kan hentes. Og det kræver, at regeringen laver en lovændring om, at de multihandicappede for eksempel skal have et lavere serviceniveau. Serviceloven har ifølge Bent Hansen betydet, at sagerne er blevet meget mere gennemskuelige. I hans eget amt kan man for eksempel opgøre, at der er 442 sager.
- Vi kan lægge sag for sag frem og vise, hvad det koster, når folk skal have den service, som de har ret til ifølge loven. For eksempel hjælp til multihandicappede i eget hjem. Skal vi begrænse den udgift, kan vi kun gøre det ved at tilbyde dem mini-institutioner. Men det kræver en lovændring.
Det er pression
Socialminister Henriette Kjær (K) er forstående over for, at amterne skal spare.
- Amterne er nødt til at spare, fordi de har brugt for mange penge, og jeg er naturligvis ked af, at besparelserne også vil ramme det sociale område, fordi amterne løser vigtige opgaver.
Men socialministeren kan ikke acceptere, at amterne udelukkende vil dække deres underskud ved at spare på det sociale område.
- Det har jeg svært ved at goutere, og jeg betragter deres udmelding som en pression op til de kommunale forhandlinger, som vi skal i gang med til foråret.
Socialministeren ser ingen grund til at lave serviceloven om, så amterne kan finde deres besparelser.
- Der er ikke tale om, at regeringen har pålagt amterne at spare. De har brugt for mange penge i forhold til det budget, de selv har lagt, og hvis de kun kan finde besparelser på det sociale område, så er det et spørgsmål, om amterne overhovedet kan varetage de opgaver, de er sat til at løse.
Socialministeren køber heller ikke amternes undskyldning om, at overskridelse på budgettet især er sket, fordi den nye finansieringsreform på det sociale område er blevet dyrere for amterne end først beregnet.
- Der blev netop lavet en finansieringsform i forbindelse med, at grundtaksten blev indført, så ingen skulle tabe på reformen, så hvis amternes budgetter ikke passer sammen nu, så må de være lidt klarere i mælet næste gang, vi laver kommuneforhandlinger.
Penge før mennesker
Næstformand i SL, Mogens Seider, finder det paradoksalt, at Amtsrådsforeningen bruger grundtakstreformen som begrundelse for, at de ikke kan overholde budgetterne.
- Amtsrådsforeningen var meget forhippet på at få finansieringsreformen igennem og havde ingen betænkeligheder omkring de økonomiske konsekvenser ved reformen. SL har hele tiden sagt, at det vil komme til at gå ud over gruppen af handicappede og børn- og ungeområdet.
- Det er alarmerende, at Amtsrådsforeningen nu siger, at det er nødvendigt at overskride loven for at overholde budgetterne.
Mogens Seider er også betænkelig ved, at regeringen har lovet Amtsrådsforeningen, at Socialministeren vil kigge på ankesystemet og de sociale nævn, fordi afgørelserne herfra tilsyneladende koster amterne for mange penge.
- Det er forkasteligt, at man overvejer at ændre en lov, som i øjeblikket er ved at blive evalueret. Man er netop i gang med at vurdere konsekvenserne af institutionsbegrebets ophør, af handleplaner og af lov om indgreb i selvbestemmelse/magtanvendelse.
- Ideen bag hele serviceloven var, at den skulle åbne op for individuelle afgørelser, og nu virker det, som om Amtsrådsforeningen har sagt til regeringen, at borgernes rettigheder er for stærke til, at vi kan holde udgiftspresset nede. Hermed sender regeringen et signal ud om et menneskesyn, hvor penge går forud for mennesket, og man er tilsyneladende parat til at lave loven om.
Socialminister Henriette Kjær siger, at hun er villig til at se på amternes problem, men hun vil ikke lave begrænsninger i ankesystemet.
- Det kan der ikke blive tale om. Det er borgernes garanti for, at den lov, som folketinget har vedtaget, også bliver ført ud i livet, og man kan ikke pludselig begynde at indskrænke borgernes rettigheder. Jeg er tværtimod indstillet på at styrke borgernes retssikkerhed. Men jeg er villig til at se på, om der er områder i loven, som fungerer uhensigtsmæssigt.
På trods af socialministerens forsikringer, er Mogens Seider dog bange for, at der både vil komme en del besparelser og en del begrænsninger i folks rettigheder.
- Generelt ser vi en afstandtagen til dem, der har brug for hjælp, og der er ingen tvivl om, at flaskehalsen peger på vores område.
- Jeg vil derfor opfordre ledere og tillidsrepræsentanter i SL til at være meget opmærksomme på de besparelsesformaninger, der i nærmeste fremtid vil komme fra forvaltningerne, og konfrontere politikerne med virkelighedens konsekvenser, hvis de ikke harmonerer med de flotte valgløfter fra valgkampen.