icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close

Kære arbejdsgivere

Kære arbejdsgivere

  • Af Lone Marie Pedersen
  • 22-2002 /

De kongresdelegerede på SLs 11. kongres kunne høre en SL-formand, der var glad og tilfreds med overenskomstresultatet:

- Vi har simpelthen aldrig haft flere penge til vores forhandlinger.

Men Kirsten Nissen var dog også skarp i tonen over for de kommunale arbejdsgivere, og klapsalver fra salen viste, at hun havde hele kongressen bag sig, da hun sendte en skarp hilsen til arbejdsgiverne:

- Forudsætningen for min tilfredshed er naturligvis en forventning om, at arbejdsgiverne indfrier de løfter, de har bundet sig til ved at sige ja til forligsforslaget.

- Vi ved at skattestoppet har fået en række kommuner og mindst ét amt til at lave alle mulige krumspring for at undgå at omsætte aftalerne om ny løn til konkret virkelighed.

Men - kære arbejdsgivere - den går altså ikke.

- Selv om vi godt kan se fordelen ved et dynamisk lønsystem, er det jer, der har fostret ideen, og jer, der har presset på for at overbevise os om ny løns fortræffelighed.

- Så kan det altså ikke nytte, at I - når I skal indfri jeres ønsker og krav - både slæber på fødderne, sætter jer på halen og stikker hovedet i busken på én gang.

- I skal vide, at hvis I ikke får bragt orden i forholdene omkring ny løn, ja så bliver det meget, meget svært at fortsætte ad den vej, når vi mødes i år 2005.