icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close

Ridderlivet hjælper utilpassede unge

Hvidehorse-Fionia er et sted, hvor utilpassede unge finder sig til rette i en verden langt fra nutiden. Riddere, rustninger, krigslejre og våbenfabrikation giver de unge nyt mod på tilværelsen og en lang række succesoplevelser

  • Af Jakob Schultz
  • 04-2002 /

Sværdene glimter om kap med de blankpudsede rustninger, brynjer og hjelme. Alt ser ud præcis som dengang, der var ægte riddere til i 1400-tallet. Men det er nutid i et værksted i en baggård i Odense centrum. Her holder ridderorganisationen Hvidehorse-Fionia til. Ikke bare en klub for nutidige riddere, men også en virksomhed og en kulturformidlende fond, hvor socialt arbejde med unge smeltes sammen med stort anlagte krigslejre, shows og regulær salgsproduktion.

Det her er ikke bare et sted, hvor unge og voksne leger riddere. Det hele er baseret på formidling af kultur, og derfor er alt historisk korrekt. Slagene, rustningerne og våbenene er nøje udført som dengang ridderne viste mod og ære på slagmarkerne.

Og netop begreber som ære, "en for alle - alle for en", sammenhold og det at være en uundværlig del af en helhed, er netop de elementer, som der trækkes frem, når unge utilpassede kommer i aktivering i Hvidehorse-Fionia. Her får de lov til at slide hårdt i det, men samtidig blive en del af et socialt netværk, som de aldrig behøver slippe igen. Der er nemlig plads til alle - også når aktiveringsperioden er overstået.


Utraditionelle metoder
Hvidehorse-Fionia er en virksomhed, som ejes af en fond, og ledes af Lars Lindhardt Østergaard, der er uddannet merkonom, og Sven Gunnersen, der har en uddannelse som rustningsmager. For fem år siden førte de to deres tanker om at lave et socialt udviklende projekt ud i livet. Sammen med pædagog Thomas Thorendahl, der har været fritidsridder i ti år og medlem af Hvidehorse-Fionia, fik de sammenstykket og udviklet ideen, som omkring 60 belastede unge i dag har været igennem. Der er ingen pædagoger fast tilknyttet stedet, men det er nødvendigvis ikke en svaghed, mener folkene bag initiativet.

- Vi har set, at de unge, der har gennemført et forløb her hos os - enten de har været sendt i aktivering, har brugt os som del af den fri ungdomsuddannelse eller har været i revalidering - bliver forandrede i løbet af den tid, de er her. Det her er en form for terapi, som udvikler de unge, og som giver dem mange nye oplevelser. De får vist, at de kan noget, og at de er en nødvendighed for at hele enheden fungerer. For nogen er det måske første gang i deres liv at de oplever det, og det er en stor personlig sejr, siger Lars Lindhardt Østergaard og forklarer, at der har været unge med alle slags problemer gennem Hvidehorse-Fionia.

- Vi har haft stofmisbrugere, bandemedlemmer, unge der er vokset op i voldelige hjem og unge, der har haft svært ved at finde sig et ståsted i tilværelsen. Omkring 60 procent af dem, der har været her, er bagefter kommet i et almindelig job eller uddannelse. Og i modsætning til andre projekter, hvor man efter endt aktivering står selv med det hele, så slipper vi aldrig de unge. Alle dem, vi har haft, melder sig ind i fonden og mange forbliver aktive, mens andre dukker op engang imellem for lige at sige hej eller få sig en snak, siger han.


Fulton på landjorden
Thomas Thorendahl, der har været med på sidelinjen i foreningen, har set, at en tur gennem maskineriet i Hvidehorse-Fionia har været givtigt for alle de unge, der har været i organisationen.

- Det her er som Fulton på landjorden. Der er plads til alle, men der stilles mange krav og man skal yde en indsats. De, der kommer her, er måske trætte af sagsbehandlere, institutioner og pædagoger. Her er der ingen pædagoger, men nogle unge ledere, der kan give fornyet input og som måske ser anderledes på nogle ting i forhold til i det traditionelle system. Jeg tror, at de unge ser det som noget positivt, hvis de har været gennem hele systemet hele deres liv. Der kommer friske øjne på deres situation, der stilles krav til dem og de får et tilhørsforhold, som gavner dem, siger Thomas Thorendahl og forklarer:

- Det her er ikke en flugt fra virkeligheden og tilbage til fortiden. De unge bliver en del af virkeligheden, for de stort tilrettelagte krigsscenarier og shows, som de kommer med på mange gange om året, er jo også en forretning. De leverer en vare til kunderne og publikum. Og de begreber, der ligger i riddertiden om ære, mod og det at have en uundværlig rolle i en ridderhær er med til at styrke den enkelte. Når en af de unge står med sværdet hævet på slagmarken efter en sejr, og der er 3000 tilskuere der jubler, så er det en succesoplevelse, som den unge aldrig tidligere har haft. Det giver selvtillid.


Samarbejde med kommunen
Hvidehorse-Fionia benyttes også af unge, der bruger stedet som en del af deres fri ungdomsuddannelse. Derudover bruges stedet også til revalideringsforløb eller til personer, der skal i skånejob eller fleksjob.

Kommunens sagsbehandlere har de seneste år fortrinsvis brugt Hvidehorse-Fionia til aktivering af de unge, som har særlige behov, og som har haft svært ved at finde sig til rette i andre projekter eller uddannelser.

- Mit indtryk af stedet er, at det er meget seriøst. Det virker som et sted, hvor de unge bliver aktiveret på en anderledes måde og bliver en væsentlig del af hele virksomheden. Det er et alternativt sted, som passer godt til de mere kreativt tænkende unge, som har haft problemer med at finde en uddannelse eller et job og derfor er kommet ud på et sidespor, siger socialrådgiver Berit Wolff fra Odense Kommune.