icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close

Uden efterværn går det ad hekkenfeldt til

Én går på designskole, én anden lever af kriminalitet. Der er stor forskel på, hvordan eleverne fra skole- og behandlingshjemmet Orøstrand har klaret sig efter, at de har forladt institutionen

  • Af Gitte Svanholm Modelfoto: Lars Skaaning
  • 22-2003 /

- Det mest bemærkelsesværdige er, at der hvor vi kan bevare kontakten med de unge, går det overvejende godt. Hvis der ingen relation er, så pjækker de og er ligeglade med deres aftaler, konkluderer Troels Lohmann, forstander på Orøstrand og tilføjer:

- Derfor er det bydende nødvendigt at bevare relationen ellers går det dem ad hekkenfeldt til!

Troels Lohmann har undersøgt, hvordan det er gået de 24 elever, som har forladt institutionen de sidste ti år. I undersøgelsen fremgår det, hvorfor der i sin tid blev bevilliget efterværn og hvilken foranstaltning, og hvordan det gik de unge, da efterværnet stoppede, og endelig hvordan de klarer sig i dag. Tendensen er entydig, de unge, som får efterværn længst tid, klarer sig bedst. Og omvendt afbryder to drenge deres uddannelsesforløb kort tid efter, at socialcentret ikke længere ønsker at yde efterværn. Den ene er i dag kriminel. Den anden er på kontanthjælp.

Troels Lohmann fremhæver institutionens evne til at få bevilliget efterværn til deres unge, som alle kommer fra Københavns Kommune:

- Ved modtagelsen får vi det allerede skrevet ind i den sociale handleplan, det koster jo ikke noget for kommunen, at det bliver skrevet ned, men det er dokumentation til senere brug.

I de sager, hvor der ikke bliver bevilliget efterværn, fortæller forstanderen altid sagsbehandleren, at han går videre med sagen. Altså at han vil klage over afgørelsen, hvis det bliver nødvendigt. Det gør det aldrig, for så falder aftalen på plads.

- Det er nogle hårde administrative kampe, og indimellem bliver vores aftaler da også underløbet, påpeger Troels Lohmann, der ikke er et sekund i tvivl om, at afslagene fra Københavns Kommune udelukkende er baseret på et økonomisk hensyn.

Han mener, at det er helt vanvittigt at tilbyde de unge en støtte- eller kontaktperson, som ikke står til rådighed døgnet rundt:

- Barnet har brug for et sikkerhedsnet som i en almindelig familie. De har brug for en relation døgnet rundt. Disse unge er meget impulsdrevne og kan ikke vente.

Personlig hjælp er skævt fordelt
 
Over 100 af landets kommuner havde per 31. december 2001 og 2002 hverken tilknyttet personlig rådgiver eller fast kontaktperson til en eneste ung over 18 år. De fleste af de større kommuner er blevet lidt flinkere til at give ekstra hjælp. Men der er store forskelle.
 
  Personlig rådgiver Fast kontaktperson
  2001 2002 2001 2002
København 17 13 28 42
Frederiksberg 1 9 0 1
Gentofte 2 2 1 1
Græsted-Gilleleje 2 0 2 8
Køge 2 1 7 8
Roskilde 10 2 9 2
Odense 23 25 19 33
Svendborg 3 6 9 11
Esbjerg 0 0 5 8
Fredericia 0 0 0 1
Horsens 0 0 5 2
Kolding 1 1 5 5
Vejle 5 4 0 1
Århus 3 9 37 61
Viborg 0 1 0 0
Aalborg 13 12 11 17
 
Kilde: Danmarks Statistik