Anbringelsesreform går ikke vidt nok
Reformen tager mere hensyn til forældrenes rettigheder end til barnets, mener socialcheferne - reformen er god nok, men kommunerne må ændre kurs, siger SL's næstformand Benny Andersen
Barnets tarv - det er hele udgangspunktet for den anbringelsesreform, der netop nu bliver behandlet i Folketinget. Hvordan sikrer man udsatte børn og unge en så tryg tilværelse som muligt, når det er nødvendigt at anbringe dem uden for hjemmet?
Men reformen tager slet ikke hensyn nok til børn og unge. Den sikrer ganske vist, at en række forhold forbedres i forhold til den nuværende situation, men den lægger alt for stor vægt på forældrenes rettigheder. Det mener Foreningen af Socialchefer i Danmark (FSD), der på sit årsmøde for nylig efterlyste politisk mod til for alvor at tage børnenes parti.
- I dag skal et barn være velfærdstruet, før kommunens sagsbehandlere kan gribe ind med tvang. Det gælder ikke kun i sager om tvangsfjernelser, men for eksempel også ved langt mindre indgreb, siger FSD's formand, Ole Pass til Ritzau.
Han mener, at sagsbehandlerne undlader at gribe ind i en række tilfælde, fordi kommunerne efterfølgende ville blive sat på plads af Ankestyrelsen, der lægger stor - for stor, mener han - vægt på forældrenes rettigheder. Og er forældrene imod et eller andet tiltag, skal barnet altså virkelig være truet, før kommunen kan trumfe noget igennem, siger Ole Pass.
Reformen lægger op til tidligere indgriben, til at børn over 15 år skal have en advokat på linje med forældrene, og den åbner for, at børnene kan klage over kommunens valg af anbringelsessted. Men det er ikke nok, mener Ole Pass. Han og FSD så gerne, at reformen gav sagsbehandlerne i kommunerne langt bedre mulighed for at gribe ind til gavn for barnet, selvom forældrene er imod.
- Barnet skal langt ud, før forældrenes indflydelse ophører. Set ud fra barnets synspunkt burde man politisk gå ind og justere på de indholdsmæssige rettigheder, og så kan man altid bagefter gå ind og se på, om barnet skal have en advokat og på alle de formelle sagsbehandlingsregler, siger Ole Pass.
Han mener ikke, at landspolitikerne har et realistisk billede af børn og unges til tider barske hverdag:
- Socialpolitikerne på folketingsniveau tror i virkeligheden, at barnet er mere beskyttet, end det er, og at det bare er et spørgsmål om at få den rette person til at tale barnets sag. Så optimistisk er jeg ikke, siger socialchefernes formand.
SL: Hold fast
I SL mener næstformand Benny Andersen, at anbringelsesreformen netop lægger op til øget vægt på, hvad der er bedst for barnet eller den unge. Og han vender skytset tilbage mod socialcheferne og deres arbejdsgivere: Skal reformens gode intentioner blive til virkelighed, så kræver det, at kommunerne ændrer kurs:
- Det kræver, at kommunerne helt konkret tager det enkelte barn som udgangspunkt. Lige nu foregår der en ideologisk og økonomisk betinget praksis, som jeg tvivler meget på tager udgangspunkt i barnets tarv, siger Benny Andersen.
Han mener, at reformen som sådan er god nok:
- Reformens intentioner og konkrete forslag vil - hvis de bliver taget alvorligt - være et stort skridt i den rigtige retning. Forskellige børn har brug for forskellige tilbud, og vi skal lade barnets behov afgøre hvilke. Ikke ideologi og penge. Jeg taler ikke for, at børn for enhver pris skal anbringes. Jeg er fortaler for, at de får den hjælp, de har brug for. Det rigtige tilbud første gang. Vi kan ikke være bekendt, at nogle af disse børn, der har mødt så store problemer i deres liv, nærmest skal kvalificere sig til en anbringelse, mener Benny Andersen.
Han erkender, at det kræver et konstant øje på udviklingen og på den kommunale praksis - og at politikerne bliver holdt i ørerne:
- Socialministeren bruger jo enhver lejlighed til at signalere, at problemerne skal klares i familien, i netværket, i nærmiljøet og ved kontaktpersoner. Det er bare ikke nok for mange af disse børn. Så SL vil holde socialministeren, kommunerne og partierne bag reformen fast på, at de politiske intentioner om tidlig og præcis indsats over for disse børn ikke kun hives frem ved festlige lejligheder. Den skal også udmøntes, når reformen skal indføres ude i det virkelig liv og praksis. Og det er indlysende at denne indsats også skal ske i de tilfælde, hvor forældrene ikke er enig i afgørelsen - det er jeg enig med socialcheferne i, siger SL's næstformand.
Anbringelsesreformen blev efter førstebehandlingen i folketingssalen sidst i oktober sendt tilbage til Socialudvalget, som ventes at have tygget færdig på forslaget lige i starten af december.