Børnespecialskole

Børnespecialskole med vokseværk

Der bliver stadig flere børn med adfærdsforstyrrelser og indlæringsvanskeligheder. Det mærker man i Sønderborg, hvor den genåbnede Tansbjerg Skolen har valgt at give børnene en mere sammenhængende hverdag ved at integrere skole- og fritidstilbud

• Email
• Print

Når kommunalreformen træder i kraft 2007 skal den netop genindviede børnespecialskole Tansbjerg Skolen i Sønderborg overgå fra Sønderjyllands Amt til den nye storkommune Sønderborg –Og det ser der umiddelbart ikke ud til at være problemer med. Problemet er, hvis man begynder at atomisere os, siger skoleinspektør Anders Thomsen

–Den nye kommune vil være stor nok til, at skolen kan fortsætte uændret. Vores bekymring er, hvis man ved de forskellige skoler rundt i kommunen har tomme lokaler eller personale til overs og så begynder at lave små specialenheder, så man spreder eleverne op i alt for mange små enheder og dermed også splitter vores ekspertise i atomer.

–Det er en bekymring, som også mange af forældrene har givet udtryk for, tilføjer Anders Thomsen.

– Det bliver den største omvæltning , der er sket siden udlægningen af særforsorgen i 1980. Det usikre er, at vi endnu ikke har fået en melding fra den nye storkommune om, hvorvidt man vil bevare skolen. Og om man fortsat vil kanalisere penge til området. Anders Thomsen, skoleinspektør

De 54 børn, der nu går på skolen kommer alle fra de kommuner, der skal blive til den nye storkommune. Og der bliver stadig flere børn. Efter sommerferien bliver der 66 børn og til næste år 78 børn ifølge prognosen fra Sønderjyllands Amt.

–Det jeg kan frygte er, at man for eksempel af hensyn til nærhedsprincippet eller af simple sparehensyn giver sig til at lave en lokal specialklasse til 6-7 børn med alt for mange forskellige indlæringsvanskeligheder. For eksempel et barn med Asperger syndrom, en autist, et DAMP-barn og lignende.

–Det ville være synd, fordi vores erfaringer viser, at børnene trives bedst og indlærer bedst, hvis de anbringes i de rette faglige og sociale rammer, hvor vi ikke kun tilgodeser undervisningen, men også styrker de sociale relationer

Men ellers ser han kommunalreformen som en spændende udvikling, man er inde i.

–Det bliver den største omvæltning , der er sket siden udlægningen af særforsorgen i 1980. Det usikre er, at vi endnu ikke har fået en melding fra den nye storkommune om, hvorvidt man vil bevare skolen. Og om man fortsat vil kanalisere penge til området, siger Anders Thomsen.

Samlet ét sted
Den nuværende børnespecialskole Tansbjerg Skolen blev indviet i oktober sidste år, fordi det blev klart, at det stigende antal børn, der henvises til specialskole ikke længere kunne rummes i de hidtidige specialklasserækker på Humlehøjskolen.

Kommunalreform –og hvad så? Det nye kommunale danmarkskort er tegnet færdigt –nu skal planerne føres ud i livet. Det kommer til at påvirke SL’s medlemmer og deres arbejdsbetingelser. Og det vil ændre hverdagen for mange af de mennesker, som SL’s medlemmer hver dag har ansvaret for. Endnu er der stor uvished om konsekvenserne af reformen. I den kommende tid vil Socialpædagogen se nærmere på nogle af de mange områder, hvor usikkerheden hersker, og hvor der er frygt for en underminering af det faglige miljø eller af brugernes hverdag. Følg med i Socialpædagogen og på www.sl.dk Er du opmærksom på et særligt område, der rammes, eller har du mening om den måde, reformen bliver ført ud i livet på, hører vi gerne fra dig på redaktionen@sl.dk

–Det er især stigningen i antallet af de såkaldte AKT børn, dvs. børn med adfærds-, kontakt- og trivselsforstyrrelser, der giver flere elever. siger Anders Thomsen.

–Man kan så spørge sig selv om, hvorfor folkeskolen ikke kan rumme dem? Men det kan den altså ikke. Det viser udviklingen. Også selv om takstbeløbet pr. barn er hævet fra 60.000 kroner til cirka 160.000 kroner.

–Så derfor besluttede amtet, at den hidtidige voksenskole blev ombygget til børneskole og samtidig fik tilknyttet en skolefritidsordning.

Der er 54 børn i skolen nu og 43 tilknyttet fritidsordningen. Børnene er opdelt i tre alderstrin:

Indskoling for de 6-9 årige børn

Mellemtrin for de 9-11 årige

Overbygning for de 12-17 årige børn og unge.

I fritidsordningen er der ansat en afdelingsleder og 10 pædagoger. I skolen er der ud over skoleinspektøren, viceskoleinspektør og sekretær ansat 19 lærere og fire pædagogmedhjælpere, der også er tilknyttet skolefritidsordningen.

–Børnene er karakteriseret ved, at de har indlæringsvanskeligheder og adfærdsforstyrrelser. Nogle af børnene har også motoriske vanskeligheder, som kræver hjælp ved toiletbesøg, påklædning og lignende. Ellers er det rimeligt mobile børn, siger Anders Thomsen..

Samarbejde lærere og  pædagoger
–Da det blev besluttet, at skolen og fritidsordningen skulle flytte sammen herude sidste år, bestemte vi også, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger skulle have en helt anden dimension. Indtal da havde der kun været et begrænset lærerog pædagogsamarbejde mellem de da separerede institutioner, siger Vibeke Jensen, der er afdelingsleder i skolefritidsordningen.

–Så vi begyndte at lave fælles personalefaciliteter, fælles pædagogiske rådsmøder og fælles pædagogiske weekends, kurser og efteruddannelse. Det har bidraget meget til, at vi føler os som en fælles institution.

–Da vi holdt til på Humlehøjskolen, arbejdede vi med den pædagogiske udvikling hver for sig i skolen og i SFO. Vi havde forskellige måder at sætte børnene sammen på. Eksempelvis i forhold til alder og indlæringsvanskeligheder.

–Nu går vi sammen og planlægger og koordinerer. Vi har vendt bøtten rundt og sat børnene sammen på en anden måde. Børnene kan nemlig godt befinde sig på ét niveau indlæringsmæssigt, mens de socialt har behov for andre bånd, der skal knyttes. Vi voksne kan godt prøve at vælge for børnene, men i virkeligheden vælger børnene selv, hvilke sociale relationer, de ønsker at knytte.

–Vi oplever nu, at det også er positivt for børnene, at skole og fritid er en helhed for dem. Den tænkte vi ikke så meget på, da vi var hver for sig. I fritidsordningen har vi altid forsøgt også at tage hensyn til de sociale relationer. Forskellen er, at vi nu samtænker dem med skoledelen.

–Derfor prøver vi også at lave fælles pædagogiske dage over de emner, som skole og SFO ønsker. Vi fører dialog om den nære og fjerne fremtid. For eksempel arrangere pædagogiske dage om opmærksomhedsforstyrrede børn –eller om DAMP eller AKT børn. Noget vi ikke alle sammen vidste så meget om tidligere.

På personalesiden er der også fælles organisering af MED-udvalg og Pædagogisk Råd. Og i magtanvendelsesudvalget sidder også både lærere og pædagoger med.

–Desuden har vi nedsat en styregruppe for skolen, der skal beskæftige sig med, hvad der yderligere skal ske efter sommerferien 2005. For eksempel med at finde ud af, hvordan vi finder de bedste pædagogiske løsninger for hver enkelt barn, siger Vibeke Jensen.

Anders Thomsen: –Næste skoleår har vi et nyt tiltag. Vi skaber en anden faglighed omkring barnet ved at ansætte pædagoger i skolen for at styrke relationerne, så vi ikke kun tilgodeser undervisningen men også de sociale relationer.

–Det vil sige at pædagoger og lærere skal arbejde endnu mere sammen. Det er allerede kendt andre steder fra, men det er nyt for os, tilføjer han.

Arbejdet med børnene
–Når vi som pædagoger går med ind i skolearbejdet, oplever jeg, at vi skaber udvikling til gavn for børnene. Vi lægger vægt på at give børnene et sundere liv, så de kan klare sig bedre ude i samfundet. Mange af børnene er nemlig også overvægtige, siger socialpædagog Gudrun Torleifsdottir, der deltager i arbejdet med de større børn.

–Derfor gør vi meget for at lære børnene værdien af sund kost og motion. Og her spiller skole og SFO tæt sammen. Herunder hjælper vi også forældrene med at sikre børnene den sunde kost, fordi børnene tager de gode ideer med hjem.

–Jeg synes, det har været en oplevelse at se, hvor bevidste børnene er blevet om, hvad der er sundt. Her er motivationen vigtig. Blandt andet ved at de kan se resultaterne konkret ved vægttab. Børnene støtter også hinanden. Nu kan de sige nej til en flødebolle. Det så vi ikke for et år siden.

Socialpædagog Rikke Vinge Rahbek tager sig af de yngste børn på 6-7 år.

–Det er en helt ny gruppe børn, vi er startet med. Derfor har vi brugt hele efteråret på at lære hinanden at kende. Børnene har haft brug for en del struktur for, at vi har kunnet fastholde dem i de nye omgivelser, de er blevet anbragt i, siger Rikke Vinge Rahbek.

–Men på den anden side må strukturen heller ikke blive for stram, fordi det jo er en fritidsordning, de er i. Vi lægger planer for, hvad der skal ske i dagens løb, og det giver gode resultater. Børnene er gode til at finde relationer mellem hinanden og lege sammen. Og de danner venskaber. Det er først sket inden for de seneste måneder.

–Det styrker relationerne, og det giver ro og færre konflikter. Men det kræver også, at vi pædagoger er godt forberedte på, hvad der skal ske. Der skal struktur på. Ellers kokser deres hverdag. Derfor skal du som pædagog være virkelig forberedt. Børnene lurer dig straks, hvis du ikke er det. Du skal ikke tro at du bare kan improvisere dig frem med nogle fup aktiviteter.

–Vi har skov og strand i nærheden og de faciliteter bruger vi. Så det er med i planlægningen, når vi forbereder aktiviteter sammen med børnene. Hvornår skal vi i skoven? Hvornår skal vi til stranden?

–Vi lærer også børnene at klare sig selv og begå sig i for eksempel forretninger, tilføjer hun.

Tansbjerg Skolen tur – retur Tansbjerg Skolen i Sønderborg har nu igen fået det navn, den oprindelig startede med, da skolen blev oprettet på den nuværende adresse B S Ingemannsvej 1 i 1967. Dengang var den en række af de eksternatskoler –også kaldet „de grønne skoler“, som staten i 1960’erne byggede rundt om i landet. Formålet var at give børn, der havde store indlæringsvanskeligheder, muligheder for at lære at begå sig i samfundet efter endt skolegang. Skolens første leder frem til den blev lukket i 1990 var Jørgen Liebe Lindgren. Op gennem 70’erne voksede antallet af børn, så der var 72, da der var flest. I 1980 blev driften af skolen ved særforsorgens udlægning overdraget til amtet. I løbet 80’erne faldt antallet af børn imidlertid og i 1990 var antallet af børn nede på 15, så de 7-16 årige børn og lærerne blev overflyttet til specialklasserne på Humlehøjskolen. Tilbage på skolen var nu kun en gruppe unge på 16-19 år, som skulle ud af skolen. Stedet blev nu lavet om til voksenskole med navnet Sønderborg Voksenskole, hvor eleverne var voksne med indlæringsvanskeligheder som følge af sent erhvervet hjerneskade, sindslidelse, ordblindhed eller udviklingshæmning. I 2003 blev voksenskolen slået sammen med skolerne i Haderslev og Tønder lagt sammen til en enhed og siden tilsluttet VUC Sønderjylland. Derefter var vejen banet for, at den vidtgående spcialundervisning igen kunne komme i eget hus, og at man så at sige kunne genanvende skolen til det oprindelige formål. Og for at fuldføre rejsen har man også ændret navnet Børnespecialskolen i Sønderborg til det oprindelige Tansbjerg Skolen. kl