Det handler ikke om skyld
Ahmet Demir, cand. pæd. og familieterapeut, leder af Blæksprutten i Avedøre (Modtaget d. 8.11.2005)
Nyheden i medierne fredag den 28. oktober fik mig til at føle mig virkelig dårligt tilpas. Jeg havde svært ved at tro, at så unge mennesker er muslimske ekstremisters ofre. Efterfølgende har der været debat om, hvem der har skylden. En del debattører har været fremme i medierne, og det er lige før, at de stemplede alle unge mennesker med muslimsk baggrund som værende terrorister. Men når de alle skæres over én kam, skader det mere, end det gavner.
En hel del unge er identitetssøgende og har svært ved at finde et ståsted i samfundet, og vores måde at debattere på har alvorlige konsekvenser for nogle af disse unges udvikling. Den er med til at skabe mere usikkerhed, og nogle af de unge vil foretrække fundamentalistiske religiøse miljøer, hvor de oplever et fællesskab. Umiddelbart ser det ud til, at disse ekstremistiske kræfter er i stand til at hjernevaske de unge.
Det er derfor væsentligt for mig at give et bud på, hvem der har ansvaret for de unge menneskers anholdelse og interesse for ekstreme ideologier.
Nogle etniske miljøer med anden baggrund end dansk giver politikerne ansvaret og skylden. Men det er ikke politikerne, der opfordrer de unge muslimer til at være slaver for fundamentalistiske religiøse holdninger. Forældrene må se at vågne op og være mere kritiske over for deres børns og unges udvikling i forhold til religion.
Mange forældre ønsker, at deres børn og unge skal kende deres oprindelige kultur og religion, og det er der ikke noget forkert i. Men de er blinde over for deres børns og unges personlighedsændring. For eksempel når de i 20-årsalderen anlægger fuldskæg, ændrer påklædning og antager ekstreme religiøse holdninger. Og det er lige præcis her, at forældrene skal til at tage fat.
Andre ansvarlige er imamer og religiøse grupper. De skal tænke grundigt over deres retorik og syn på andre kulturer. Jeg frygter, at de giver USA og de vestlige lande skylden for al elendighed og urolighed med en retorik, der i de unges øjne er det samme som et stort had til besættelsesmagthaverne.
Derfor opfordrer jeg forældrene, de muslimske religiøse grupper og andre, der arbejder med de unge i pædagogiske uddannelsesinstitutioner til at tage ansvar for de unges udvikling til at blive demokratiske borgere her i landet og i det globale samfund.